Mere End Du Tror

Nu er det tid til, at jeg kommer videre. Og så er spørgsmålet bare til hvad. Hvad ønsker jeg i mit liv? Hvem vil jeg gerne være? Jeg er i starten af 20′erne, verden ligger nærmest for mine fødder, og jeg har hele livet foran mig. So let’s carpe fucking diem.

Nogle gange er det nødvendigt at “shoot your shot” lige en sidste gang. Også selvom man bliver skudt ned og afvist. Om ikke andet så for at få lukket det kapitel og kunne komme videre. I sidste ende vil det bare frigøre en. Verden ligger for dine fødder. Måske gør det ondt lige nu, men et år fra nu vil du tanke dig selv for at tage springet. At kunne lade dig selv stå helt sårbar og blottet. Det kræver en styrke, ikke alle har.

Så er det squ bare at komme i gang!

Og det er den tankegang, jeg vil af med. Jeg kan godt få styr på det her igen. Jeg kan godt komme af med den stress, der har bidt sig fast i min krop. Jeg kan godt give slip på det og fokusere på det, jeg vil, og det, jeg skal. Jeg har evnerne til det, jeg har styrken til det, så det er bare et spørgsmål om at gøre det. Om at forvandle ord og tanker og ønsker til ren handling. Og det er det, jeg gør. Nu.

Kort og godt, men sådan føles det bare i øjeblikket. Der begynder at komme flere gode rutiner ind i min hverdag og ind i mit liv. Kunne det blive endnu bedre? Selvfølgelig kan det det. Men jeg er nu ganske tilfreds med tingene, som de er nu. Jeg får spist forholdsvist sundt, jeg får trænet jævnligt, jeg forsøger at få nok søvn, men det kunne nok godt gå bedre, jeg får drukket nok vand. Jeg får dyrket min morgen yoga og meditation, og det er så dejligt. Det er stadig hårdt at skulle stå op kl. 6, men det går. Og så får jeg jo nået alle de ting, jeg gerne vil nå på en dag, så det er ganske fint.

I morgen står den på uni igen, heldigvis “kun” 6 timer. Jeg satser på at få trænet nogle arme og noget ryg, så snart studierne er overstået. Jeg skal også have kigget på noget mere kemi, da vi har en test på onsdag, som godt kan have betydning for, om man kommer til eksamen. Og så kommer min pakke med nogle sundheds/trænings lækkerier forhåbentligt snart!

Dit liv kommer til at ændre sig så meget. Hvor du er nu, er kun midlertidigt. Verden vil komme til at ligge for dine fødder. Alle fører står på vidt gab. Du kommer til at forandre dig som person tonsvis af gange. Jo, det mørke, du føler indeni, vil nok altid følge med dig. Men du lærer rent faktisk at leve med det, at acceptere det, at fungere til trods for det. Og det gør dig stærkere. Din viljestyrke og livsglæde kommer tilbage, og de er stærkere. Du vil møde så mange mennesker. Nogle af dem vil såre dig, de vil forlade dig, de vil misbruge din tillid, og det er der ikke noget, du kan gøre ved. Sådan er livet bare. Men du vil også møde mennesker, der får dig til at smile, til at grine. Mennesker, der gør livet nemmere og sjovere. Måske er de ikke en del af dit liv i lang tid ad gangen, men de er der. Og de vil alle sammen præge dig i større eller mindre grad, også de der sårer dig. Du kommer til at lære dig selv at kende, eller i hvert fald noget af dig selv. Du kommer til at udfordre dig selv på godt og på ondt. Du vil elske, og du vil blive såret, fordi du elskede. Men du vil altid finde dig selv et bedre sted efter at være blevet såret. Det vil hjælpe dig med at vokse og lære, hvordan du ikke har lyst til at være som person. Og nogle gange er det en af de vigtigste ting, man kan lære.

