#uddannelse

Derfor mangler Danmark en uddannelse i kunstig intelligens

Udviklingen inden for kunstig intelligens går stærkt. Nye anvendelsesmuligheder opstår konstant, og teknologien efterspørges i stigende grad i industrien, der mangler den nødvendige specialiserede arbejdskraft Syddansk Universitet har i dag søgt Uddannelses- og forskningsministeriets godkendelse til at oprette en ny bacheloruddannelse i kunstig intelligens, efter at have fået afslag sidste…

Hej og velkommen til min side

Mit navn er Henrik Bondtofte, og jeg har udgivet bogen, "Bogen om Interne links" https://bogenominternelinks.dk/ , på dansk, da jeg synes at det var nødvendigt med noget mere faglitteratur om linkbuilding på skrevet på dansk. Formålet med denne bog er, at guide og vejlede dig til, hvordan at du på bedste vis, kan optimere din linkværdi, således at du kan opnå en bedre placering i søgemaskine-resultater. Bogen er skrevet til dig, der studerer, eller beskæftiger dig med digital marketing, datalogi eller SEO, både i hverdagen og på interesse-niveau. I en digital verden, der konstant udviklinger sig er det afgørende at have styr på sine links, da disse har indflydelse på din synlighed på internettet. 

God fornøjelse og tak fordi at du læste med.

De bedste hilsner

New Post has been published on https://dennisasp.dk/uddannelsesloft-regeringen-lemper-tidligere-stramninger/

Uddannelsesloft: Regeringen lemper tidligere stramninger

Blot en måned efter ikrafttrædelsen af den nye lov om begrænsning af dobbeltuddanelse, også kaldet uddannelsesloftet, lemper regeringen på reglerne. Har de allerede indset hvor tåbeligt deres tiltag er?

I onsdags kunne man på DR Nyheder læse, at regeringen nu var parat til ændre i reglerne for dobbeltuddannelse. Den nye lov, eller uddannelsesloftet, trådte i kraft 1. januar, og er således kun en måned gammel. Den har siden første udspil modtaget massiv kritik fra mange fronter, bl.a. i mine tidligere artikler her på siden.

Læs også: Åbent brev til uddannelsesministeren: Jeg er bekymret Uddannelsesloftet gjorde det førhen umuligt at tage en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau som man allerede havde gennemført. Det bliver nu ændret således, at hvis der er gået seks år ellere længere, siden man tog uddannelsen, kan man ny alligevel tage en ny uddannelse. Aftalen er lavet ud fra en tanke om, at aftalepartierne gerne opfordre de studerende til ”at tænke sig nøje om, inden de vælger uddannelse”. En udmelding der i min optik står i kontrast til politikernes ambitioner om, at de studerende skal hurtigt i gang og hurtigt igennem. Målsætninger der sigtes efter med tiltag som fremdriftsreformen og den karakterbonus gymnasieelever får, hvis de søger ind på en videregående uddannelse indenfor 2 år efter de er blevet studenter.

Søren Pind udtaler til DR at de mange protester har været en del af årsagen til ændringen, og mener aftalen er forbedret. Selvom den stadig spænder ben noget så gevaldigt for nogle studerende eller tidlgiere studerende, er det da en klar forbedring af lovgivningen. Det betyder stadig at nogle studerende bliver forsinket 6 år i deres uddannelse. Både Henrik Dahl (LA), som var på talerstolen ved førstebehandlingen og Mette Reissmann (S) fortæller, at der er blevet lyttet til den kritik der blevet givet. Jeg er stadig utilfreds med den nuværende lovgivning, men er glad for at vores modstand har givet resultat, og der trods alt er lempet en smule på reglerne. Hvad man så skal bruge 6 år på indtil man igen starter på universitet, og går tilbage til et relativt lavt levegrundlag baseret på SU (hvis man stadig har flere klip tilbage), må man selv rode med.

Læs også: Begrænsning af dobbeltuddannelses del 3

Danske Studerendes Fællesråd er stadig ikke begejstrede for aftalen.

”Det er ikke godt nok med den her justering. Det er en ny form for lappeløsning, fordi politikerne har indset, at det, de har lavet, er noget makværk. Justeringen er en ringe trøst”, siger tiltrædende formand for DSF Sana Mahin Doost, og påpeger også problematikken i, at loven blev vedtaget uden varsel: ”De studerende har allerede taget konsekvensen, og mange er droppet ud, mens andre er blevet vejledt forkert, fordi man ikke vidste, at den her nye justering kom”

Hvordan når man det hele?

Halvdelen af første semester er gået, og det bliver langsomt klart for mig, at det er mere krævende at gå i skole, end jeg huskede – og forventede. Den forgangne uge bød på 10 timer i studiegruppe, 27 timers planlagt undervisning, lektier, og så naturligvis tid med mine dejlige døtre. Men hvordan får man det hele til at hænge sammen? Resten af min tid går med en herlig blanding af lektielæsning,…

Som snedker skelner man typisk mellem bygningssnedker og møbelsnedker branchen. Men kikker man på dem over et, er gennemsnitslønnen for en snedker ifølge Lønstatistik.dk Kr. 25.197,-

Lønnen varierer alt efter hvilket område der arbejdes i, samt hvor meget erfaring man har. Kikker man f.eks. på midtjylland området, er gennemsnitslønnen Kr. 23130,- mens den for en lokal snedker i København er Kr. 26733,-

Kikker vi på gennemsnitslønnen hos jobindex.dk er den indenfor snedker og tømrer området Kr. 25.382,-

Lønnen for en møbelsnedker

Ser vi på gennemsnitslønnen specifikt for en møbelsnedker er den Kr. 22948,- med udsving i midtjylland på Kr. 22917,- og i hovedstadsområdet med Kr. 26.029,-

Hvad får en nyudlært snedker i løn?

Som nyudlært snedker kan man forvente en gennemsnitsløn på ca. Kr. 150-160,- i timen. I hovedstadsområdet kan lønnen dog godt snige sig op i nærheden af Kr. 200,- pr. time i visse virksomheder.