rim & lim

åh søde du har stjerner i øjnene og tårer i hjertet og blod og angst og hvor ville jeg ønske at vi var noget og ikke

inklusive mig selv

ikke?

du er så pæn og sød og sjov og mild og dejlig så ægte og jeg ved godt at jeg måske ikke er lige så god som hende den sidste men jeg håber alligevel at du har lyst til mig og os

jeg ønsker mig ikke andet end dine arme omkring mig søndag morgen når vi er alene eller foran vennerne når du har brug for at blive holdt om og når jeg har eller når du har fået mig til grine og når du har fået mig til at græde mens vi venter og når vi har travlt når du kommer hjem fra ferie og jeg har savnet dig når vi deler de store øjeblikke og de små eller når jeg kysser din pande og nusser dit hår og du gør det samme ved mig. det er alt jeg ønsker mig

vi er jo ikke andet end to hvis stier krydsede hinanden engang men nu går hver sin vej. vi kunne have fulgtes ad men du skulle ikke den vej

vil du ikke nok holde om mig holde mig sammen forhindre at mit hjerte falder fra hinanden og du må ikke give slip vil du ikke nok lade være med at give slip for jeg er bange for jeg er bange for at mit hjerte falder fra hinanden igen

når du kigger på mig så føles det ligesom når solen skinner på mit ansigt uendelig dejligt men jeg kan først åbne øjnene når du ikke kigger længere når solen er gået væk

vil du ikke godt holde op med at være så perfekt og finde ud af hvad du vil med livet med os

smagløs 
det er her du hænger ud med gutterne 
drikker kakao og 
kysser piger 
og hver gang jeg træder ind 
for at drikke kakao 
og tænke på dig 
så er det som om at 
du lige er gået

et pusterum. bussen. et sted, hvor jeg ikke behøver at tænke eller gå eller snakke eller anstrenge mig. hvor jeg kan flække af grin, eller græde mine øjne ud. hvor jeg kan stene og tænke over livet. eller kigge på memes og drikke vodka i smug. et sted, hvor jeg kan lade en anden tage styringen. køre bussen. det eneste jeg skal tage stilling til, er hvornår jeg trykker stop. hvornår jeg står af, og igen bliver til et funktionelt menneske. hvor ville jeg ønske, at jeg kunne blive siddende. for evigt

jeg tør ikke længere tage bussen; for tænk hvis du lige er stået af. 
jeg tør ikke længere at tage ind til byen; for tænk hvis du går forbi, lige når jeg kigger væk. 
jeg tør ikke længere at tænke; for tænk hvis du ikke tænker på mig. 
jeg tør ikke længere elske; for tænk hvis du ikke elsker mig. 
jeg tør ikke længere leve; for tænk hvis jeg skulle leve uden dig.

der er så meget jeg gerne vil fortælle dig, skrive til dig og om dig. 
Noget om hvor meget jeg savner dig, og om hvor ondt det gør når du ikke svarer mig. 
Noget om, at jeg håber du er glad. 
Noget om at jeg tænker på dig, hele tiden. Også selvom jeg godt ved, at du ikke tænker på mig. Noget om at elske. Noget om at blive elsket. Noget om at savne, og noget om at blive savnet. Noget om at indse, hvornår man skal give op. Noget om os to. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det, os. Så jeg må hellere lade være.

du er ligesom en solopgang jeg ved aldrig helt hvornår jeg får dig at se men når jeg gør, så er du smukkere end nogensinde før og lige meget hvor mørkt det ser ud så ved jeg at du kommer og den dag hvor jeg ikke får dig at se længere, den dag hvor du ikke vender tilbage der ved jeg ikke der ved jeg ikke hvad jeg skal gøre den dag bliver du bare endnu et navn på listen endnu én, der ikke kom tilbage endnu en solnedgang

hvor vil jeg bare gerne ligge ved siden af dig og grine og nusse dig i håret og kysse dig på kinden og du må vise mig alle dine yndlingssange og vi skal ikke nå noget vi har hele dagen og natten og weekenden og jeg vil sove med din arm omkring mig og du må gerne kysse mig i håret og sige at du elsker mig for jeg elsker også dig