Jeg har nogle rigtigt høje standarder til mig selv, og jeg kan godt mærke, at det er hårdt at skulle forsøge at leve op til det. Men på den anden side vil jeg jo egentligt gerne, og jeg kan jo godt. Altså det er høje standarder, men de er ikke som sådan urealistiske. Jeg vil bare gerne mere for mig selv, fordi det her er som udgangspunkt ikke godt nok. Der bliver brugt lige lovlig meget tid på YouTube og Netflix og andre platformer, som ikke rigtigt bidrager med noget til mit liv. Det er fint at se nogle enkelt videoer eller en god film, men det skal ikke være det eneste, man bruger sin fritid på. Og det er lidt der, vi er. Men det bliver ikke bedre, medmindre jeg forsøger at gøre det bedre. Der er så mange andre, mere produktive ting, jeg kunne bruge min tid på. Jeg kunne læse, meditere, dyrke yoga, træne, gå en tur, male eller tegne, læse op til uni, snakke med venner eller familie, hænge ud med nogle veninder, men i stedet bruger jeg min tid online. Fordi det er nemt, det kræver ikke noget af mig, men det er ikke det, jeg egentligt vil. 

Men hvis jeg kun må vælge nogle ting, så ville jeg starte min dag med en god gang yoga og lidt meditation. Efterfulgt af en mega lækker morgenmad eventuelt med en masse frugt og en god kop te. Dagen ville jeg bruge på at læse, tegne, male, bare en hel masse kreativt. Selvfølgelig også med en lækker frokost og en god gang træning. Og eftermiddagen skulle bruges på enten at slappe af eller være sammen med venner, kæreste eller familie. Og så noget lækkert aftensmad, der gerne må være lidt usundt. Og så se en god serie eller en god film, imens jeg guffer lidt is eller nogle chips. Og så ellers bare på hovedet i seng.

I aften husker jeg rent faktisk at lave min update, og det er jeg squ lidt stolt af. Jeg har haft en god dag, som er blevet brugt på at sove længe, skrive lidt til en rapport, som skal være færdig til på tirsdag, træne min mavse og lidt ryg, og så tage til et møde om at få opstartet en emballagefri butik i Odense. Jeg er stolt af, at jeg har nået det hele og uden at føle mig stresset eller presset. Og det giver mig bare endnu mere blod på tanden. Jeg vil gerne være typen, der bare får ting gjort. Og det handler vel egentligt bare om at få ændret mine vaner og min tankegang.

Så det er jo ikke gået sådan pisse godt med at skulle skrive opdateringer hver dag. Der blev i hvert fald ikke skrevet noget for i går og i forgårs. Men jeg er begyndt at træne. I tirsdags tog jeg i fitnesscentret og fik trænet lidt arme, i går valgte jeg at holde fri, da jeg kørte med et lettere presset program. Men i dag, faktisk om ikke alt for længe, er planen at tage afsted og få trænet mavsen. Så det går stille og roligt fremad. Jeg skal dog uden tvivl arbejde mere med min sengetid og blive bedre til at få læst op til uni. Men det er heldigvis noget, man nemt kan arbejde på.

Og så er det ellers bare at komme i gang!

Jeg må indrømme, at i dag har været en off-dag. Der foregår en hel masse rent følelsesmæssigt og psykisk, og jeg kan ikke følge med. Jeg føler mig nu alligevel lidt bedre rustet her til aften, end jeg gjorde i morges. Jeg tror, jeg kan mærke gnisten langsomt komme tilbage, og det er godt. Nu skal jeg bare passe på, at den ikke går ud igen. Det skal nok blive bedre. 

Jeg må indrømme, at jeg kæmper lidt for tiden. Kæmper med tilværelsen, livet, det hele. Det er svært at få tingene til at fungere, specielt at få det til at fungere flere dage ad gangen. Men jeg vil jo gerne, og på den anden side kan jeg bare ikke. Der mangler en gnist, en gnist der har manglet i længere tid. Og nu har jeg lige under 2 uger til at finde den gnist, måske endda kortere tid. Måske har jeg behov for et forum, der kan holde mig selv til ansvar. Og det her er jo et forum. Og der sidder virkelig mennesker bag skærme, der også kigger på det her forum. Og måske er det nok til at holde mig til ansvar. Og måske har jeg også behov for at lære, at jeg kan ikke alt. Jeg kan ikke være perfekt, og det er også okay. For jeg kan være så meget mere end det. Jeg kan være mig selv lige, som jeg er. Og det starter nu.