mine fuck ups

Jeg føler jeg har mistet kontrollen og mig selv. Jeg føler jeg ikke kan leve uden ham. Han er blevet introduceret for familien. Jeg elsker ham for højt. Selvfølgelig var det ikke mig, der fik det nemme. Det hårde psykiske pres har skubbet mig ud hvor jeg har kommet til at lyve. Ikke for at være nederen; men fordi det røg ud af mig da de spurgte. Var så træt af at give et skuffende svar. Jeg ved godt det var forkert. Jeg forstår bare ikke hvprfor jeg ikke er god nok

Jeg kan ikke mere ❤️

Gode gamle Næstved. Jeg elsker det. Det er her jeg er fra og det er hvad jeg er. Jeg bliver nødt til at komme hjem noget oftere. Det bare lidt svært. Mit liv er ikke her længere. Det er i København. Så jeg føler jeg sætter et af dem på pause, når jeg er hvert sted. Når jeg er her, har jeg ikke lyst til at tage hjem. Men når jeg er i Kbh har jeg lyst til at blive der forevigt. Det er svært og det er unfair. For min ensomhed i København har gjort mig svag. Gjort at jeg har glemt hvem jeg er og hvad jeg fortjener. Hvad er mig og Louis? Vi er ihvertfald ikke kærester. Og jeg ved ikke om det fordi han ikke har lyst, eller fordi han ikke er klar. Han siger han ikke er klar. Men det jo forfanden også svært, når han stadig er venner med kamma og skriver med Emma. Det sætter mig i en svær og ubehagelig situation. For jeg vil ikke være foruden ham, men jeg kan heller ikke leve i det her, hvor vi er “kærester” men uden titel. Er det fordi han er flov, eller fordi han inderst inde håber at Emma og ham kan fungere igen? Det er jo fair, men så skal han sige det og ikke holde mig hen. Det er ikke fair. Og det tager på min stolthed

Det er hårdt for tiden. Meget hårdt. Jeg er meget ensom. Folk virker som om de ikke kan lide mig. Det lang tid siden jeg har grædt, men det gør jeg i disse dage. Føler mig ikke tilpas nogen steder. Forstår bare ikke helt hvorfor jeg er så slem. Hvorfor jeg ikke har nogen venner eller fyr. Jeg gad godt være nogens 1. Prioritet, men det godt nok lang tid siden jeg har været det. Er jeg seriøst så slem? Jeg synes jo bare at jeg er meget sød. Vil bare gerne have et netværk herinde. En jeg kan drikke en kop kaffe med når det hele trykker. Men de kan ikke lide mig. Ingen. Jeg er en fiasko og jeg har bare lyst til at drikke mig sanseløst stiv

Det det stopper mig i alt i mit liv er jo mig selv. Inderst inde har jeg jo pisse lavt selvværd. Jeg fortjener bedre end naboen. Jeg er ikke en fiasko fordi jeg har 0-dag på job. Jeg har jo venner der elsker mig. Det glemmer jeg bare. Jeg kæmper så hårdt for at det hele skal virke som om det går strålende, og jeg er den glade og sjove. Inderst inde er jeg bare ødelagt. Fuldstændig sønderknust og alene

Naboen og jeg har snakket sammen i nogen uger nu. Det går bumbum. Er ikke i tvivl om, at han er en fuckboy - men samtidig har jeg bare et håb? Så når han holder om mig er det som om jeg glemmer alt det der får mig til at føle mig nederen. Han behandler mig egentlig ikke særlig pænt, men jeg er bare så sindssygt desperat. Desperat efter tosomheden og kærligheden. For det føles jo godt når vi ligger der. Rigtig godt. Men når han er nedladende og virker ligeglad så skær det i mig. For det minder mig om, at jeg nok aldrig finder nogen. Så den her spinkle åbning for lidt varme udefra, den drager mig så meget at jeg ikke kan tænke klart. Samtidig føler jeg bare jeg får tegn på at jeg skal fortsætte - hvad fuck er det for noget? Ville ønske han bare gjorde det klart at han var interesseret i noget mere. Man kan altid finde nogen at knalde med. Men alt det andet? Kommer det mon nogensinde min vej?

Jeg fortjener bedre og mere. Det er okay vi ikke er på the same page, selvom det er ærgerligt. Jeg er også desperat, og snakker for meget. Så forstår ham godt. Life goes on, en dag skal der nok komme en til mig ❤️

Jeg havde virkelig glædet mig til, at flytte herind, men jeg føler mig hent vildt alene. Jeg har ingen venner eller familie herinde, og jeg er meget ensom og ked af det. Føler ikke der er nogen der gider at være venner med mig, mens alle andre snakker på kryds og tværs med hinanden. Ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv og jeg vil bare gerne hjem. Der sker alt for meget og jeg hqr ingen at støtte mig op af, det er helt vildt svært