jeg har fortalt min mor i dag, at jeg har haft selvskadet fra 8. klasse af (men dog er stoppet).
vi sad og spiste aftensmad
og sĂ„ fortĂŠller min mor hendes mand og mig, at hun havde set en med ar pĂ„ hele lĂ„ret i dag. jeg er bare sĂ„dan ânĂ„â. men sĂ„ begynder hendes mand pĂ„ alt muligt med, tĂŠnk hun tĂžr have shorts pĂ„, og det er da modigt osv. og sĂ„ bliver jeg sĂ„dan ????? modigt??? det er 30 grader?? hvad vil I have hun skal gĂžre?? hun skal da kunne have shorts pĂ„, uden folk siger, det er MODIGT?????
og sÄ knÊkker jeg bare bagefter.
jeg har ikke mange tydelige ar, men jeg har et stort iÞjenfaldende pÄ overarmen, som i bagkloghedensskab nok skulle have vÊret syet. og jeg tÊnker over det HVER DAG om sommeren - og nÄr jeg tager en t-shirt pÄ, der lige prÊcis dÊkker det, sÄ vil jeg faktisk meget hellere have en top pÄ, men jeg tÞr ikke. hÞje sokker er ogsÄ et ufrivilligt valg, fordi jeg er bange for folks reaktioner og tanker.
sÄ det er bare lige prÊcis de kommentarer dér, som gÞr, at jeg ikke tÞr.
nÄ men, jeg knÊkker sammen, mens hun vasker op, og vi gÄr ind pÄ vÊrelset, og hun forsÞger at fÄ ud af mig, hvad der sker. jeg siger sÄ, at jeg bliver ked af de kommentarer, fordi jeg ogsÄ har den slags ar
men min mor var sÄ sÞd og barmhjertig og fortalte, at det skal jeg ikke vÊre flov over, og at jeg er god som, jeg er. hun fortalte ogsÄ, at hun selv havde gjort det i folkeskolen. er bare bange for, at hun nu tager det ind mod sig selv, at hun ikke har vidst det i sÄ mange Är og derfor ikke har kunne gÞre noget..
men det var rart at fÄ ud tror jeg. vi fik ogsÄ snakket om, at jeg gennem hele mit liv har fÞlt mig udenfor, fÞlt at jeg ikke var god nok, at folk vÊlger mig fra, at jeg skal kÊmpe ekstra for, at folk gider vÊre sammen med mig. og det ogsÄ er derfor, det er sÄ hÄrdt, at min ekskÊreste nu er gÄet fra mig, nÄr jeg nu tilgav ham sÄ mange gange for hans fejl. jeg gÞr altid en ekstra indsats, men det fÞles som om, jeg aldrig er god nok til andre mennesker