#fagligt

Danmark er et af de lande i verden, hvor der bruges flest kræfter på at digitalisere mest muligt. Og ind imellem kan man godt spørge sig selv om, hvordan det kan være, at løsning tilsyneladende ofte kommer før problem.

Hvad er f.eks. problemet ved at gennemføre vores demokratiske valg på den måde, som det blev gennemført ved kommunal- og regionsrådsvalget i går? Hvad er det, der er svært ved at gå ned én gang hvert fjerde år, fatte en blyant og sætte et par krydser på nogle - indrømmet - ret omfangsrige stemmesedler? Det bør vi alle kunne overskue.

Jeg har set folk, der ønsker sig digitale løsninger til dette. Enten fordi de ikke kan finde tid i en 11 timers arbejdsdag til denne borgerpligt én gang om året. Eller fordi de blot har en forestilling om, at alt hvad der kan digitaliseres også skal det.

Undskyld. Men nej. Alting skal ikke digitaliseres, bare fordi man kan. Og kan man ikke tage sig sammen til at gå ned og stemme én gang hvert fjerde år, har man som udgangspunkt ikke at gøre med et teknologiproblem men med en helt anden faktor, som jeg ikke tror, teknologi kan løse.

Når man samtidig ser, at der på valgdagen sine steder var problemer for KMD med noget så basalt som at scanne valgkort og registrere, hvem der havde stemt, er vi ikke i nærheden af med den fornødne sikkerhed og tro på valgets integritet kan begynde at rulle mere avancerede løsninger ud.

Så please: Bare stop det!

I går havde jeg fornøjelsen af at deltage på Danske Mediers Innovation Forum, der blev afholdt hos Ingeniørforeningen IDA i København og samlede en god del af den herskende klasse, når det gælder de store danske, traditionelle medier. 

Det var en ganske fin dag, hvor der blev fremført mange ting, der er hørt før i andre sammenhænge, men hvor der også var enkelte nuggets, der kaldte på eftertanke. Og som jeg vil forsøge at berøre her. 

Den største aha-oplevelse for mig var nok et indtryk jeg fik af, at de respektive mediechefer godt ved, hvad udfordringen er - en halvsløj relation til deres kunder (brugerne & læserne) - men at de har umanerligt svært ved for alvor at blive operationelle omkring det. Fordi de tænker forkert på det.

Chefredaktørerne har nemlig en tendens til at tænke i disse problemstillinger som anekdoter. Små, sjove og tankevækkende historier fra hverdagen, hvor en læser har ytret en eller anden udfordring, som “man jo kan grine lidt af”, som en af dem sagde, men som måske i virkeligheden burde tages langt mere alvorligt som udtryk for, hvor det er skoen virkelig trykker blandt dem, der reelt skal betale for medierne - og chefernes løn. 

Hvis man tænker i anekdoter tænker man dybest set i anormalier. For anekdoter er jo det ekstraordinære, det pudsige, det der stikker lidt af fra hverdagen. Det er derfor anekdoter er interessante, og vi kan forholde os til dem med et smil på læben.

Men hvad nu hvis anekdoterne i virkeligheden er essensen og kernen i problematikken? Burde man så ikke holde op med at betragte dem anekdoter og i stedet bruge dem som anledning til virkelig at komme i værkstedet for at bruge disse guldkorn som input til den innovation, som branchen i den grad skriger på?

Anekdoter i sig selv ændrer intet. 

Af samme grund tror jeg heller ikke, at CEO Steffen Hjaltelin fra Hjaltelin Stahl kommer til at flytte noget med det, jeg personligt syntes var dagens bedste indlæg. På sin egen direkte, humoristiske facon beskrev Steffen præcis, hvorfor det er, at de annoncører, medierne stadig forsøger at please med nye formater o.s.v., forlængst har forladt dem til fordel for en yngre og smukkere model. 

Der er VITTERLIG ingen plads til en klassisk medieforretning baseret på annoncer fremadrettet. Steffen Hjaltelin gav alle de nøgterne elementer; annoncørerne er allerede langt, langt videre med andre ting. Men tager mediecheferne det budskab med hjem? Jeg tvivler. I hvert fald hvis deres essens af indlægget er som direktøren for Danske Medier, Ebbe Dahl, der var ordstyrer:

“Det er altid godt, at høre, du godt kan lide mediebranchen.”

PA Consulting har lavet en rapport om Danmarks parathed til førerløse biler. De konkluderer der endnu er nogle helt centrale nøglespørgsmål, der er uafklarede.

