Brook Horn Del. 8.
Brook tog ud til biblioteket hvor hun sÄ ham sidde og spille computer, hun gik pÄ liste tÄ op til ham sÄ han ikke ville vende sig om og se hende,  og derfor lÞbe.
Hun gik over ved siden af ham og sagde âMatthew Vagner, du er anholdt for vandalisme, alt hvad du siger kan og vil blive brugt imod digâ
âMen hva f- â sagde Matthew âJeg har sku da ikke gjord en skid, din crazy chick!â Han rejse sig og forsĂžgte at lĂžbe men Brook var lige lidt hurtigere og tog fat pĂ„ hans hĂžjre skulder âNej, vĂŠr ikek dum at lĂžbe, hvis du lĂžber er du skyldig, er du skyldig Matthew?â spurgte Brook matthew med et lille smil pĂ„ lĂŠben, han rullede sine Ăžjne og gav et âurhgh..â fra sig, han vendte sig om og Brook tog hĂ„ndjernene frem, og ladge dem pĂ„ Matthews hĂ„ndled âLad os komme afsted. Jeg bryder mig ikke om at folk stirrerâ sagde Brook og gav Matthew et lille skub, sĂ„ han begyndte at gĂ„.
Da de nĂ„ede politi stationen tog hun Matthew med ind i forhĂžrs lokalet for at tage en snak med ham. âDet her er dit vĂŠrk ikke?â Spurgte Brook og ladge nogle billeder frem af spray malingen der var pĂ„ fĂžrst en del huse. Matthew kiggede ikke âKIG PĂ DET!â sagde Brook med en hĂ„rd stemme. âJeg ved det var dig, vi har beviser pĂ„ at det, hvis du nĂŠgter det var dig, ja, sĂ„ kan jeg altsĂ„ ikke hjĂŠlpe dig med at fĂ„ en mindre straf.â sagde Brook stille og Matthew kiggede vĂŠk og sagde ikke et ord, situationen var meget anspĂŠndt
âHĂžr her Matthew... Jeg ved det var hĂ„rdt for dig da din bedste mor dĂžde, og at dine forĂŠldre ikke er her til at passe pĂ„ dig, men hvis du ikke tilstĂ„r du gjorde det ende du i fĂŠngsel med de hĂ„rde drenge.â Brook stopepde et Ăžjeblik for at se om det fangede hans interesse, der var et lille glimt i Ăžjet pĂ„ ham âSer du Matthew, jeg tror ikke du er en sĂ„dan HĂ RD ung mand, jeg tror du er en lidt mere blĂžd ung mand, der elsker sine bedste forĂŠldre at hele dit hjerte, og det tog hĂ„rdt pĂ„ dig, da din bedstemor hun dĂžde for en mĂ„ned siden.â Matthews lukkede sine hĂŠnder til to knyttede nĂŠver, og han begyndte at rysete lidt, der kom et lille hulk fra ham i ny og nĂŠ, men Brook fortsatte âJeg tror ikke du mente at ville sĂ„re de mennesker Matthew... Jeg tror bare du ville ha dem til at fĂžle hvordan du fĂžler lige nu, du er bĂ„de sur, men ogsĂ„ ked af det. Det kan ejg godt forstĂ„ at du erâ Matthew afbrĂžd hende â De fik hvad de fortjente! De prĂžvede slet ikke at hjĂŠlpe hende! De lod hende bare ligge der og dĂž! Som en guldfisk uden vand, der er hoppet ud at sit akvarie!!!â Matthewblev mere arrig og tĂ„rende lĂžb ned af hans kinder âJA JEG GJORDE DET! DE SKULLE FĂLE HVORDAN JEG FĂLER NĂ R EN MAN HOLDER AF BLIVER TAGET FRA EN OG DU ALDRIG NOGENSINDE FĂ R DET IGEN!â Brook kiggede pĂ„ ham âHvordan tror du sĂ„ ikke din bedste far han fĂžler? FĂžrst din mor, og nu dig.â Matthew kiggede med et overrasket ansigtsudtryk og brĂžd ud i grĂ„d âUNDSKYLD BEDSTEFAR!â han hulkede og snĂžftende, Brook rejste sig op og hev lidt hans arm.
âKom sĂ„ du, du kan sidde lidt og tĂŠnke over det, i din celleâ sagde Brook stille, hun havde lidt ondt at Matthew, men nu var sagen opklaret og hun havde en lidt god mavefornemmelse, men den skreg ogsĂ„ samtidig.
