#byldepest

Det er bestemt ikke fordi, at jeg ikke har vendet mig til at være single, eller egentligt syntes at det er meget fedt at være igen....Men jeg savner nu alligevel, i svage, fulde stunder, at der en at gå hjem med, ikke en fru-hvem-som-helst, men en man føler at man hører til. For jeg savner dig. Jeg savner din varme og jeg savne dine blide kys. Jeg savner vel egentligt bare at være ''din''.

Jeg kan godt lide at køre i bus om morgenen. Jeg kan godt lide at se hvordan nat bliver til dag, hvordan kulde bliver varme. Jeg kan godt lide a se hvordan land bliver til by og hvordan mark bliver til hus. Jeg kan godt lide at se solens varme stråler ramme de kolde glasfacader. Jeg kan godt lide at se hvordan dagen langsomt starter for så mange mennesker andre end jeg selv. Hvordan de klatøjede og gabene sidder og stirre tomt ud i luften. De første snaps bliver sendt, og folk formår på forunderligste vis, at ligne sig selv. Jeg kan godt lide at se folk tænde morgensmøgen og kigge håbefuldt op mod himmelen, for idag bliver jo nok alligevel bedre end igår.

Jeg tænker tit på om du overhovedet findes i virkeligheden, eller om dig og dine følelser bare er endnu et pus min hjerne spiller mig.