DĂžgnflue
Jeg troede det ville vÊre anderledes. At vÊre her. At vÊre med dig. Endda at vÊre mig. Jeg troede det ville fÞles anderledes. SÄdan har jeg altid tÊnkt. Begynder jeg at tÊnke over hvorfor jeg tÊnker sÄdan, sÄ undrer jeg mig fÞrst. For selvom jeg ikke kan beskrive hvad der er anderledes, sÄ er det anderledes. Anderledes end hvad jeg havde troet, helt uden at kunne konkretisere hvad jeg i grunden har troet. Det er som om intet nogensinde er godt nok. Jeg er sÄdan en sortseer. Om morgenen spÊrrer jeg Þjnene op og betragter dig imens du stadig sover.  Jeg ligger og lytter til dit ÄndedrÊt og prÞver at time det med mit eget. Ligesom jeg prÞver at leve op til det som jeg tÊnker du forventer af mig. Igen, sÄdan har jeg altid gjort. Du slÄr Þjnene op og jeg kan mÊrke at jeg fÄr kriller i maven. Jeg hÄber at du holder om mig og kysser mig, men i stedet ser du lige igennem mig, vender dig om og lukker Þjnene i igen. Du sover. Det er ikke ondt ment af dig. Det ved jeg godt. Alligevel er det som om det ikke er godt nok. At jeg ikke er god nok. Jeg rykker mig tÊttere pÄ. Nusser din arm og higer efter kÊrtegn. I stedet dasker du til din arm, som var jeg er en flue. Jeg er desperat efter din opmÊrksomhed og du kan ikke mÊrke det. En higen efter Þmhed. Du vender dig igen om, og jeg lÊgger mig helt tÊt til dig. SÄ vores varme Änder og kropsvarme mÞdes. Jeg nedstirrer dig, og hÄber pÄ at du vÄgner og at jeg er god nok. Jeg har lyst til at prikke dig i siden. Blot for at fÄ din opmÊrksomhed, men jeg ved at det vil irritere dig. Jeg fÞler jeg irriterer dig. Du sover stadig. Jeg tÊnker pÄ hvad jeg skal fÄ tiden til at gÄ med. For jeg ved at du smutter nÄr du vÄgner. Har jeg mon nok smÞr til dit brÞd. Jeg vil lave morgenmad til dig. Og jeg vil stÄ og stemple kaffen imens du kÊrtegner mig. Jeg stiger ud af sengen og gÄr ud pÄ toilettet. Jeg lukker dÞren efter mig og sidder et stykke tid alene med mine tanker. Du er i mine tanker. Jeg vasker fingre og vasker dem grundigt. Jeg fÞler mig beskidt. Det gÞr jeg ofte. Jeg lister ind i kÞkkenet og sÊtter vand over. Jeg kan se dig ligge i sengen fra kÞkkenet af. Jeg venter pÄ at vandet gÄr i kog. Det koger nu og vandets bobler har spredt sig til mig. *KLIK*
Jeg tager stempelkanden ned fra hylden og tager nu 4 skeer malede kaffebĂžnner. Venter lidt og hĂŠlder det kogte vand over. Jeg hĂ„ber stadig imens jeg stĂ„r her, at du pludselig stĂ„r bag mig. Jeg efterlader stempelkanden pĂ„ kĂžkkenbordet og bevĂŠger mig tilbage til sovevĂŠrelset. Jeg overvejer at tage tĂžj pĂ„. Men jeg ved du fortrĂŠkker mig uden. Jeg ligger mig tilbage i sengen til dig. Og nusser dig igen. *KLASK* Du tror jeg er en flue. Jeg tager mobilen frem og ser pĂ„ klokken helt uden at se efter. SĂ„dan gĂžr jeg ofte. Jeg tjekker de sociale medier. Ofte de samme flere gange. Som om jeg er bange for at gĂ„ glip af noget. Jeg er lysvĂ„gen. Og du mĂ„ meget gerne snart vĂ„gen. Jeg rejser mig fra sengen igen og ruller gardinet fra. Du spĂŠrrer Ăžjnene op, men du ser ikke pĂ„ mig. Og du siger ikke noget. Jeg overvejer at sige godmorgen, men lader vĂŠrâ. Du ser mig stadig ikke. Jeg gĂ„r ud i kĂžkkenet og stempler kaffen. Duften derfra spreder sig. Kaffen er mĂžrk. Og jeg kan nĂŠrmest bare pĂ„ duften alene smage at den er stĂŠrk. SĂ„dan ved jeg, at du kan lide den. Jeg gĂ„r tilbage til sovevĂŠrelset. Du har Ă„bne Ăžjne, men du er stadig ikke helt vĂ„gen. Du stirrer op i loftet i stedet for pĂ„ mig. Kaffeduften som ogsĂ„ har spredt sig til sovevĂŠrelset kulminerer med luften af sved og indelukkethed. Jeg Ă„bner et vindue og kan mĂŠrke den blide brise. Solen skinner ind af vinduet og solens strĂ„ler rammer dig. Det er som om du lyser rummet op og ikke omvendt. Du siger stadig ingenting. Jeg smider mig ned pĂ„ sengen sĂ„ du kan ikke undgĂ„ at rykke pĂ„ dig. Sengen er blĂžd sĂ„ du hopper en smule. Nu kan jeg ikke vente lĂŠngere. Jeg vender mig ind mod dig og du vender dig ind mod mig. Men du siger stadig ingenting. SolstrĂ„len rammer dit ansigt. Du lukker Ăžjnene og ligner en der kunne sove igen. Men du mĂ„ ikke sove. Du mĂ„ ikke sove mere. Jeg aer din varme kind og du virker upĂ„virket. Jeg prĂžver at mĂŠrke din puls, men det er som om den er helt forsvundet. Du putter dig under dynen. Mere end du putter dig til mig. Jeg fĂžler mig ikke god nok. Jeg lytter til din vejrtrĂŠkning, og din lille nĂŠselyd. Du er en snorker. Og det irriterer mig ikke, tvĂŠrtimod sĂ„ ved jeg at du er i live. *Dybt suk*
