Et hav af tanker

Jeg vil ikke tilbage til at arbejde mig ihjel jeg vil ikke tilbage til at forsømme mine venner tænke at jeg bare altid kan se dem jeg vil ikke tilbage til at udskyde besøg hos mine bedsteforældre på plejecentrene jeg vil ikke tilbage til den dovne madlavning jeg vil ikke tilbage til en hverdag uden skak jeg vil ikke tilbage til de usårlige følelser jeg vil ikke tilbage til at hade velfærdsstaten altid at overse dens vilde potentiale jeg vil ikke tilbage til blikke mod asfalt de undvigende øjne forbi mennesker i Netto forbi mennesker foran Netto de slidte og udsatte jeg vil ikke tilbage til at bebrejde et menneske de skæbner de ikke selv har valgt jeg vil ikke tilbage til din egen lykkes smed til at grine af kineserne grine af indernes infrastrukturer jeg vil ikke tilbage til et liv hvor de svage ses som de eneste der er en udgift for staten jeg vil ikke tilbage til mennesker som udgift jeg vil ikke tilbage til homo economicus til Air BnB der tvinger priserne op jeg vil ikke tilbage til at være den gode forbruger hvad skulle jeg med de ting hvad skulle jeg med det evige nye sæsonlook jeg vil ikke tilbage jeg vil ikke tilbage til mit slidte begær jeg vil ikke tilbage til en nødvendig politik der ikke er sundhedens ikke er omsorgens jeg vil ikke tilbage til aldrig at vaske hænder jeg vil ikke tilbage til overfyldte fødegange jeg vil ikke tilbage til gratis skattely jeg vil ikke tilbage til betingede almisser menneskers adgang til værnemidler alt efter hvilke stater der er allierede jeg vil ikke tilbage til ingen tid til morgensex jeg vil ikke tilbage til den private smerte ikke at tænke på at andre også græder andre steder i andre lejligheder eller samme lejligheder pludselig at tænke at hudens åbenhed forbinder os mere mere end vi troede jeg vil ikke tilbage jeg vil ikke tilbage til at se mig selv som en der ikke påvirker andres bevægelser og følelser på de mikroskopiske niveauer

Jeg overvejede lige at cykle en tur alene i mørket alene på vejene i dag har jeg set tre film fra 90erne som jeg ser hvert år en tryghed i gentagelsen at vide hvad der sker det er ikke kærligheden i Fire bryllupper og en begravelse som jeg længes imod men venskabet i gruppen den måde de er sammen på igennem rastløsheden og senere tragedien et fælles sprog en fælles historie men hvorfor er de altid så fandens rige i de romantiske komedier måske er det et forsøg på at plædere for at kærligheden overskrider det økonomiske sikke noget bullshit lige nu stiger antallet af kvinder der udsættes for partnervold måske er det tiden der kalder på omsorg der lader dem se hvor sygt det er eller kvadratmeterne der øger misbruget men logikkerne er helt overflødige der er ingen grunde til at være en voldelig partner hvis kærligheden har et mål må det være at overskride undskyldningerne for sig selv en strejke i mig’et være en fælles krop efter at Gareth får hjertestop i filmen læser Matthew et digt op til begravelsen Funeral Blues af W.H. Auden tragedierne sker altid i baggrunden stop all the clocks cut off the telephone det kan føles ubærligt at verden går videre det er underligt at tænke på at min farfar aldrig kommer til at opleve det vi oplever nu jeg savner dem der skal sammenligne nuet med fortidens begivenheder noget at holde fast i også jeg er en sucker for en statsleder-mom jeg har brug for hjælp til at spise sundere være en bedre person selv når jeg siger det føles det pinligt men hvem er det der ikke har brug for andre for at lægge sig ned og tage mavebøjninger på gulvet mit hår omkring ørene ligner at jeg har givet op da A skrev tidligere om jeg skulle have mad med hun bestilte fra Wolt sov jeg igen ovre på sofaen klokken var seks mine rytmer er blæste jeg ved ikke hvad det er der føles så udmattende