#butiksassistent

I dag skriver jeg om Nori.

I mødte Nori to gange.

Jeg tror, at jeg mødte hende for 5 år siden på butikken, der solgte smykker og tøj i en lokal shopping bygning. Hun arbejdede der,

På det tidspunkt skammede jeg mig over mit liv og var bekymret over mit liv.

Det var fordi jeg ikke fortsatte med min akademiske karriere i stedet for min uddannelse i kandidatklassen, og jeg beskæftigede mig med et job, der ikke rigtig var relateret til min akademiske baggrund. Jeg troede ikke, at jeg klarede mig godt med mit job.

Jeg husker ikke, hvorfor præcist, men jeg besøgte min familie hjem. Jeg husker ikke, om jeg stoppede på shopping bygning på vej min familie hjem eller på vej til min lejlighed.

Da jeg gik ind i butikken, talte Nori til mig. Jeg tror, jeg kiggede på en lille taske, der lignede en gameboy.

nori vist mig, hvordan man kan bruge tasken med tøj ved at have tasken, mens hun siger, “Sådan?” “Sådan!”

Jeg husker ikke, hvordan vores samtale gik. Hun sagde, “Jeg er godt til at se, hvad er inden for mennesker. Jeg ved, at du er fint. Jeg kan nemt se gennem de mennesker, det har problemer.” Fordi jeg ofte er nervøs, gjorde hendes “Du er fint” lykkelig og roede mig ned.

Hun fortsætte, “Hvis du ikke har en masse penge, kan du saver ris bolde og bringer dem til din arbejdsplads. Hvis du ikke har meget tid, kan du står op tidligt. Tiden, du bruger med din familie er begrænset. Så hvis du vil bo med dem, kan du gøre det. Jeg blev gift for nogle år siden, men indtil denne gang havde jeg boet med mine forældre. Jeg blev gift lidt sent, med det er ok.”

Nogle uger eller måneder senere, havde jeg lyst til at se hende igen og gik til den samme butik. Hun huskede ikke mig, men jeg fortalte hende, “Du snakkede om den her og den der. Jeg kom her til at se dig igen.” Vi havde en lille samtale og jeg købte intet på den dag.