#mellemgaard

Tigger af Kim Risør

“Tigger handler om en gammel mand, hvis verden er brudt sammen efter en tragisk ulykke. Hans overlevelsesinstinkt holder ham dog i live og driver ham tilbage til sit fødested, hvor han lever fra hånden til munden og forsøger at bidrage til samfundet med sine menneskelige kvaliteter.

Hans inderste karaktertræk bringes for alvor i spil, da en barmhjertig kvinde, der har hjulpet ham af et godt…

Digtene er skrevet over en årrække hvilket afspejler sig i skrivestil og form. De første sider er en anelse tunge at komme igennem, men efterhånden som siderne bliver vendt stiger kvaliteten af poesien også. Tonen er skarp, knudret, fortvivlet og rasende, hvilket enten vil betage eller forvirrer læseren.

Om denne digtsamling udtaler forfatteren selv følgende:

“Denne digtsamling illustrerer min proces, og derfor kalder jeg den biografisk.

Jeg fandt tidligt et rum i kunsten. Det er en integreret drivkraft, og efterhånden som tiden er gået, og jeg ikke har oplevet rum til at tale, er mine collager, tegninger og digte blevet et ånderum. Af kunst kan jeg råbe, skrige, græde, grine, håne, uden det er åbenlyst. Jeg kan bande over livet. Jeg kan anerkende de mest primitive, komplekse, rene følelser, som ikke er ønsket ytret i samfundet, hvor det hele handler om facade, at fremstå som det ypperste, samt en konsekvent tendens til at klandre og affærdige (“OFFERROLLE!”). I stedet for at anerkende individualiteten, nuancerne og ikke mindst fejlene. I stedet for at anerkende at andre kan fejle, at fejlen kan skyldes den anden, og at samfundet, som helhed, kan fejle – og fejler. Heraf har jeg fundet kærligheden for dualitet og provokation.”

Poesien er en af de mest forfatternære genre der findes, hvis man spørger mig, men denne digtsamling tager det til et helt nyt niveau. Digtsamlingen hedder Sjælestorm, hvilket lægger op til at man som læser bliver taget med storm. Selvom jeg på ingen måde fandt digtsamlingen dårlig eller kedelig, så var de enslydende vendinger og temaer ikke altid nok for mig, til at jeg kunne holde koncentrationen hundrede procent. Digtsamlinger har jeg altid nydt at læse, men jeg er på ingen måde ekspert på området. Hvis man som uerfaren poesi-læser sætter sig for at læse Sjælestorm risikerer man desværre at gå glip af mange forskellige litterære lege.

Hvis du ønsker at købe Sjælestorm kan dette gøres på Saxo eller i bog og idé

OBS: Jeg har modtaget denne bog af forfatteren, men bliver på ingen måde betalt for dette indlæg og holdningen er fuldstændig upåvirket af udgiveren.

Digtene er skrevet over en årrække hvilket afspejler sig i skrivestil og form. De første sider er en anelse tunge at komme igennem, men efterhånden som siderne bliver vendt stiger kvaliteten af poesien også. Tonen er skarp, knudret, fortvivlet og rasende, hvilket enten vil betage eller forvirrer læseren.

Om denne digtsamling udtaler forfatteren selv følgende:

“Denne digtsamling illustrerer min proces, og derfor kalder jeg den biografisk.

Jeg fandt tidligt et rum i kunsten. Det er en integreret drivkraft, og efterhånden som tiden er gået, og jeg ikke har oplevet rum til at tale, er mine collager, tegninger og digte blevet et ånderum. Af kunst kan jeg råbe, skrige, græde, grine, håne, uden det er åbenlyst. Jeg kan bande over livet. Jeg kan anerkende de mest primitive, komplekse, rene følelser, som ikke er ønsket ytret i samfundet, hvor det hele handler om facade, at fremstå som det ypperste, samt en konsekvent tendens til at klandre og affærdige (“OFFERROLLE!”). I stedet for at anerkende individualiteten, nuancerne og ikke mindst fejlene. I stedet for at anerkende at andre kan fejle, at fejlen kan skyldes den anden, og at samfundet, som helhed, kan fejle – og fejler. Heraf har jeg fundet kærligheden for dualitet og provokation.”

Poesien er en af de mest forfatternære genre der findes, hvis man spørger mig, men denne digtsamling tager det til et helt nyt niveau. Digtsamlingen hedder Sjælestorm, hvilket lægger op til at man som læser bliver taget med storm. Selvom jeg på ingen måde fandt digtsamlingen dårlig eller kedelig, så var de enslydende vendinger og temaer ikke altid nok for mig, til at jeg kunne holde koncentrationen hundrede procent. Digtsamlinger har jeg altid nydt at læse, men jeg er på ingen måde ekspert på området. Hvis man som uerfaren poesi-læser sætter sig for at læse Sjælestorm risikerer man desværre at gå glip af mange forskellige litterære lege.

Hvis du ønsker at købe Sjælestorm kan dette gøres på Saxo eller i bog og idé

OBS: Jeg har modtaget denne bog af forfatteren, men bliver på ingen måde betalt for dette indlæg og holdningen er fuldstændig upåvirket af udgiveren.

Vørs, Pernille – Dominic #3, Englens død

I morgen udkommer Dominic #3 – Englens død – en bog du ikke må gå glip af, og har du endnu ikke læst de første 2 bøger, så har du noget at glæde dig til.

Pernille Vørs slutter hendes trilogi af i lige så forrygende stil, som hun startede. Hun er nådesløs og ingen kan vide sig sikker, når hun fører pennen. 3. bog byder ikke kun på masser af hot erotik, men også nervepirrende spænding.

Trådene…