#detektive

Not my city but I'd know my way around.

Ich weiß nicht, ob diese Entscheidung richtig war. Ich wache eher verwirrt und verloren am Strand auf, aber ich lebe noch. Nicht jede meiner Entscheidungen hat dazu geführt, dass ich sie überlebt habe und ich bin nicht alleine. Aber ob das gut ist? Ich glaube, ich bin meinem Ziel nicht näher gekommen, aber ich bin schon oft gestorben. Ich spiele The Innsmouth Case.

detektive (wger, thome 69)

Brook Horn Del. 7 Brook kastede sig hurtigt henover betjenten der havde alle bevismaterialerne ”Jeg skal bruge ALT du har på Don’s sag.”Betjenten kiggede på hende og var ved at sige noget men Brook afbrød ”Don er her ikke, og jeg tror jeg har et break i sagen!” sagde Brook meget ivrigt, med et stort smil på læben. Betjenten gav hende alt bevismateriale på Don’s sag, Brook tog imod det og gik i et raskt næsten lønedne tempo hen til analyserings rummet. Hvor hun selv stod for at analysere og sammenligne bevismaterialet fra de andre huse med det nuværende hus, og ganske rigtigt, det var den samme ’maling’ det var spray maling, fra en spraydåse. Hun fik også analyseret et lille strykke rødt hår, som måske kunne være gerningsmandens.                         Hun gik tilbage til sin plads og kiggede på de andre gerningssteder, og ofrene der egede husene. Ganske rigtigt, der var et mønster, hvert hus havde min. En der arbejdede på hospitalet, det betød at gerningsmanden der gjorde dette var sur på en eller flere, hvad grunden var vidste Brook ikke. Hun kiggede filerne igennem igen, og igen og igen. Det nyttede ikke at sidde og stirre blankt på en skærm, så hun rejse sig op og begyndte at hænge billederne af gerninstederne op, og billederne af ofrene og ders hus, hun markerede på kortet de huse der havde været angrebet af vndalismen af spray maling. Brook kigede filerne igennem igen, og alle der havde været unde angreb arbejdede på det samme hospital. Hun vidste at det næste angreb ville være på en der arbejde der, men hun vidste bare ikke hvem det kunne være. Kort efter kom prøven på det røde stykke hår tilbage og det viste sig at være fre en ung mand , faktisk en teenager ved Matthew Vagner, hun søgte på ham og fandt frem til forældre, som var døde i en bil ulykke da han var 2 år, hans bedstemor havde været alvorligt syg, og var død for en måned siden. Nu gav det mening! Hans bedstefar var i live og hun kontakede ham, ”Hallo?” sagde en ældre mand i telefonen ”Hallo, det er Brook fra Brindleton bay politi, har du set Matthew fornylig?” Spurgte Brook ”Hvad vil I med min Matthew?” spurgte de nældre mand ”Jeg vil prøve at forhindre Matthew I at gør hans livs største fejltagelse, kan du hjælpe mig med at finde ham?” spurge Brook ”Han sagde han skulle ned på biblioteket for at spille på de der tosse maskiner” Han lød lidt ked af det og sur på samme tid ”Du mener en Computer?” spurgte Brook ”Ja..” svarede den gamle mand. ”Mange tak for din hjælp Hr.” sagde Brook ”Pas nu godt på ham, han er det eneste jeg har tilbage af min kæreste datter Celine” sagde den gamle med en søgelig stemme ”Jeg vil gøre mit bedste, farvel Hr.” sagde Brook og lagde røret på. ”Jeg knækkede den..” sagde Brook stille indtil det gik op for hende ”Jeg knækkede den!” sagde hun højlydt og rakte hænderne op i luften. Hun udstede en efterlysning på Matthew Vagner, og tog hen til det sidste sted han var set, nemlig på biblioteket.

R.I.P. Ulli Lommel. Photography: Hark Bohm and Ulli Lommel in: Detektive (Dir. Rudolf Thome, 1969). Source

Peter: Es sind 37°C, Erster. Wenn ich hier etwas trainiere, dann sind das meine Schweißdrüsen.