Palmeblog part 2 uden palmemorten men med mange pa

Nu vil har jeg igen mulighed for at opdatere min blog. Jeg vil undskylde for at mine forklaringer i bloggen ikke altid er så præcise, men så har jeg en masse ting jeg kan uddybe når jeg kommer hjem. Jeg håber at i alle har det godt der hjemme - jeg har det godt her!

jeg har lovet af flere omgange at lægge billeder op - måske har jeg tid til det i de næste par dage, men indtil nu har jeg bare haft for travlt.. 

Dag 33:

Jeg vågnede med Monika og Camilla og gik ud og spiste morgenmad. Så skulle vi hente Nachos bil i Calpe, hvor vi havde efterladt den natten før. Monika og Camilla tog med os og det var faktisk virkelig heldigt, for der er var et kæmpe marked med alt hvad hjertet kunne begære i Calpe. Jeg fik købt et sudoku hæfte og en bog (the white tiger som jeg ved at vi allerede har derhjemme, men den kostede kun 1€). Så tog vi hjem igen og spiste noget paella. Vi ventede lang tid på at den blev færdig og efterfølgende tog vi til stedet hvor vi skulle vise showet for sidste gang. I showet havde de lavet en sang til Nacho og der var også et ekstra indslag til ære for Joanies ven. Det var et smukt show og stemningen var virkelig god. Jeg havde det dog ikke så godt under showet. Jeg havde sovet lige inden vi tog afsted og følte mig virkelig sløv. Efter showet spiste vi noget aftensmad sammen ved sportscenteret. Det var hyggeligt men jeg havde det stadigvæk ikke særlig godt. Så da vi kom hjem og alle de andre ville feste gik jeg i seng. Det var lidt sørgeligt fordi alle festede, da det var workcampen sidste dag. Men heldigvis bliver de fleste her i et par dage.

P.s. dan anden dag fandt jeg ud af at Joanie er venner med kunsterne fra Half Moon Run!!!!!!!! OMG!

Dag 34:

Jeg sov meget længe i dagm og da jeg vågnede havde jeg virkelig ikke lyst til at være sammen med mennesker. Jeg ventede til de fleste var gået, læste lidt i min bog og så stod jeg op. Jeg har snart brug for en dag uden 15 mennesker rundt om mig. Jeg begyndte at gøre bilen rent og tog et bad. Da jeg havde pakket mine ting sammen tog jeg til stranden og mødes med de andre. Vi gik derefter på den østrigske restaurant og spiste noget is og frokost. Derefter tog jeg med Monika og Camilla til en butik, hvor jeg købte nogle forskellige smukke ting og derefter til et supermarked, hvor vi købte indtil den lange tur i morgen. Vi gik derefter i gang med evalueringen af donkey caravan - og det tog lang tid!!!!!!

Så da vi endelig var færdige gik vi ud for at finde en restaurant, men det var meget sent. Vi hyggede rigtig meget og spiste god mad som ikke kun var sandwich! Alle var glade, Henry spillede lidt Saxofon med en gademusiker og det var i hele taget bare en smuk aften. Men da jeg endelig kom hjem var klokken halv tre og vi skulle op igen klokken halv syv!

Dag 35:

Da vi endelig fik sagt farvel og kom afsted var klokken omkring 8. Vi kørte først til Alicante med Lea, Joachim og Henry. Efter endnu en afsked tog vi til Madrid, det var en lang tur og jeg var den eneste med kørekort. Så efter i alt 5-5,5 timer i bilen fandt vi Madrid. Jeg sagde nu farvel til de sidste mennesker og drog mod Gargantilla hvor jeg tog til Nachos hus for at tømme bilen. Med en tom van og med Murat i tankerne tog jeg til campingen. Familierne der bor her er ikke særlig rare. Jeg spiste noget mad og tog et bad og klokken 7 skulle de evaluere med Nacho, men det var mere bare et angreb. Det var ikke rart at høre på, men bagefter snakkede jeg med Nacho og Murat og jeg tror han har det fint med det alligevel. Jeg fik også snakket om YE vi skal til i overmorgen. Vi har en masse gode ideer så i morgen skal vi bare forberede dem! Jeg glæder mig så meget til at se Pyrenæerne. Det lyder som om stedet vi skal være er utroligt smukt!

Dag 36:

Jeg stod op og tog afsted med Murat. Han havde virkelig ikke lyst til at blive på campingen med familierne. Så vi købte noget mad og tog til Nachos hus og spiste alle tre sammen. Vi begyndte med forberedelser for YE bl.a. ved at rengøre bilen og pakke den. Da vi spiste frokost tilbød Nacho os at vi kunne komme til et long term EVS ophold hos ham. Han ville lave et projekt for os og så kunne vi være med til at bestemme hvad vi skal lave. Det er virkelig en god mulighed men jeg er meget forvirret omkring hvad jeg skal vælge..  Vi tog fra Nachos hus videre til et meget smukt udkigspunkt hvor vi forberedte det sidste inden YE. Murat og jeg tog om aftenen til fiesta i Gargantilla, men det var godt noget meget sølle og vi tog tidligt hjem. Nu er det heldigvis den sidste dag i campingen. 

Dag 37:

I dag var igen en rejse dag - jeg har mange af dem! VI tog afsted fra Gargantilla omkring klokken halv ti og kørte til Madrid hvor vi mødes med nogle af de spanske Youth Exchange deltagere. Inden vi kom dertil købte jeg ind sammen med Murat. Vi havde et lille uheld på vej væk, da jeg glemte hvor høj bilen var og sad fast under et tag… Men vi klarede det med lidt hjælp og bilen er næsten lige så smuk som før. Vi kørte så videre for at hente de andre spanske deltagere og endte i Pyrenæerne i Revilla efter 9 timer i bilen. Det er hårdt at have kørekort.. Stedet vi bor er meget lille til 24 mennesker og der var en masse problemer især da dem fra Slovakiet kom.. De har to lærer med som jeg virkelig ikke kan lide. De kræver urimeligt meget og vil have specielle aftaler for deres børn. Vi kom sent i seng efter en meget lang dag, fordi vi blev nødt til at finde på alternative løsninger til vores problemer. Lige nu er jeg ikke fan af YE.. Jeg fik også snakket med min søde mor. Det var rigtig dejligt. Jeg bliver ved med at tænke på long term opholdet men jeg kan bare ikke beslutte mig - jeg vil lave en liste med fordele og ulemper.

