IndlĂŠg #15: Femininitet og maskulinitet
(Jeg samarbejder med nogle andre om en blog om det at vÊre queer. Bloggen kan findes pÄ https://queertider.wordpress.com/)
Jeg bryder mig ikke rigtig om at klippe mine negle. Ikke fordi, jeg har noget mod selve handlingen, men mere, fordi jeg hurtigt vÊnner mig til, at mine negle er lange, og faktisk godt kan lide det sÄdan :) Faktisk sÄ lÊgger jeg mere mÊrke til mine fingre og hÊnder, nÄr mine negle er lange, og jeg synes, det ser godt ud pÄ mig. Samtidig sÞrger jeg altid for, at de er velplejede.
At have lange (og pĂŠne) negle fĂ„r mig til at fĂžle mig godt tilpas â og en lille smule glad indvendig :) Jeg er glad for, at de ser sĂ„ godt ud, og foretrĂŠkker ofte at beholde dem sĂ„dan. De nĂ„r dog hurtigt at blive for lange, og sĂ„ bliver det for besvĂŠrligt at have dem sĂ„dan. Det gĂ„r oftest helt galt, nĂ„r jeg benytter tastaturet pĂ„ min computer i de perioder, jeg har lange negle. De kommer ofte i vejen for min skrivning (som oftest gĂ„r ret hurtigt), og sĂ„ laver jeg flere fejl, som betyder ekstra tid pĂ„ rettelser. SĂ„ de forsinker mig meget i bĂ„de mit egentlige arbejde sĂ„vel som i mange af de ting, jeg bruger min fritid pĂ„ (som i: Jeg bruger meget tid foran computeren til daglig). SĂ„ derfor bliver jeg nĂždt til at klippe dem.
Det pudsige ved det er sĂ„, at nĂ„r jeg fĂžrst har klippet dem, sĂ„ bliver jeg glad for resultatet og er glad for mine korte negle. Men jeg lĂŠgger ikke mĂŠrke til dem pĂ„ samme mĂ„de lĂŠngereâŠ
Tager man de helt konservative kĂžnsnormer i betragtning, sĂ„ burde jeg â med det kĂžn, jeg nu engang er tildelt ved fĂždslen â ikke bryde mig om lange negle eller vĂŠre sĂ„ glad for dem, som jeg nu engang er. Men sĂ„dan har jeg haft det sĂ„ langt tilbage, som jeg kan huske. Engang betragtede jeg det som en form for hemmelighed, at jeg var sĂ„ glad for dem, for âsĂ„dan noget skulle drenge ikke bryde sig omâ, og jeg mĂ„ indrĂžmme, det ogsĂ„ var forbundet med en smule skam. Det sidste har jeg sĂ„ heldigvis aflĂŠrt mig siden.
Jeg elsker at vĂŠre tvetydig i min opfĂžrsel, sĂ„ jeg prĂžver (i det omfang, jeg er bevidst om det), at blande bĂ„de maskuline og feminine elementer i min fremtoning. Ikke kun fordi jeg kan liâ at forvirre andre pĂ„ den mĂ„de, men ogsĂ„ fordi, jeg foretrĂŠkker at ligge et sted midt mellem det maskuline og feminine i forhold til, hvad normerne dikterer. PĂ„ den mĂ„de passer det mig derfor fint at have lange negle :) Jeg ser det som et mikro-oprĂžr mod kĂžnsnormerne.
En anden ting, jeg sjĂŠldent gĂžr, men godt kan lide at gĂ„ i, er hĂžjhĂŠlede sko. AltsĂ„, damesko, som i â lavet til kvinder. De giver mig en mere rank holdning, hvilket giver mig en fĂžlelse af selvsikkerhed. Jeg har dog ikke selv nogen sko, sĂ„ jeg har kun gjort det de gange, jeg har kunnet lĂ„ne andres (typisk ved festlige lejligheder).
Derfor glĂŠdede det mig usigeligt meget, at jeg sidste weekend fik et par aflagte stĂžvler :) Jeg prĂžvede dem pĂ„ med det samme, og dem, jeg var sammen med den dag, blev hurtigt enige om, at stĂžvlerne gav mig et mere maskulint udtryk end det, jeg plejede at have. Lidt pudsigt, nĂ„r man tĂŠnker pĂ„, at det meste af det, der bliver produceret til kvinder, laves for at fĂ„ dem til at se feminine ud â men pĂ„ mig havde de stĂžvler altsĂ„ en anden virkning. Og det var en virkning, der passede mig fremragende :) At de andre sĂ„ syntes, det sĂ„ mĂŠrkeligt ud â dem om detâŠ
HvornĂ„r jeg sĂ„ fĂ„r luftet de stĂžvler i offentligheden, det ved jeg ikke endnu â men nĂ„r jeg gĂžr, sĂ„ skal jeg sĂžrge for at mikse beklĂŠdningen godt og grundigt, sĂ„ jeg mere fremstĂ„r som bĂ„de-og frem for enten-eller. Og jeg kan love dig for, at jeg skal have lange negle den dag⊠;)
