Samson har været plaget af hold i ryggen den stakkels hund. Nu er den også snart 8 år og det er en moden alder for en Labrador. Den får et varmt tæppe på ryggen hver aften. Hver morgen vil den så ud i haven, men her om vinteren kommer den hurtigt ind.
Jeg husker at den for bare få år siden var hel vild for at komme ned til søen for så at bade selvom vi skrev foråret og isen dårligt var væk. De tider er slut. Nu skal vi helt hen i juni før Samson vil ud i vandet.
På sin vis køber man altid en sorg når man køber en hund eller kat. De falder væk før os. På den anden side er det rart med liv i huset og der er også det element at den vågner når der er folk på grunden. Også desværre skraldefolkene. I gamle dage var der også postbuddet, men han er langt fra daglig gæst nu om dage.
Ak den moderne tid vi lever i. Min svoger var trykker på et trykkeri. Han kører i dag taxi. Som han siger: Hele industrien er nærmest kollapset. Mindst 10.000 mennesker har mistet deres arbejde i den grafiske industri eller blandt deres samarbejdspartnere. Hvorfor? Fordi det offentlige har digitaliseret alt kommunikation med borgere og virksomheder. Han får tit gamle kollegaer og konkurrenter med som passagerer. Fælles for dem er at de enten er arbejdsløse eller arbejder med noget andet i dag.
Hvem går pengene så til i dag for al den besparelse og rationalisering har ikke givet os billigere skatter? De griske IT-konsulenter kan jo ikke tage det hele, så det går nok til at finansiere at landene i det sydlige Europa stadig kan slippe af sted med at lade være med at betale skatter og leve godt uden at betale deres gæld som vi andre må. Det er en mærkelig verden vi lever i.