UNG & DUM

I dag for et år siden er den sidste dag før alting ændrede sig. Jeg husker stadig opkaldet, at mærke benene give slip under mig, tomheden. At miste en ven. Jeg ville have taget ud for at besøge ham, som jeg gør når jeg har tid, men lige i morgen bliver for hårdt og jeg er ikke sikker på at jeg kan

Min kæreste kommer i morgen ihhhhh <3

fandt en gammel note dybt nede i det kaos der er min notes app, om hvor meget jeg glædede mig til at engang være "voksen" og have min egen lejlighed (helst på nørrebro) og kunne sidde i vindueskarmen og drikke kaffe og kigge på byen. Jeg var 14 da jeg skrev den. Og ved i hvad gutterne, jeg græder en lille smule, for har netop flyttet ind i min egen lejlighed på nørrebro og drikker kaffe i vindueskarmen og hvor er jeg glad for at det er "gået i opfyldelse" :')

Har lige sagt farvel til min kæreste og den by, jeg har kaldt mit hjem i mere end et år. Jeg har ikke rigtig nogen god måde at håndtere det på, så sidder bare og stortuder i toget. Det bliver 18 meeeeeget lange timer til København

Min morfars Instagramkonto har liket et af mine billeder. Det er jo nok min mormor der roder med hans telefon igen, men hold kæft hvor det fuckede mig op da jeg så det. Jeg savner den mand så meget

ok ok long time no see. Den her account er bare mig der snakker om min kæreste i guess?? Men flytter hjem til København om 13 dage og kan slet ikke overskue ikke at se ham hver uge. Fungerer long distance?? Er det doomed til at gå galt?? Ærligt ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv??? Hvorfor skulle jeg ende op i et virkelig healthy forhold med en gut fra tinder jeg regnede med bare at skulle hook up med og så ghoste hinanden ???? Skæbnen i guess ahaha