I min dagligdag arbejder jeg rigtig meget med at forsøge at få virksomheder og organisationer til at se den logiske mening i at tænke i deres kunder og deres behov, før de går i gang med at udvikle løsninger.

Her mødes jeg ofte af det modargument, at “kunderne ved jo ikke, hvad de vil have”, og det er også fuldstændig rigtigt. Det har bare ikke noget at gøre med at forstå kundernes problemstillinger, inden man forsøger at fixe problemerne, at gøre. Og så må jeg jo også erkende, at der er de få, der kan lykkes med at skabe noget, som måske ikke er afstemt med diverse behov, men som alligevel bare fortjener at være der. Og begejstrer ved deres blotte tilstedeværelse.

Eksemplerne på dette er få, og de bliver aldrig en regel. Men ét af disse eksempler er det nye LEGO House i Billund - Home of the Brick. Et interaktivt oplevelsesunivers med LEGO-klodsen i centrum.

Huset åbnede officielt i torsdags, og i går havde jeg så slæbt familien med for at opleve det nye sted. Og jeg må sige, at jeg er begejstret - ligesom pigerne var det. Det er virkelig lykkedes LEGO at skabe et hus, der hylder verdens mest fantastiske stykke legetøj i al dens enkelhed og glorværdighed. Her er der rig lejlighed til at bygge løs, og smarte digitale løsninger gør, man på mere end én måde kan fordybe sig i legen og extende sit besøg til længe efter, man er gået ud af portene igen. 

Hvor mange af de start-ups, der nu springer frem overalt i Danmark har reelt en god, valideret idé om, hvad det er for et problem, de er i færd med at løse for dem, hele deres koncept og forretningsmodel står og falder med?

Jeg spørger, fordi jeg i går mødte et startup indenfor fintech, der tydeligvis ikke havde den mindste idé om det - og derfor efter min bedste overbevisning og til trods for både funding og dygtige mennesker i teamet er godt på vej til at blive en af de 42% af fejlende startups, der går under, fordi de bygger noget, der ikke opfylder et reelt behov i markedet. 

Dette startup havde begået den klassiske fejltagelse, det er, at tro på, at det hele handler om teknologi. Så mens de har bygget algoritmer og alt muligt andet godt, har de fuldstændig negligeret på struktureret vis at finde frem til, hvad det egentlig er, der kan få deres kommende kunder i markedet til at tænde på deres koncept. 

Ganske vist havde de kørt lidt forskellige marketing-forsøg, men det var så lidt og så halvhjertet, at det på ingen måde tæller. Og det var tydeligt, at det, der fik deres øjne til at lyse op var tanken om alle de nye features, de er i gang med at udvikle, og hvor mit postulat lige nu vil være, at de reelt set arbejder i mørke uden nogen som helst form for idé om, hvad der giver mening at gøre, og hvad der ikke gør.

Nu kan jeg jo have været uheldig og have mødt et startup, hvor det var helt evident, at der manglede at blive sat mindst ét stik mere i væggen. Men jeg har på fornemmelsen, at det ikke er sådan. Den fornemmelse bygger jeg på, at hver eneste gang, jeg hører startups snakke med og om hinanden, handler det rigtig meget om at bygge løsninger, om nye teknologier og det kommende verdensherredømme. Jeg hører dem meget sjældent snakke om, hvem deres kunder egentlig er, hvad der karakteriserer dem, og hvordan de arbejder systematisk med at blive klogere på dem. 

Det kan godt være, der nu er nogle, der vil sige, at den slags ikke er vigtig. At det vigste er at få udviklet en platform, der kan få noget traction og skalere helt vildt - og at forretningen så nok skal komme.

Til det er der bare at sige følgende:

Der kommer hverken traction eller skalering, hvis man ikke løser noget reelt oplevet problem. Af samme grund kommer forretningen heller aldrig for de fleste. Op imod 90% af alle startups dør, så statistikken taler for, at de mange startups aldrig bliver andet end en parentes i historien og et økonomisk sår for bagmændene af varierende sværhedsgrad.

Det er synd. For der er mange gode hjerner og kompetencer, som sagtens kunne øge deres chancer for at lykkes, hvis de bare gad fokusere på det vigtige: At lave noget, der rent faktisk er brug for - defineret ud fra, hvad de kommende kunder har af problemstillinger, de rigtig gerne vil have løsninger på.