P.s. I dag troede en af de spanske piger at jeg var omkring 30 gammel, så hun blev meget overrasket da hun hørte at jeg kun er 19. Ser jeg virkelig så gammel ud!?

Dag 38:

Første dag af Youth Exchangen startede overraskende godt. Problemerne omkring for lidt plads blev løst ved at vi kunne leje et hus lige ved siden af vores. Det betød at drengene flyttede derover og at der nu er plads og bade nok til alle. Efter morgenmad og tid til at tage et bad gik resten af gruppen en tur rundt i området. Jeg blev tilbage for min tå, som har været lidt betændt, er stadigvæk ikke helt god. Mens de var væk lavede jeg en liste med fordele og ulemper i forhold til at blive i Spanien for et long term EVS. Jeg er stadigvæk ikke sikker, men tror jeg vil fortryde hvis jeg ikke tager afsted - også selvom jeg lige nu kan se mange ulemper. Jeg tror jeg vil spørge Nacho om det er muligt at være her i 5-6 måneder, da det virker mere overkommeligt og passer bedre med universitet osv. Frokosten fik vi bragt fra en restaurant og den var faktisk meget god. Efter det havde vi siesta. Jeg brugte dog min siesta på opvasken.. Dog kunne jeg tage en lur efter siesta mens deltagerne forberedte en præsentation af dem selv. Jeg lavede mad med Murat og efterfølgende præsenterede de alle sig selv - de er godt nok ikke særlig gode til engelsk.. Jeg føler mig meget voksen her, for selvom flere af dem kun er et eller to år yngre end mig opfører de sig alle sammen meget som "teenagere".

Alexandre, kvinden der arbejder for projektet her, er flyttet til et hotel for at lærerne kunne have et rum til dem selv. Men det ville de åbenbart ikke, så nu har jeg mit eget rum <3 <3 <3 <3 Det er fantastisk at have lidt privatliv. Det er første gang siden jeg ankom til Spanien, at jeg sover i et rum uden andre mennesker. Det er herligt!

Dag 39:

Jeg stod op og spiste morgenmad med den slovakiske gruppe - ingen af dem sagde et ord til mig.. Så skulle vi køre til Aínsa. Det tog lidt under en time. Det vil sige at efter næsten to timer kunne vi hente den spanske gruppe. Det var tydeligt at se forskellen på de to grupper. Spanierne var meget glade og sang meget højt, hvor dem fra Slovakiet var mere afdæmpede. Da alle var i Aínsa tog vi til en et sted hvor gribbene bliver fodret. Her skulle vi arbejde ved bl.a. at male et lille skur og fjerne knogler. Efterfølgende blev indvolde og rester fra kødproduktion smidt der og gribbene kunne komme og spise det. Gribbene spiser knogler, som den eneste fugl i verden. Det er en truet fulgeart som lever i det område vi er nu og meget få andre steder. Som følge af at der ikke er meget hyrder tilbage og dyrene nu bliver flyttet til indendørs farme, har gribbene ikke mere føde. Derfor bliver de foderet. Der er omkring 150 ynglepar tilbage i området. Desværre blev vi nødt til at gå væk før de ville komme tæt på maden. Men det var meget imponerende at se nogle hundrede, så store fugle være så tæt på. Så spiste vi noget frokost og bagefter gik jeg med Nacho og Murat til en cafe. Det var rigtig hyggeligt og Nacho er meget interesseret i hvorfor jeg er, som jeg er. Han synes jeg er moden på en sådan måde, at jeg burde være ældre end jeg er - det er virkelig sjovt at se hvordan andre mennesker, som ikke kender en hjemmefra opfatter en.

Vi tog så et økologisk museum, hvor vi så en film og udstilling om flora og fauna i området. Desuden var der også nogle fugle i bur, som ikke kunne sættes tilbage i naturen, fordi de havde udsat for en ulykke af den ene eller anden slags. Museet var i den gamle bydel, som var meget smuk især med bjergene i baggrunden. Så tog vi tilbage igen og denne gang fik jeg den Slovakiske gruppe til at synge! Den spanske gruppe gjorde det senere helt af sig selv. Jeg har en tendens til at opsøge Spanierne, da jeg kan forstå hvad de siger selv når de ikke snakker engelsk. I dag fandt de også ud af at jeg kunne forstå dem og snakke lidt selv. De blev alle meget overraskede over at jeg har kunnet følge med i deres samtaler - MUHAHAHA! Men det virker som om alle Spanierne er meget glade for mig og det er virkelig rart. Vi spiste noget aftensmad og derefter havde vi et cirkelmøde. Vi delte dem i to grupper og min gruppe er meget sød og dejlig. De er glade for at snakke og meget sociale - Murat var ikke lige så heldig.

Jeg er begyndt at holde meget af den spanske måde at være på. Ikke at jeg selv er sådan, men de er alle meget glade og livlige!

Jeg er stadigvæk ikke kommet til en konklusion omkring long term EVS. Forhåbentlig vil jeg snart beslutte mig. Men hvis jeg gør det bliver det nok i 5-6 måneder og ikke længere end det. 

Dag 40:

I dag skulle teenagerene igen på tur med Oscar og Alexandra. De tog afsted og jeg havde tid sammen med Murat til at slappe af og forberede de næste dage. Det er virkelig rart når de ikke er her. Man begynder virkelig at sætte pris på stilhed når man er sammen med unge 24/7. Jeg hentede frokosten fra restauranten sammen med nogle af deltagerne. Lige efter frokost startede programmet igen, hvilket de Slovakiske lærer ikke var glade for, da opvasken derfor måtte udsættes. Derfor vaskede lærerne op og efterfølgende viste de alle deltagerne hvordan køkkenet skal se ud. Spanierne blev ret  sure pga. af det, da lærerne er virkelig strenge - men nu behøver jeg ikke at være den sure der siger at køkkenet ikke ser godt nok ud!

Efter Alexandras undervisning om Quebrantahuesos/Beared vultures begyndte de slovakiske deltagere at lave mad. De var meget hemmelighedsfulde og ingen måtte se hvad de lavede. Maden de serverede var rigtig god og de havde taget gaver med til os alle sammen. De sang også flere sange og i det hele taget var det rigtig godt. Vi afsluttede dagen med et cirkel møde - det var ret useriøst men meget sjovt. 

