#vigtigt

Sara’s behov for opråb som udspringer af hendes omgangskreds’ og samfunds-undertrykkelse spejler sig i en gentagende proces hvor man lægger ord til vores problemer, som har fungeret i vore dage siden de ældre generationer gik i et opbrud med verdens dårligdomme i tiden vi kender som det moderne gennembrud. *støn*

Jeg var selv udsat i felten, hvor jeg på førstehånd måtte opleve et af de samfundsproblem vi i fællesskab må lave om på. 

Det var en regnvejrsdag, da jeg var i færd med at tage en pjusket dreng ved navn Gabriel på tur til skydebanen, havde vi det til at starte med skægt nok. Han er en frisk dreng, der elsker at gynge, vippe og lege tagfat. På et tidspunkt så han en af de små karruseller man kan huske fra eget barnsben, dem med rød maling og rust. Den så såmend også sjov nok ud, men hvis vi vidste hvad der ville ske måtte Gabbi aldrig have brugt den!

Karrusellen lå i en legeplads med grus, men alt under den var løbet væk. Efterhånden som Gabriel ville af den igen faldt han ned i den enorme mudderpøl der efterhånden havde formet sig. Mens han var sjusket til blev jeg edderperkeme rasende på at systemet ikke fik dækket den til i grus igen tidsnok!

På samme måde som Sara lavede jeg et opråb til systemet. Min var igennem et opringningskald og en SMS med billeder af fadæsen. Samfundet reagerede prompte, og nu er der en mand på vej for at fylde 20 kilo grus ud på pladsen.