Jeg tĂŠnker om det mon er et suk om mig. Jeg overvejer at holde dig for nĂŠsen og holde for dit vejr, men jeg gĂžr det ikke. Jeg vil ikke irritere dig. Jeg aer din nĂŠseryg og du slĂ„r Ăžjnene op, men ser igennem mig. Jeg er lige her. Du strĂŠkker din krop og spĂŠnder dine muskler. Jeg ligger i vejen. Du gnider dig i Ăžjnene og griber nu ud efter din mobil. Du ser hvad klokken er. Jeg venter stadig pĂ„ at du ser mig. Jeg tager din hĂ„nd. Din hĂ„nd fĂ„r min til at virke sĂ„ ubetydelig lille. Du er vĂ„gen men siger ikke en lyd. BĂžr jeg vĂŠre den fĂžrste til at sige godmorgen. Hov kaffen. Nu har jeg glemt den, jeg hĂ„ber ikke den bliver kold. Jeg flyver nĂŠrmest ud af sengen og ud i kĂžkkenet, hvor jeg sĂŠtter to kaffekopper pĂ„ det lille bord og begynder at skĂŠnke op. Jeg kan hĂžre at du rumsterer inde i sovevĂŠrelset. Jeg bliver stĂ„ende lidt med forhĂ„bningen om at du omfavner mig bagfra. Min mave vender sig idet jeg hĂžrer du rejser dig. Men du gĂ„r blot ud pĂ„ badevĂŠrelset. Jeg sĂŠtter mig ved bordet og tager en tĂ„r af kaffen. Den er stĂŠrk lige som du kan lide den. Jeg kan hĂžre at du tisser for Ă„ben dĂžr. MĂŠnd tĂŠnker jeg. Og du kommer daskene ind i kĂžkkenet hvor du stiller dig op ad kĂžkkenvasken. âJeg har lavet kaffeâ siger jeg ned i kaffekoppen og dampen rammer mig i ansigtet. Du sĂŠtter dig og rĂŠkker ud efter din kop. Jeg ved at du skal gĂ„ om lidt. Du siger ingenting men jeg nikker. Du sipper til kaffen og tager sĂ„ en rigtig tĂ„r og rejser dig op. Jeg hĂ„ber pĂ„ at du stiller dig bag mig og kysser mig i nakken. Og jeg holder nĂŠrmest vejret imens jeg i et fast greb holder ved kaffekoppen. Men du rejser dig blot for at gĂ„ ind i sovevĂŠrelset igen. Du tager dit tĂžj pĂ„. Jeg kan hĂžre dit bĂŠlte rasle. Jeg hader den lyd. Den minder mig om min far. Du gĂ„r ud pĂ„ toilettet igen og du bĂžrster din tĂŠnder. Jeg kan hĂžre den elektriske tandbĂžrste summe i 10 sekunder fĂžr du gĂ„r ud igen og tager din jakke, din pung og dine nĂžgler. Jeg kan mĂŠrke dine tunge skridt bag mig og mine fingre sitre. Jeg ved ikke om jeg skal rejse mig, men selv hvis jeg ville er jeg frosset fast. Du lĂŠgger en hĂ„nd pĂ„ min skulder og giver mig et klem. Du gĂ„r ud mod gangen og jeg sidder i 3 sekunder fĂžr jeg kan rejse mig. Du stĂ„r ved dĂžren og skal til at gribe ud efter hĂ„ndtaget. Da jeg i raske skridt nĂŠrmer mig og lige akkurat nĂ„r at strĂŠkke min hals ud efter et kys. Vores lĂŠber mĂždes. Du giver mig et vandkys fra tandbĂžrsten og siger farvel. Dit fĂžrste ord var farvel. *BANG*
Den tunge dĂžr smĂŠkker bag dig, og jeg fĂ„r den kolde luft lige i hovedet. Der stĂ„r jeg igen frosset i 3 sekunder, og hĂ„ber at du farer tilbage for at give mig et âordentligtâ kys. Jeg fĂžler mig kold og lille. Jeg venter yderligere 3 sekunder, og lĂ„ser dĂžren. Jeg gĂ„r hen mod kĂžkkenet, og sĂŠtter mig igen ved det lille bord. Din kop stĂ„r stadig pĂ„ bordet. Jeg tager en tĂ„r af min nu lunkende kaffe, og kigger over pĂ„ den tomme stol overfor. Jeg tĂŠnker pĂ„, om den stadig er varm efter dig. Jeg kigger ned i min kaffekop, som stĂ„r pĂ„ bordet og konstaterer nok engang, at kaffen er meget mĂžrk. SĂ„ mĂžrk jeg ikke engang kan se mit eget spejlbillede. Jeg kigger pĂ„ den kaffekop du efterlod, og tĂŠnker at du nok ikke kunne lide kaffen, siden du kun tog svarende til to slurke. Jeg kigger pĂ„ min egen kaffekop igen, og bemĂŠrker til min store overraskelse, at der sidder en flue pĂ„ kanten af koppen. Alting er anderledes fordi jeg er en dĂžgnflue.