Dag 41:

I dag skulle deltagere igen afsted med Alexandra. Jeg blev hjemme igen med Murat - det er så rart når de ikke er her. Min tå er blevet lidt bedre, så vi besluttede os for at gå en tur op af bjerget. Det var utroligt smukt. I Revilla er der bl.a. en gammel kirke som er lidt forfalden. Vi kom tilbage inden de andre og derefter hentede jeg mad igen. Det var igen Cristina og Manuel der tog med til restauranten. Maden var ikke særlig god. Efter maden var jeg lige ved at gå amok pga. af de slovakiske lærer. Det er meget sjældent at jeg mister kontrollen over mig selv på den måde, men de er så irriterende. De tror de kan udnytte Murat og mig og de vil kun det bedste for deres egne elever. Spanierne er de ligeglade med. Jeg brugte derfor meget tid for mig selv efter frokosten.

Vi mødtes igen klokken 16 og så præsentationerne de to grupper havde forberedt for hinanden. Det var lige som at være i folkeskole igen - nervøse teenagere der læser højt fra et powerpoint. Ikke just hvad man har lyst til at bruge sin tid på. I aften var det så den spanske aften, så spanierne forberedte maden for os. Vi startede med tapas og en underlig cider fra Asturias. Derefter var der mad inden for, og som sædvanligt var det kun tortilla og dessert uden kød. Under middagen kom Elisabeth og Jack, som er dem der renoverede huset. De er virkelig flinke og de har en lejlighed i en anden del af huset. Cirkel mødet i dag var meget dårligt. Folk var negative og ville ikke tale.

Dag 42:

I dag stod Murat og jeg for hele programmet.  Vi startede efter morgenmaden med en tillidsleg, hvor deltagerne skulle bærer hinanden. Det gik rimelig godt, lige bortset fra at en af de slovakiske drenge ikke ville gøre det. Bag efter det skulle vi lege en leg, hvor alle deltagerne skulle stå på et tæppe og så vende det rundt. Det lykkedes dem ikke at klare opgaven. Under denne leg fik jeg snakket med de slovakiske lærer - jeg tror endeligt at jeg har styr på dem. Så hentede jeg frokosten med Cristina, Sarah og Manuel igen. Cristina er virkelig irriterende og jeg tror Manuel bliver mobbet i gruppen, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op. Efter frokost lavede vi lys ud af bivoks. Jeg troede ikke de ville synes det var meget interessant, men de var alle sammen meget kreative! Jeg lavede aftensmad med Murat, og der var hele tiden nogen der stod og kiggede på os. Det var meget anstrengende. Jeg kan mærke på mig selv at jeg virkelig bliver udkørt af at være omkring de unge hele tiden. Jeg havde hovedpine det meste af aftenen. I morgen vil jeg slappe mere af og hygge. 

Dag 43:

Jeg tog afsted for at købe ind efter morgenmaden. De andre ville bruge morgenen på at gøre rent og flytte drengene tilbage til vores hus for en nat. Jeg håbede at det var muligt at finde et supermarked tæt på, men jeg blev nødt til at køre til Bielsa for at købe ind. Det var cirka en times kørsel og så var jeg kun 13 km fra den franske grænse. Det var rigtig rart at være alene. Jeg købte ind og fik alt det vi var blevet enige om og så kunne jeg slappe lidt af inden jeg skulle tilbage og hente frokosten. Vejret var ikke særlig godt, så jeg sad noget af tiden i bilen og læste min bog. Det var en meget smuk vej at køre, da vejen gik langs floden mellem bjergene . På vej hjem ringede Nacho. Han sagde at han ville give os en gave for vores gode indsats - og så fik han også lige nævnt at vores "ferie" I Alicante nok bliver lidt kortere da han har brug for hjælp til en anden camp… Vi må lige snakke med ham om hvad han kræver fra os, for har virkelig brug for at slappe af snart! Resten af dagen stod i fiesta'ens tegn! Men da der ikke skete så meget om eftermiddagen gik jeg en tur med Sarah. Vi gik op i bjergene til et fordre sted, hvor deltagerne tidligere på ugen havde arbejdet. Det lugtede ikke særlig godt pga. knoglerne til Quebrantahuesos, men udsigten var fantastisk.

Efter det tog jeg et bad, læste lidt og lavede mad med Murat. Generatoren virkede ikke så vi havde ikke noget lys - det betød en middag med stearinlys. Efter maden gik vi til fiestaen. Der var ikke mange mennesker, men de dansede eller sange/spillede alle sammen. Vi begyndte også at danse - jeg fik danset nogle gange med folkedansmesteren. Det var super sjovt! Teenagerne gik alle tilbage til huset. Sarah kom tilbage og vi blev inviteret indenfor i rummet hvor de havde spist og nu spillede en masse musik. Meget lokalt og autentisk. Efter det var jeg meget træt. Jeg skulle sove i lærernes rum, hvilket var det værste. De respekterer mig virkelig ikke - jeg sagde at jeg gerne ville sove, men de blev ved med at snakke lige så højt. Det er meget sjældent at jeg har det sådan med andre mennesker, men jeg hader dem. Der er intet ved dem jeg kan lide. 

Dag 44:

KUN 3 DAG TILBAGE HER!!!!!! Jeg fandt ud af at lærerne havde spist en hel Nutella som jeg havde kørt to timer for at købe… De havde hamstret den til deres værelse og spist den alene. De tager ikke hensyn til nogen. Jeg tror de forventer at blive vartet op i hoved og røv (undskyld mit sprog) og de tror at jeg er deres undersåt. Jeg håber jeg aldrig skal se dem igen efter dette.

Fordi der var fiesta i går var morgenmad først klokken 11. Efter det tog vi til et sted hvor vi kunne gå til floden. Det tog omkring tre kvarter at gå og stedet vi kom til var fantastisk - præcis som Alexandra lovede os da hun fortalte om stedet. Nogle af drengene sprang ud fra en klippe og ned i det isnende kolde vand. Efter noget tid var jeg modig nok til at springe også. Og hvor var det bare koldt!!! Men jeg var rigtig glad for at jeg gjorde det. Vi spiste vores medbragte madpakker og bagefter gik jeg med Murat rundt i området. Lidt længere oppe af floden var der et vandfald og det var utrolig smukt - ærgerligt at de andre ikke så det. Det var kun Sarah der gik med os. Da vi kom tilbage var den slovakiske gruppe væk. De var gået uden at sige noget til spanierne. De ventede på os lidt længere oppe af stien. Vi tog tilbage og vi kunne slappe af og flytte drengene tilbage indtil maden. 

