Jeg ved oprigtigt ikke helt, hvordan jeg skal beskrive min lĂžrdag. Jeg har ikke lavet det helt store, faktisk sĂ„ godt som ingenting, udover at ligge i min seng. Hvilket selvfĂžlgelig ogsĂ„ er godt nok ind imellem. Der har ogsĂ„ vĂŠret en her del indre tumult. Faktisk har dagen vĂŠret ret fĂžlelsesrig, men samtidig har jeg ogsĂ„ fĂžlt mig fĂžlelseslĂžs. Der er nogle ting, som jeg har et behov for at fĂ„ snakket om, men jeg har bare ikke skabt muligheden endnu. Eller jeg har forsĂžgt at skabe muligheden og forsĂžgt at starte samtalen, men det er skrĂŠmmende. For det er noget, jeg er sĂ„ fĂžlelsesmĂŠssigt investeret i, at jeg bliver pĂ„virket af at snakke om det, selv bare af at tĂŠnke pĂ„ det. Og jeg bryder mig ikke om at vĂŠre fĂžlsom og grĂŠde, jeg bryder mig heller ikke om at skulle starte svĂŠre samtaler og âkrĂŠveâ ting eller snakke om mine behov. Men det er ved at nĂ„ et punkt, hvor jeg er nĂždt til at fĂ„ sagt nogle ting, hvis jeg overhovedet skal kunne fungere i min dagligdag.Â
Jeg har nogle rigtigt hĂžje standarder til mig selv, og jeg kan godt mĂŠrke, at det er hĂ„rdt at skulle forsĂžge at leve op til det. Men pĂ„ den anden side vil jeg jo egentligt gerne, og jeg kan jo godt. AltsĂ„ det er hĂžje standarder, men de er ikke som sĂ„dan urealistiske. Jeg vil bare gerne mere for mig selv, fordi det her er som udgangspunkt ikke godt nok. Der bliver brugt lige lovlig meget tid pĂ„ YouTube og Netflix og andre platformer, som ikke rigtigt bidrager med noget til mit liv. Det er fint at se nogle enkelt videoer eller en god film, men det skal ikke vĂŠre det eneste, man bruger sin fritid pĂ„. Og det er lidt der, vi er. Men det bliver ikke bedre, medmindre jeg forsĂžger at gĂžre det bedre. Der er sĂ„ mange andre, mere produktive ting, jeg kunne bruge min tid pĂ„. Jeg kunne lĂŠse, meditere, dyrke yoga, trĂŠne, gĂ„ en tur, male eller tegne, lĂŠse op til uni, snakke med venner eller familie, hĂŠnge ud med nogle veninder, men i stedet bruger jeg min tid online. Fordi det er nemt, det krĂŠver ikke noget af mig, men det er ikke det, jeg egentligt vil.Â