#retskaffenhed

her smager sukkersødt

pulsen fra de varme elskende runger fra deres brysthuler, en evigt hymne jeg vil huske i al evighed

gylden glød bryder gennem mine øjenlaag dagen derpaa

sukkeret knaser mellem mine tænder, og mine læber bliver ledt tilbage til dem som hviler ved min side

mine fingre kan mærke min verdens bjerge

i gaar dryppede røde draaber fra en fragmenteret tinde, jeg tillod min krop at absorbere hver en karmoisin taare

denne velsignede morgen, blandt et paastyr af fastlænkende tanker, lyser englens flamme

kun saa længe kan gaa, før jeg ikke længere kan drikke kvalerne væk. en gang begynder lammelsen at aftage paa ny, og jeg bliver immun for giften.

før eller siden maa der dukke en ny frigivelse frem. en der ikke fortager mit dødelige paradis indefra. en der er blød, sød og rar. en der ikke er giften i paradishaven, der ikke lammer mig, og ikke er tom og ondskabsfuld.