Murat tillod de slovakiske drenge at blive i huset, hvilket betyder at det bliver endnu svære at få slovakkerne til at flytte til det andet hus den sidste dag. De forlader stedet allerede klokken 4 om morgenen, fordi en af lærerne vil de Barcelona før de tager hjem. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med dem og lige nu er det som om Murat arbejder i mod mig. Jeg er sikker på at det ikke er med vilje - jeg tror bare ikke han forstår situationen… Jeg blev meget frustreret over denne situation, især fordi Murats engelsk ikke er særlig godt har vi et kommunikativt problem. Normalt er jeg meget tålmodig når vi kommunikerer men i dag var det bare for meget, da han slet ikke forstår situationen. Jeg ved bare at det er mig der vil ende med lorten i sidste ende hvis noget går galt.

Jeg fik snakket med Murat igen efter aftenmaden og vi fik løst vores uoverensstemmelser. Cirkelmødet i dag var virkelig dårligt, da de snakkede og var meget urolige. Vi droppede at lege med dem bagefter, da de simpelthen ikke var til at komme i kontakt med. 

Dag 45:

Vi startede programmet i dag med at spille et spil, hvor alle fik en ny identitet. De blev nu stillet nogle spørgsmål og skulle rykke frem alt efter hvor mange ressourcer deres identitet havde. Det skulle få dem til at tænke over ulighederne der findes i verden. Det gik nogenlunde, men de var ikke særlig snaksaglige bagefter. Vi forsatte med at snakke om frivillighed - især fordi jeg tror de ser os som arbejdere og ikke som frivillige. Teenagerne fik derefter tid til at snakke om deres fiesta den sidste dag og utroligt nok fandt de ud af noget sammen. Jeg var meget overrasket. Det var en lille sejr over lærerne, da jeg nu tog magten fra dem og gav den til de unge. Men mens jeg kunne glæde mig over deres samarbejde, var jeg ved at græde meget over generatoren i det andet hus. Den havde ikke virket i nogle dage og vi ringede så til Oscar. Han sagde at det muligvis var fordi den manglede brændstof. Og rigtig nok var der ikke noget brændstof i. Vi kunne enten vente på at ejeren af huset kom eller vi kunne hælde noget brændstof på fra vores hus. Problemet var bare at generatoren i det andet hus kører på diesel og vi hældte benzin i da vi ikke vidste det… Vi prøvede at tænde generatoren før vi fandt ud af at det var forkert, men der skete overhoved ingenting. Mens jeg hentede frokosten kom Elisa som ejer huset og snakkede med Sarah og Murat. Kun var meget fortvivlet og sagde at det ville koste os 10.000 euros… Vi havde virkelig jokket i spinaten. Vi fik snakket med Nacho og han mener at det ikke er et problem, da det var benzin på en diesel motor og at problemet ville have været værre hvis det var den anden vej rundt. Han sagde også at hvis noget var gået i stykker ville det sandsynligvis ikke være hele maskinen og derfor ikke 10.000 euros. Han nævnte også vores EVS forsikring, men jeg er ikke sikker på at den dækker… en rigtig dårlig situation!

Men dagen gik videre og vi fik spillet nogle spil. Vi startede med spillet om Gabriel, hvor jeg fortalte en historie om Gabriel og deltagerne skulle derefter vælge hvem de synes var den bedste og den værste af personerne. Derefter spillede vi et spil hvor man skulle sende klap videre og til sidst spillede vi presi-presi. Til aftensmad spiste vi pilau tyrkisk stil, men det var virkelig ikke særlig godt. Vi havde et cirkelmøde og så gik jeg ned til Jack og Elisabeth. Jeg havde skrevet to digte af Piet Hein (Livet og Om at leve i nuet) ned til Jack. Han ville derfor gerne have at vi oversatte det sammen, så han forstod meningen af digtene. Det var virkelig sjovt at oversætte det til hollandsk og der var rigtig mange ligheder. Jeg blev hos dem i halvanden time og det var lige hvad jeg havde brug for. De var så søde og rare! Og de fik virkelig mit humør op igen! Jeg håber jeg vil se dem igen en dag.

P.s. i dag spurgte lærerne hvilket land jeg var fra!!! Jeg har været sammen med dem 9 dage og de ved ikke at jeg er fra Danmark… Det er så interesserede de er. 

Dag 46: 

Jeg startede dagen i dag med et koldt bad og morgenmad for mig selv. Det var faktisk virkelig rart og afslappende. Klokken 9 kørte jeg til Aínsa med Martina (yngste slovakiske lærer) og to af de spanske drenge. Drengene ville blive hentet i Aínsa og Martina skulle købe noget ind. Da vi kom til bilen ville sidedøren ikke åbne, så de andre måtte kravle ind fra baggagerummet. Vi købte noget ting i Aínsa og fandt derefter butik hvor vi kunne købe en slange til at fjerne benzinen fra generatoren. Heldigvis kom vi til en automekaniker der kunne hjælpe os med døren. Udfordringen var nu at forklare på spansk hvad det var vi havde brug for. Mekanikeren var virkelig rar og sagde at jeg var god til spansk - jeg ved det ikke er helt rigtigt, men det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning. På vej hjem snakkede jeg med Martina og jeg er næsten ked af det på hendes vegne, men hvor er hun uintelligent! Hun er en engelsk lærer og jeg kan finde fejl i hver anden sætning hun siger. Da vi kom tilbage havde de rengjort begge huse, hvilket var en dejlig overraskelse. Dog er de to landes grupper begyndt at skændes meget fordi de ikke tager hensyn til hinanden og kun tænker på sig selv. Teenagerne forberedte noget frokost og efterfølgende kunne jeg tage en lur. Klokken fire skulle vi lave en evaluering, men som så mange gange før fik vi ikke rigtig noget ud af at snakke med dem. Vi begyndte at forberede tortillas med Sarah, men efter noget tid følte jeg at det var vigtigere at jeg gjorde rent. Nu ser huset lidt bedre ud, men fordi de vil holde fiesta i aften er der stadigvæk meget rengøring tilbage. Vi begyndte at pakke bilen (den bedste følelse) og fjerne affald. Lige før vi skulle spise fik vi fat i Elisa, ejeren af det andet hus og hun fortalte at generatoren ikke var gået i stykker og at hun allerede havde fjernet benzinen - dg har vi måske ødelagt noget i forbindelsen mellem solpanelerne og huset. Men dette var nok noget af det bedste jeg havde hørt hele ugen!!

