Jeg kan godt lide at køre i bus om morgenen. Jeg kan godt lide at se hvordan nat bliver til dag, hvordan kulde bliver varme. Jeg kan godt lide a se hvordan land bliver til by og hvordan mark bliver til hus. Jeg kan godt lide at se solens varme stråler ramme de kolde glasfacader. Jeg kan godt lide at se hvordan dagen langsomt starter for så mange mennesker andre end jeg selv. Hvordan de klatøjede og gabene sidder og stirre tomt ud i luften. De første snaps bliver sendt, og folk formår på forunderligste vis, at ligne sig selv. Jeg kan godt lide at se folk tænde morgensmøgen og kigge håbefuldt op mod himmelen, for idag bliver jo nok alligevel bedre end igår.













