det manifesterer sig i min krop
og tanken om dig og hende, og hende den anden ogsÄ
fortrĂŠnger membraner og vĂŠgge
med dets syrlighed og dets
altid fuldstĂŠndige gennemslagskraft
jeg har lyst til at kaste op og skrige og tude og flÄ huden af mig selv
og jeg har lyst til at du skal have det pÄ samme mÄde
nÄr jeg spytter lignende ord efter dig gennem en dÄrlig telefonforbindelse
sÄ du kun hÞrer halvdelen
men det mÄ vÊre nok til du forstÄr det
for slag og tanker og opkast og skrig og sÄr og ar og blod i mine Þrer og stilhed i telefonen
du ved ikke hvad du skal sige
men jeg ville ikke have undskyld og jeg vil ikke have ondt af dig, at det jo bare er fordi du savner mig, at det jo er fordi jeg ikke har skrevet, mÄ jeg forstÄ
som var det retfĂŠrdigt af den grund
som om noget er retfĂŠrdigt
som om jeg skylder dig noget
nÄr du sÞrgede for engang
at jeg aldrig skulle skylde dig noget