Vi spiste aftensmad og forberedte et spil til senere. Omkring klokken ti startede spillet men jeg gik i seng så jeg kunne være klar til at køre dagen efter.

Dag 47:

Dag 22:

Jeg blev vækket tidligt, da jeg skulle køre Kamila, Tele og Murat til Miraflores hvor æslerne var. De skulle gå med dem til Navalafuente. Jeg gik tilbage og sov lidt mere. Lidt senere pakkede vi vores ting sammen og spiste morgenmad på en cafe. Det var super hyggeligt og jeg fik snakket meget med Monica. Vi troede vi skulle til svømmehallen men da vi kom tilbage endte vi med at passe æslerne i nogle timer.. Så var de evs møde. Vi fik snakket om forskellige administrative ting og selvom det ikke helt virker i praksis føler jeg mig nu mere som en del af teamet. Efter mødet tog vi til Elsas hus hvor vi fik lækker frokost af hendes forældre.

Så skulle vi afsted til Navalafuente. Deet hele blev meget stresset men til sidst nåede vi det hele! Joanies ven døde i en bilulykke i Canada, så hele stemningen var meget trykket. Jeg optog en masse video som jeg håber jeg kan brude til noget godt, men lige nu er det hele lidt uoverskueligt. Vi spiste aftensmad på en restaurant og det var virkelig hyggeligt. Jeg fik snakket meget med Kasper og Henry. Efter det blev der vist en oper air tyrkisk spansk-dubbet film på torvet. Vi stod lidt der og forstod meget lidt. Vi fandt derefter en dejlig plads på vejen, hvor vi sad og spillede kort! Så gik vi hjem og sov. 

Dag 23:

I dag kunne vi sove lidt længere. Så skulle vi tilbage til campingpladsen - igen kørte jeg frem og tilbage to gange. Jeg kører rundt hele tiden. På vej hjem anden gang var vi forbi æslerne. Vi spiste noget frokost og så gik de andre til træningspladsen. Murat og jeg gik til baren for internet og så fik jeg lige snakket med nogle søde mennesker derhjemme.  I dag skulle vi vise forestillingen på campingpladsen. Det gik virkelig godt at alle var glade. Vi fik at vide at Nacho ville lave mad til os men det var kun kylling, så fik ikke noget at spise. Jeg var sulten og jeg fik at vide at det var mig der skulle køre - folk var så irriterende og kommanderende. Kun Monika opførte sig på en ordentlig måde overfor mig. Det blev bedre da vi kom til "flamingo" baren og jeg fik noget mad. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med dem. Jeg fik danset en masse træskodans og hørt Mix de Banda Uncion - gode ting der minder mig om søde mennesker i Danmark <3

Dag 24:

Fordi vi kom sent hjem fik vi lov til at sove længe - det eneste problem var varme telte.. Jeg fik vasket en masse tøj, men må vakse resten i morgen så jeg kan have mere rent tøj end beskidt. Monika hjalp mig og hun og er virkelig sød. Da jeg kom tilbage skulle vi snakke om hvordan vi kunne gøre showet bedre. Så gik jeg med Elsa ned for at købe ind til pandekager, men da vi kom tilbage var Pasha begyndt at koge ris. Monika og jeg gik efter frokost til baren for at spise en is. De andre skulle øve deres "koste-dans" så Tilemaxos, Murat og jeg snakkede om YE og hvad vi kan lave i Pyrenæerne. Til aftensmad lavede jeg pandekager med Elsa og Monika. Det tog lang tid for der var kun en pande og 17 mennesker, men det var det hele værd for de smagte virkelig godt. 

Dag 25:

I dag skulle vi ud og ride klokken 12. Jeg fik vasket noget tøj og så tog vi afsted. Da vi endelig fandt stedet  skulle vi vente lidt på at hestene kom tilbage fra den tidligere tur. Så fik vi alle en hest og red afsted. Jeg kaldte min hest for Unicorn og den var forelsket med Juliettes hest <3

Hestene var ligeglade med hvad vi gjorde - de gjorde bare som de ville. Men jeg fik prøvet at galopere. Det var den første gang jeg red så hurtigt - det var lidt uhyggeligt men sjovt! Da vi var færdige tog vi tilbage til campingen, spiste frokost og så tog vi tilbage til Bustarviejo. Det er en meget smuk by med en gammel fæstning og en flot sø. Vi tog ud og sejlede kajak og badede i søen. Vandet var dejligt med smukke omgivelser. Vi ventede lidt i Bustarviejo på at bilen ville hente os. Da vi kom hjem have Tilemaxos lavet dårlig og meget stærk mad. 

Dag 26:

Da jeg vågede regnede det og jeg havde ikke lyst til at stå op og gå med æslerne. Til sidst kom jeg op, men vi kom afsted meget sent fordi Léa og Joakim sov for længe. Vi blev kørt til Navalafuente for at hente æslerne. Der skulle være omkring 10km til Miraflores, men undervejs blev vi tvivl om vejen… I sidste ende fandt vi det rigtige sted og jeg tror vi gik omkring 11km. Vi spiste noget frokost ved sportscenteret hvor vi bor og gik derefter til centrum. Vi gik på en cafe og snakkede om den spanske mentalitet og arbejdsmorale. Og nu forstår jeg bedre hvorfor Spanien har en krise for ud fra hvad de fortæller holder de flere pauser end de arbejder. Vi gik tilbage til sportscenteret og hentede vores ting. Gaderne i Miraflores er meget smalle og bilen er maget stor, så det var noget af en udfordring at køre rundt. Da Kasper havde kørt det første hold op, skulle jeg hente det andet. Da jeg kom op igen fandt de ud af at de havde glemt æsel kostumet… så jeg måtte tilbage igen. Endelig var vi klar til showet og det hele gik nogenlunde. Efter showet var det virkelig koldt og der var meget vind så alle ville bare gerne hjem og sove. 

Dag 27:

Vi skulle gå med æslerne igen i dag. Det var en meget smuk vej og virkelig spansk. Vi gik langs indhegninger med tyrer og med bjergene i baggrunden. Da vi kom til … ventede vi i udkanten af byen. Efter et stykke tid kom politiet og smed os væk - naboerne kunne åbenbart ikke lide os. Efter vi havde fundet et sted til æslerne, tog vi hen til en legeplads og sad der i nogle timer. Vi tog så på cafe og derefter til centrum hvor vi skulle vise showet. Efter showet skulle vi selv finde noget mad og derefter tilbage til campingen som lå 30-40 minutter væk. Det betød at jeg skulle køre frem og tilbage og først kom i seng klokken 2.

