#linew

Gruppe 3: Nicolai, Line W, Simone og Cathrine

Hvad ser i på billedet?

En kvinde med langt hår der falder i tykke lokker (3 på hver side - stilistisk), der mangler en arm. For neden af kjolen kan man se at den er gået i stykker, så man hverken kan se slutningen af kjolen eller fødderne. Hun bærer en kjole der går ind i livet, og har anelser af draperinger ned af kjolen. Den venstre hånd er knyttet. Hun har et venligt ansigt og det ser ud som om hun smiler. 

Hvad tænker i skulpturen skal forestille?

En stolt kvinde, der er rank og har næven fast knyttet. En gudinde? En tjeneste kvinde?

Hvad får i associationer til når i ser skulpturen? 

Antikken og det gamle grækenland. 

Efterbesvarelsen

Skulpturen kaldes "Peploskoren" (kore: ung pige, men senere har man dog fundet ud af at hun skal forestille en gudinde og muligvis Athene) ligger under den genre der kaldes "Arkaisk skulptur". Hun har en frontal holdning, og kraftig kropsholdning. Hun har langt hår og bærer en lang kjole. Hendes ansigt bærer præg af det arkaiske smil, som kendetegner perioden (600-500 f.kr. - mere præcist 530 fvt.). Skulpturen er 1,17 meter høj. 

Hendes øjne er udstående i forhold til senere skulpturer, hvor øjnene er "lagt ind i hovedet". Dog er øjnene ikke så udstående som de er set tidligere, så man kan se udviklingen være på vej. 

"Peploskoren"

Bud på "oversættelse" af Wilsters oversættelse fra græsk i 1836

Vreden, musen Cleo! Hjælp mig med at synge om den vrede der greb Peleus’ søn Achilleus. Vreden som var ulykkesvanger og som voldte achaierne uendelig smerte. Mange modige heltes sjæle blev bragt ned til Hades (Vreden medførte at mange helte døde), hvor de blev til hundeæde og fuglefoder. Zeus’ beslutning blev virkeliggjort – Først var der uenighed, og senere blev der rejst splid mellem adelsmanden Achilleus og mændenes kong Agamemnon. Hvem af guderne er skyld i denne strid? Svaret er Apollon, søn af Leto og Zeus. Apollon var forbitret på kongen, fordi han havde hånet en af hans bønpræster, og sendte derfor en dødelig sygdom ud over hæren, så krigerne faldt om. Bønpræsten, Chryses, havde begivet sig hen til Achaiernes hurtige skibe. Med sig havde han store gaver i forhåbning om, at få sin datter med hjem. Han bar i sin hånd den gyldne stav, hvor fjernskytten Apollon’s hellige bind var svøbt om. Han bønfalder alle Achaierne, dog først og fremmest Menelaos og Agamemnon, krigsfolkenes to konger.  

(Nydansk oversættelse af Iliaden, vers 1-16)

Billede 1: Chryseis vender hjem til sin far. kilde:  http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/Claude_Lorrain_024.jpg/290px-Claude_Lorrain_024.jpg

Muser – af gr. Mousa, ”den der erindrer”

Muserne er i græsk mytologi ni gudinder, der gav digtere, og senere hen, kunstnere, filosoffer og individer, den nødvendige inspiration til skabelse.

Muserne er døtre af Zeus og deres moder Mnemosyne, erindringen. Deres hjemsted er Pieren nær Olympen, men deres ynglings steder er bjerget Helikon med kilden Hipokrene, og bjerget Parnassos med kilden Kastalia. De er tæt knyttet til Appollon Musagetes – ”Musernes fører”. Man tænkte sig at det var deres korleder, når de sang og dansede omkring de hellige kilder.

Nu er efter oldtidens opfattelse en digter netop en slags profet, så det var naturligt at give digteren, muserne som ledsager. Muserne var alvidende og kunne derfor inspirere digteren og tillægge ham de rette ord i munden. Derfor blev de litteraturens og efterhånden de andre kunsters beskyttere. 

Alle de gamle digtere appellerer til muserne i begyndelsen af deres værk. Særligt tydeligt fremgår det i Homers værk, Odysses og Illiaden, hvor Homer anmoder muserne til at hjælpe ham med at fortælle historien, på den mest korrekte måde.

Muserne blevet opfattet som ni forskellige gudinder og Hesiod kendte allerede i 700-t f.kr. de ni muser ved navn. Først senere blev muserne individer og fordelt til hver sin kunstart. Klio er muse for historieskrivning, Melpomene for tragedien, Thalia for komedie, Terpsikore for dansen, Erato for den erotiske lyrik, Kalliope for episk digtning, Euterpe for fløjtespil og Polyhymnia for hymnerne til gudernes ære, og Urania astronomiens muse.  

I græsk kunst optræder en eller flere muser sammen med en lyrespillende Apollon. På malerier fremstilles de ofte som draperede kvindefigurer med guddommelig skønhed og med attributter som fx strengeinstrumenter i hænderne.

Tekstkilder:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/muser

http://www.greekmyths-greekmythology.com/nine-muses-in-greek-mythology/