#flygtninge

Hvor skal flygtningene hjælpes?

Der er ikke ét emne i de sidste mange måneder, der har fyldt lige så meget som flygtningesituationen. Danmark har taget i mod mange flygtninge som nu er bosat i lejre. Christiansborg er delt - nogle mener at løsningen er at størstedelen af flygtningene integreret i det danske samfund, mens andre mener løsningen er hjælpen ikke skal fokuseres i danmark, men på at hjælpe flygtninge i nærområderne.

Begge sider peger på en løsning, men det forudsætter også at der er et problem - men hvad er problemet så? Jeg vil mene at problemet ligger i at, vi hjælper for få, der muligvis ikke kan “hjælpes” på den lange bane. Jeg mener man kan slå to fluer med et smæk med denne “løsning”. Jeg vil gerne tage udgangpunkt i Jeremy Benthams og John Stuart Mills etikbegreb: nytteetikken. Nytteetikken er holdningen om, at en moralsk handling skal sikre mest glæde og lykke for så mange mennesker som muligt. Konsekvenserne af denne handling er det, der skal vurdere, om det er en god handling eller ej. Derudover synes jeg det er vigtigt at kigge på det kulturelle medborgerskabsbegreb. Det kulturelle medborgerskab kan beskrives om befolkningsgruppe der deler: sprog, kultur, traditioner, religion eller historie. Det burde ikke være til diskussion, at nabolande (uanset hvilke) i de fleste tilfælde deler mange af de overstående kriterier for, at man kan kalde det et kulturelt medborgerskab. Jeg mener at flygtninge vil få det bedre, og bedre kan tilpasse sig i et land som, den pågældende flygtning kan relatere sig til. I følge flere undersøgelser viser det sig, at man i mange flygtningelejre kan hjælpe næsten op til ti gange så mange, som man kan i Danmark. Ikke nok med at man kan sætte flueben ved nytteetikken kriterie: flest lykke til flest mulige, så mener jeg også, at man kan tilfredsstille flere ved at hjælpe dem i deres nabolande eller nærområder.

Jeg understøtter min holdning, ved at opstille dette fiktive scenarie: der er borgerkrig i Danmark og driver hundredetusinde danskere på flugt. Som flygtning i denne situation, vil jeg hellere “ende” i en flygtningelejr i Sverige, Norge eller Tyskland end at være i en flygtningelejr i mellemøsten. Men hvorfor? Set fra et medborgerskabsperspektiv deler jeg hverken sprog, kultur, traditioner eller historie med mellemøstlige folkeslag. Set fra en kulturel side, vil jeg ikke passe ind. Kunne jeg på sigt, blive en del af denne kulturen og alt, hvad det kulturelle medborgerskab indebærer? Måske, men der vil jeg mene at det ville være bedst for mig at søge kulturelle fællesskaber, der stemmer mere overens med det jeg kender.

Det kan være det lyder måske lidt koldt, at vælge enten det ene eller det andet. Men der synes jeg det er vigtigt at understrege at disse mennesker skal hjælpes. I følge Løgstrup har vi som mennesker andre sværere stillede menneskers skæbner i vores hænder. Derfor har vi pligt til at hjælpe dem. Så har man lov til at være uenig om processen, men målet må være at hjælpe. Alt andet vil være etisk og moralsk forkasteligt.

d. 18.-24. januar, 2016

Hvad lavede du for 15 år siden?

Hos Socialdemokraterne var der et par borgmestre på den københavnske vestegn, der tillod sig at pippe op om, at det måske ikke var super hensigtsmæssigt at smække alle flygtninge derud. 

Det var ikke noget, der vandt gehør hos moderpartiet på Christiansborg.

Eller måske er der bare længere mellem Ishøj/Brøndby/Albertslund og Slotsholmen end man skulle tro. 

I hvertfald nåede budskabet i denne uge endelig frem til Mette Frederiksens kontor.

Mette Frederiksen garanterede, at det SELVFØLGELIG ikke havde noget at gøre med at skulle fiske frafaldne S-vælgere tilbage, der var gået til f.eks. DF ...

Så NU skal der strammes op på både det ene og det andet. Blandt andet skal der etableres flygtningelandsbyer. 

Politiken tillod sig at spørge manden med “Hvad-er-det-der-sker-meget-langt-væk”-øjenene, Dan Jørgensen, en række basale spørgsmål om flygtningelandsbyerne.

Dan Jørgensens 18 svar kan nogenlunde opsummeres som:

Samtidig - på den københavnske vestegn:

Udenrigsminister Kristian Jensen har også været ude med riven. 

Han siger, at det er (nogle) europaparlamentarikeres skyld, at det er gået sådan her med Danmarks rygte i udlandet:

Siden idéerne om flygtningelandsbyer, tage pengene fra flygtninge, sætte annoncer i udenlandske aviser og en helt del andet ikke er et barn, der er undfanget i Bruxelles, er vi sådan lidt ...

Nå, men så skal vi også lige forbi historiker Michael Jalving, som Jyllands-Posten har tildelt spalteplads.

Den spalteplads gjorde Jalving fint brug af i den forløbne uge. Han fik kaldt tidligere statsminister Thorning-Schmidt for “Dukkelise”, “Dukkebarn” og “Finke”.

Igen må vi her på MoltkeogMeinert sammen med resten af Danmark blot sige: