Det almene menneske

Da jeg spørger Emma om, hvilke spændende historier hun kan fortælle mig om sit liv, har hun intet at fortælle, det mener hun i hvert fald selv. Hun nævner flere gange, at hun er et rigtigt kedeligt og helt almindeligt menneske.

Jeg undrer mig lidt over det og spørger så: ”Hvad er din livret?” hvortil hun svarer ”Det ved jeg ikke… Junglekylling?” mens hun kigger en smule fornøjet på mig. Den havde jeg alligevel ikke regnet med. Almindelige menneskers livret er noget ligesom lasagne eller flæskesteg. Men Emmas er Junglekylling. Måske hun ikke er så almindelig alligevel?

Emma er vokset op i en kernefamilie, som den ældste søster af 3. Hun fortæller mig om, at hun som barn sagde til sin mor og far, at hun bestemt ikke var barn af dem. Hun truede ofte med, at hun når hun blev stor, ville finde sine rigtige forældre.

Måske er Emma almindelig af væremåde, men hun har altid skillet sig ud på enten tøjet eller de mange forskellige frisurer hun har haft. Det ses tydeligt på hendes meget fine, og farverige sommerkjole, som hun er iklædt mens jeg snakker med hende. Hun har ingen laster. Er ikke afhængig af noget – men hun bider negle når hun keder sig eller er nervøs.

”Var du meget genert da du var yngre?” spørger jeg hende. Men Emma husker ikke rigtig så meget fra sin barndom. Først efter 9. Klasse kan hun rigtigt finde minder frem.  Hun fortæller, at hun var rigtig ked af det i sine teenageår. Var meget stille og fortæller om de lange kram hun fik af sin mor.

Men i 2014 startede hun på højskole. Det var den tid, som udviklede hende mest. Hun fik en kæreste, Mads, som hun stadig er sammen med i dag. ”Sidste år var mit bedste år nogensinde. Også selvom min morfar døde inden jeg skulle starte på højskolen og vores hus blev oversvømmet. Det hele skete med huset mens jeg var væk. Det var rigtig underligt. Det er nok det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Ellers faldt jeg ned fra min køjeseng engang og fik hjernerystelse.”

”Jeg er ekstremt glad for søde sager. Chokolade og KAGE” som hun lægger ekstra tryg på. Hun var engang kæmpe fan af Mette Blomsterberg. En landskendt konditor, som hun i øvrigt sendte ansøgning til. Emma har stadig en lille drøm om at blive konditor en dag, selvom hun lige nu satser på fotografuddannelsen på Medieskolerne  i Viborg.

Noget jeg særligt lægger mærke til ved Emma er, når hun siger, med sin i øvrigt meget nordjyske dialekt, at hun går meget op i kvaliteten på lyd og at der skal være luft omkring hende. Alligevel ser jeg noget særligt i det, da hun fortæller mig, at hun er tryghedsnarkoman. De lange kram fra mor i teenageårene er bestemt byttet ud med at ligge tæt med sin kæreste om natten og selvom Emma måske virker meget almindelig, så virker hun aldeles speciel på små, mindre finurlige måder.

Det almene menneske, med Junglekylling som livret.