En lille collage med sammenskrab fra forårets og eksamenernes komme i Paris.
Øverst til venstre: sådan er udsigten på Sorbonne på en lørdag eftermiddag - jeg sad til eksamen fra 13-17 i "Kinesisk frankofoni" og tror faktisk det gik overraskende gok. jeg har fået 16 i mit mundtlige oplæg, som jeg holdt i marts, og skal således kun score 4 points i denne skriftlige eksamen for at bestå faget. I betragtning af, at det næsten svarer til -3 på den danske skala, tror jeg den er hjemme!
Øverst til højre: Forår i Paris. Lyserøde kirsebærtræer har nu pyntet overalt i byen i snart to uger. Her er udsigten til kollegiets have, når jeg går ned ad trapperne fra mit værelse.
Nederst fra venstre: Jeg har endelig fået mig en stempelkande importeret - så er det slut med nescafé hele tiden. Og jeg har flottet mig med at købe mumikopper på tilbud. Juhu.
Picnic på plænen i citéen med nogle af de andre danskere på en varm onsdag aften. Vi sad ude kun med cardigans til kl.22!
Og Ajas fødder foran Sorbonne - der er i øjeblikket en festival der hedder "À contresens" [imod meningen], hvilket er en herlig tag på den lidt selvhøjtidelige insitution.
Nu har jeg en uges ferie, hvor jeg bl.a. skal på roadtrip til Normandiet med min far, som kommer i aften. Jeg skal også ro en masse otter med pigerne i roklubben, og så skal jeg til mexi-fest i det danske hus på fredag. Men mest af alt skal jeg slappe af og nyde livet og det sidste af mit ophold i Paris. Jeg tager nemlig hjem så snart min sidste eksamen er overstået på et tidspunkt efter d.15. maj.