Dag 28:

I dag var det meningen at vi skulle tidligt afsted. Dog var folk meget langsomme om at pakke deres ting sammen og vi kom derfor meget sent tilbage til … hvor æslerne var. Vi skulle nu gå 16km til Manzanares. Det meste af vejen var på landevej og det er ikke så sjovt med æslerne der. Vi tog derfor nogle omveje, så vi kunne gå på mindre veje. Ikke så langt fra Manzanares tog vi på eventyr. Vi gik ned af en grusvej langs med søen og tænkte at vi kunne gå den vej hen til byen. Dog var det ikke muligt. Det var en utrolig smuk vej - et af de smukkeste steder jeg har set i Spanien indtil nu - men det var ikke muligt at komme igennem med æslerne. Vi prøvede at få æslerne til at gå over en flod, men de kan ikke lide vand.. I sidste ende blev vi nødt til at gå tilbage og gå langs landevejen igen. Men det var hele omvejen værd! Efter vores eventyr fik vi noget mad. Jeg tror i alt vi endte med at gå 23-25km. Det var en god men også en hård tur. Jeg havde kun sovet 4 timer, så jeg var meget træt og så vi kom sent afsted og gik meget i solen.

Vi lavede showet i Manzanares og jeg gik i seng. Jeg var så udmattet!!

Dag 29:

Vi kunne sove længe i dag, da vi var meget tæt på Mataelpino/El boalo den næste landsby vi skulle til. Jeg fandt ud af at min ipad var gået i stykker og ikke ville oplade. Det var noget lort for at sige det pænt og mit humør var bare ikke særlig højt. Vi gik så til svømmehallen for at tage et bad. Jeg fik snakket med min mor bagefter og det hjalp for jeg fandt ud af at jeg kunne give min ipad til Kasper og så kan han tage den med til Danmark inden garantien udløber. Inden vi skulle videre havde vi lidt tid til at gå til slottet i Manzanares. Det var meget smukt og udsigten over søen var meget vidunderlig.

Æsel menneskerne gik og jeg var med til at pakke bilen. Vi tog så til El Boalo og sad der og ventede lidt. Vi fandt ud af at vi ikke skulle vise showet i El Boalo men i Mataelpino som var 4-5km væk. Derfor skulle æsel menneskerne gå længere. Det hele var lidt frustrerende og igen var humøret ikke højt. Men da showet startede blev det hele meget bedre. Showet gik super godt og publikum var det bedste indtil videre. Efter showet spiste vi noget mad og fandt stedet hvor vi skulle sove i El Boalo. Dagen i dag startede dårligt men sluttede godt!

Dag 30:

I dag var store rejsedag. Jeg startede dagen med Monica og Lea på en restaurant hvor vi spiste morgenmad. Så tog vi tilbage og fandt ud af at bilen ikke var kommet tilbage, så vi kunne ikke nå vores bus. Det endte med at vi tog en anden bus til Madrid. Vi ankom til Plaza Castilla og fandt blablacar menneskerne. De havde ventet siden klokken 10 på deres chauffør, som åbenbart havde ændret afgangen til klokken 15. Jeg skulle køre med Nacho, så mens vi ventede på hamm spiste vi noget mad med de andre. Nacho kom og efter 4,5-5 timer i den lille bil til Altea nær Alicante. Det er en dejlig by ved havet med mange turister. Vi havde ikke nøglen til stedet hvor vi skulle sove så vi ventede på de andre. Vores mødtes vi med Vera og spiste noget aftensmad. Derefter kom blablacar menneskerne og vi  ventede på bilen med de sidste mennesker. Da de endelig kom med nøglen, tog de afsted igen og ser var ikke meget andet at lave end at tage et bad og gå i seng. Dagen var egentlig meget fin på trods af den lange rejse og ventetid, men kommunikationen i gruppen er et problem. Da vi blev hentet af bilen blev der ikke sagt undskyld for at de havde taget nøglen med dem og ladet os vente. I stedet for grinte de bare og synes at det hele var sjovt. 

Dag 31:

Jeg vågnede tidligt som en af de eneste og gik med Nacho for at spise morgenmad. Efter det gik jeg til en cafe med wifi og fik snakket lidt med min mor og tjekket mails. Klokken 12 skulle vi have et møde om dagen i går, da mange ikke var så glade for hvad der var sket. Vi skulle desuden lave en evaluering af campen igen. Efterfølgende gik vi til stranden. Der var  mange sten og bølger, så det var lidt farligt men meget sjovt. Da vi havde været lidt der gik vi til den gamle bydel hvor der var mange smukke bygninger og en kirke på toppen. Udsigten deroppe fra var utrolig smuk. Vi gik tilbage og spiste nogle sandwiches igen. Jeg prøvede at spille fløjte, hvilket jeg var meget dårlig til og saxofon, som var super sjovt lige indtil naboen kom og bad mig om at stoppe… Ups, måske skulle jeg øve mig mere. Vi tog så til stranden med en guitar, nogle øl og sangria. Det var så hyggeligt og folk er søde!

Dag 32:

Jeg vågnede tidligt og gik med Monika og Camilla ud for at se byen. Vi gik til den gamle bydel og så byen fra morgenstunden. Det er utrolig smukt og varmt… vi fandt et sted og spiste nogle churros - nam! Så gik vi forbi en boghandel som reklamerede med at de havde engelske bøger, men de havde kun 10 og havde læst de fleste i forvejen. Så er stadigvæk på udkig efter bøger. Derefter gik vi hjem igen for vi skulle på stranden i Calp(e) da det er en sandstrand. Vi tog afsted og efter nogen søgen fandt vi en strand. Der var sindsygt mange mennesker, men stranden var meget dejlig. Vi skulle vise showet i Calpe. Inden havde vi tid til at tage et bad i et sportscenteret. Kvinden der havde arrangeret vores besøg var så britisk at det næsten ikke kunne lade sig gøre. Efter showet var vi meget bange for at det ville regne og vi pakkede hurtigt tingene sammen. Vi tog tilbage til sportscenteret og spiste mad. Og nu skulle vi åbenbart feste på en karaoke bar. Det var faktisk meget hyggeligt og det var en rigtig god aften!

I dag var vores første fridag så jeg nød at jeg kunne sove længe og ikke lave noget. Efter morgenmad tog vi til centrum for at  købe usb-stik til billeder og jeg skulle have nogle flere penge på mit simkort. Frokosten i dag var meget forsinket så klokken blev fire før vi kunne gå til poolen. Jeg blev ved baren i dag men min ipad og fik snakket med familien og fik lavet en blog :) Det var en meget afslappende tur.

Om aftenen var der feria og botellón. Feria er en slags karneval i byen med forlystelser, musik, boder mm. Botellón er en begivenhed hvor folk ankommer i deres biler og spiller musik fra dem og går rundt på vejen og snakker med hinanden og drikker. Det var virkelig sjovt og folk var meget interesserede i at snakke med os! Vi tog derhen klokken 23:30, men botellón startede først rigtig klokken 2:30. Jeg kom først hjem klokken 8. Nu er det kun El Hadji, Lorenzo og jeg tilbage da de andre tog på en dagstur til Granada klokken 7. Vi vil se Granada efter campen og før jeg skal til Madrid.

Botellón var også sjovt fordi  Karen har snakket så meget om det når vi har haft om unge i spansk.

Nu har jeg sovet to  timer men kan ikke sove mere pga. Fluer. Jeg prøver st fange så mange jeg kan men der er mange!

Dag 14:

Jeg lavede meget lidt i dag. Jeg vågnede og tog opvasken. Så læste jeg lidt og hyggede rundt. Jeg gik efter frokost til blues bar og skypede lidt. Det var rart at være lidt alene. Da jeg kom tilbage var de andre kommer hjem. De kunne ikke komme til Granada så de var blevet i Antequera. Vi  tog derefter ned til ayuntamiento hvor der havde været fest siden klokken 3. Vi købte en  mojito og hyggede. Kasper fra campen i Madrid ringede og fortalte at campen er 2-3 timers kørsel fra Madrid, så nu skal jeg lige finde ud af hvordan jeg kommer frem :) Inden vi skulle spise tapas tog vi hjem og skiftede tøj mm. Det vidste sig at vi ikke kunne få tapas, men det var rigtig hyggeligt. Nogle af pigerne blev til feria, men jeg tog hjem og sov inden botellón. Jeg var ret træt da vi vågnede igen omkring 2:30. Jeg blev kun ude til klokken 4:30 i nat. Vi  skulle nemlig arbejde dagen efter klokken 8.

P.s. Jeg læste A storm of swords færdig i dag! 

Dag 15:

Vi vågnede og gik ud for at arbejde klokken 8. Vi kom dog først igang med rengøringen af gaderne efter nattens fester 8:30, da der stadigvæk var mange fuldt folk. Vi samlede affald og fejede gaden, men der var stadigvæk mange fulde mennekser. Nogle var søde som f.eks. Fran der fejede lidt for mig, men andre var virkelig irriterende! De råbte ting af os og fulgte efter os... Et af tidspunkterne hvor man ville ønske at man var en mand og ikke en blond pige... Vi var allerede færdige klokken før 10 så vi gik hjem og sov igen.

Vi vågnede igen og spiste frokost. Bagefter tog vi til poolen, men vi var næsten de eneste der. Så  tog vi på blues bar for wifi. Der var igen rigtig mange mennesker ved ayuntamiento. Da jeg kom hjem klippede Maija mit pandehår og bagefter tog vi nogle videoer. De var virkelig sjove. Lige inden vi skulle til at gå ringede Stella og sagde at borgmesteren ville komme med nogle varer til os - så der skulle lige ryddes lidt op. Så gik vi til en restaurant, hvor vi skulle mødes med de andre fra campamento. Jeg endte med at sidde sammen med El Hadji, Zeynep, Jorge, Christian og Fran. Det var så sjovt!!! Så tog vi i forlystelsesparken og prøvede frøen igen! Jeg købte en candyfloss og vi hørte spansk live musik. Lidt over 2 tog vi hjem og gik ud igen til botellón omkring klokken 3. Det var rigtig hyggeligt faktisk! Da vi skulle hjem lidt i seks var folk meget ivrige for at få os til at blive. Tilsidst da vi havde sagt farvel til alle kunne vi endelig sove 1,5 time før vi skulle arbejde

P.s. Her i Spanien bander de konstant! Selv jeg kan høre det og jeg kender slet ikke alle bandeordene.

Dag 16:

Vi var alle meget trætte da vi gik til arbejdet. I dag ventede vi i tre kvarter før vi kom igang - más o menos.... Da vi kom hjem igen efter at have fejet vejene sov vi et par timer. Så skulle vi i gang med oprydningen af huset. Vi samlede vores ting sammen og gjorde rent. Efter rengøring og frokost tog jeg et bad og gik til pladsen foran ayuntamiento. Her var der skumbad og fest. Store som små hyggede sig mens de blev til sprøjtet med sæbe. Jeg kunne ikke finde de andre og endte igen på blues bar. Stella og Zeynep kom også og vi besluttede os for at gå en tur rundt i byen før vi ville gå tilbage. Det var den bedste ide. Vi så dele af byen som var utrolig smukke og som vi slet ikke kendte til.

Da vi kom tilbage slappede vi af og tog en lille lur inden vi skulle ud og spise sammen. Vi spiste på la lezna men det var præget af at folk var trætte og servicen ikke var så god - desværre. Efter man tog vi til den plads der var lige ved siden af badene. Her mødte vi Lorena og sagde farvel til hende. Det var i orden at vi tager afsted i morgen klokken 7- det var i hvertfald det hun sagde. Det var virkelig underligt at sige farvel til dem alle og vide at jeg nok aldrig ser dem igen. Jeg kommer til at savne dem selvom vi kommunikationen ikke var det letteste.. I morgen skal jeg sige farvel til alle de søde piger fra campen - tror det bliver trist.. Er begyndt at holde meget af dem!

Dag 17:

Vi stod op allerede klokke 5, da vi skulle nå en bus til Antequera klokken 7. Vi pakkede sammen ryddede det sidste sammen og tog afsted. Det var trist at det var den sidste tid vi havde sammen. Vi kom til Antequera og nogle af os stod af der og sagde farvel til de andre. Havde virkelig ikke lyst til at sige farvel til dem…. Håber jeg kommer til at se dem alle igen!

Lorenzo, El Hadji og jeg fandt tog stationen og rejste mod Granada - togene her i Spanien kører godt nok langsomt!! Og det eneste man kan se er oliventræer og bjerge. Vi kom frem og fandt en cafe med internet så vi kunne komme i kantakt med Troya. Vi fandt hans lejlighed og det er næsten som et lille privat hostel. Vi betaler 6  euros pr. nat pr. person og vi har vores eget værelse, bad og mulighed for køkken og vaskemaskine. Super lækkert!

Da vi var faldet lidt til (jeg havde fundet en blablacar til den 6.) tog vi til et supermarkedet og købte noget frokost vi kunne tage med os. Så gik vi mod Catedral Capilla Real. Den var rigtig flot og imponerende. Bag efter gik vi mod Alhambra. Vi endte med at spise frokost lige nede for Alhambra. Da vi endelige kom op til billetkontoret efter en stejl gåtur fik vi at vide at billetterne til i dan var udsolgt.. Øv, men så måtte vi jo bare gøre det i morgen. Dog endte vi med at snakke med nogle italienere og lige som vi skulle til at gå gav de os deres gamle billetter så vi kunne se det også. Så gratis tur til os (se hvor glade drengene er i billedet).

Det var virkelig smuk at se de gamle bygninger og haverne. Dog var der et sted vi ikke kunne komme ind fordi italienerne allerede havde været der. Men alt i alt e rigtig god og billig tur.

På vej hjem fandt vi et supermarked. Så var problemet kun at vi ikke kunne finde hjem.. Vi fandt det til sidst med to damers hjælp. Jeg tog så et bad mens drengene lavede pasta og så har vi ellers bare hygget :)

 Dag 18: 

Jeg stod op i dag og gik til Plaza Nueva, hvor der startede en gratis tur klokken 11. Det var en virkelig god tur og jeg fik set en stor del af den arabiske del af byen. Under turen snakkede jeg med nogle af de andre og jeg gik bagefter ud og spiste frokost med dem (en dansker, en amerikaner, en østriger og en irer). Jeg endte med at bruge hele eftermiddagen sammen med dem. Klokken 6 startede der en gratis hule-tur. Det var med den samme guide som om formiddagen, men denne gang gik vi op af et af bjergene i byen. Øverst oppe op bjergsiden er der flere huler som folk bor i. Nogle er næste huse mens andre er meget primitive. De fleste øverst oppe er ikke private, hvilket betyder at alle kan flytte ind i en hule hvis der ikke er andre der bor der. Så i dag har jeg kigget på hule mennesker!!!! Jeg oplever noget nyt hele tiden hæh.

Efter turen gik jeg ud og spiste tapas og drak en øl med en hollandsk pige. Lorenzo var forsvundet ind i en hule under turen. På vej til baren slog jeg min tå på en flise der stak op. Det gjorde ikke rigtig ondt med det blødte meget.

Da jeg kom hjem ringede Lorenzo - han var kommet ned fra hulen og ville spise tapas. Så El Hadji og jeg tog hen og mødes med ham på en vegetarisk restaurant! Den første jeg har set i Spanien. Nu vil jeg pakke og gøre mig klar til at tage af sted i morgen! 

Dag 19:

Dagen i dag stod i tranportens tegn. Jeg stod op og gik mod Centro Comercial Neptuno. Efter lidt søgen fandt jeg det endeligt! Jeg kørte med Alberto til Madrid fra Granada for 15€. De andre er kørte med var spaniere, så jeg sov næsten under hele turen da jeg ikke kunne fælge med i samtalen. I Madrid fandt jeg en restaurant og sad der lidt. Jeg ville blive hentet i Madrid fordi nogle af dem fra campen skulle købe noget der. Så gik jeg til en park lidt fra - der var ikke så mange mennesker. Jeg fik næseblod der lige pludselig og havde ikke noget papir - der blev gode råd dyre. Efter lidt længere tid kom der en mand der oprindeligt var fra Cuba men som havde boet i Danmark. Han var meget ivrig for at jeg skulle bo hos ham når jeg kommer til Madrid igen - men tror ikke jeg har lyst til det.

Så ringede Kasper og sagde at de alligevel ikke ville komme til Madrid og at jeg selv måtte finde vejen. Så jeg fandt bus stationen i den anden ende af byen og tog bussen til Buitrago og derfra en anden bus til Gargantilla. Jeg kørte lidt for langt så skulle gå et godt stykke vej… Men jeg kom endelig frem. Da jeg kom var der aftensmad - virkelig dejligt efter 7,5 timer i bus/bil.

Jeg skal sove i telt med Monika. De virker alle rigtig søde, så det er dejligt!

Dag 20:

Jeg vågnede i teltet og var virkelig træt! Har snart brug for en dag hvor jeg ikke skal lave noget.. Jeg tog et dejligt varmt bad og gik op for at spise. Selvom vi havde fået at vide at vi skulle spise klokken 9 var der næsten ingen andre her. Synes det var lidt dårlig stil ikke at overholde tiderne. Jeg gik med gruppen hen for at filme deres træning - Det ser meget spændende ud!

Lidt over 12 gik jeg tilbage fordi jeg skulle vaske op og lave frokost til de andre med Murat. Vi lavede pasta med tomatsovs - det er svært at lave mad her fordi vi kun har et lille tranportabel blus. På trods af det synes jeg maden blev meget god. Efter frokost tog jeg med Tele (fra Grækenland) rundt til forskellige byer for at sætte plakater op for vores show. Så nu har jeg kørt en masse rundt i Spanien i en stor 9 personers bil! Det var meget hyggeligt og sjovt at se de forskellige byer. Men nu er jeg virkelig træt og vil bare gerne sove!

Dag 21:

I dag lavede jeg ikke meget. Vi vågnede, jeg vaskede noget tøj, vi spiste, jeg lavede mad og vi spiste frokost. Efter frokost skulle vi køre til Bustarviejo for der var vores første show. Kasper kørte bilen og gps'en ledte os igennem bjergene, hvilket betød at bremserne begyndte at lugte... Da vi fik ordnet, det ville gps'en have os til at køre ned af en lille grus vej der førte til ingenting.... Efter to timer i bilen kom vi endelig frem - så var det bare lige at jeg skulle tilbage og hente resten. Heldigvis gik det meget hurtigere og alle nåede frem til showet! Lige inden showet skulle starte blev jeg bedt om at hente noget til æslerne sammen med Tele. Det betød at jeg ikke fik set starten.. Jeg var ret træt folkene på det tidpunkt og ville bare videre til en anden camp. Efter showet skulle vi til  for at sove. Men da vi ikke havde en nøgle måtte vi vente på en bar. Det var virkelig sjovt!! Vi dansede osv. Igen skulle jeg køre to gange for at få alle med. Mit humør blev meget bedre igen - det hjælper nok bare at sove lidt :)