#omfordeling

Ritzau, 4.okt. 2013:

Sidste år fik gennemsnitligt 99.000 danskere indefrosset en del af lønnen, fordi de havde gæld til det offentlige.

Skat indefrøs i alt 1,3 milliarder kroner, og dermed er der tale om en fordobling siden 2008, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dertil kommer 62.000 borgere fra de laveste indkomstgrupper, som Skat fra efteråret 2011 fik mulighed for at inddrive op til 400 kroner om måneden fra i såkaldt særlig lønindeholdelse, mens yderligere et ukendt antal får skåret i fradraget grundet restskat. [..]

Indsatsen er dog ikke uden problemer, fortæller Martin Franck, juridisk leder af gældsrådgivningen ved Den Sociale Retshjælp.

Han mener, at Skat ofte farer alt for hårdt frem uden at tage hensyn til den enkeltes betalingsevne.

Han siger, at han har set 5-10 sager, hvor skatteborgeres rådighedsbeløb er gået i minus, når Skat har lavet lønindeholdelse eller modregning af restskat.

- Det er et kæmpeproblem, for så er der jo hverken penge til mad eller regninger, siger Martin Franck.

DR.dk, 12.sept 2013:

En af dem, der er ramt af den nye praksis, er 41-årige Benjamin Candanell, der er tidligere hjemløs, men som de sidste tre har haft sin egen lejlighed i Brønshøj.

For ham har Skats nye praksis betydet, at han i nogle måneder har haft så lidt som 36 kroner at leve for om dagen, når alle udgifter var betalt og restskatten trukket.

- Jeg er truet på min lejlighed. Jeg har fået en elregning, som jeg har søgt kommunen om hjælp til, men den er ikke blevet behandlet, så min strøm bliver lukket her den 23., siger Benjamin Candanell til DR Nyheder.

Og at Benjamin Candanell står tilbage med så lille et beløb er i strid med loven, lyder det fra juraprofessor Kirsten Ketscher.

♫ ...Og pligtfri kan den rige sove // vor ret kan ingen steder gro ♫

Berlingske, 24.feb 2013:

Dansk erhvervsliv får opfyldt et af de helt store ønsker, når regeringen formentlig allerede i morgen fremlægger en job- og konkurrenceevnepakke, der skal løfte erhvervslivets konkurrenceevne. Berlingske Business erfarer, at selskabsskatten sættes ned fra 25 til 22 procent som et af pakkens centrale elementer. Ud over sænkningen af selskabsskatten vil regeringen bl.a. gøre det muligt for erhvervslivet at fratrække en større andel af momsen ved overnatninger på hoteller, ligesom en sænkning af flere andre afgifter er i spil.

DR.dk, 28.maj 2012

Regeringen vil hæve grænsen for topskat med 78.000 kroner over 10 år, oplyser TV2. 250.000 danskere vil slippe for at betale topskat.[..]

Grænsen for hvornår der skal betales topskat kommer til at gå ved 467.000 kroner, når reformen er fuldt indfaset i 2022.

Politiken, 14.marts 2013:

Borgmestre: Slut med at skære fedt - nu tager vi fra børn og ældre Milliardbesparelser i kommunerne i kølvandet på 'Vækstplan DK' vil ramme den helt nære velfærd, erklærer bekymrede borgmestre.

Den tid er forbi, da kommunerne kunne hugge en hæl og klippe en tå for at skærme borgerne fra velfærdsforringelser. Grænsen for, hvor meget der skånsomt kan effektiviseres og digitaliseres, er nået.

Ritzau, 17.januar 2012:

Hvis Enhedslisten accepterer lempelser i topskatten, får partiet et alvorligt forklaringsproblem over for sine vælgere. Det mener en række medlemmer af partiets hovedbestyrelse, som kritiserer Johanne Schmidt-Nielsen og Per Clausens udtalelser om, at partiet ikke vil afvise at lægge stemmer til lempelser i topskatten i en skattereform. Det skriver Dagbladet Information. "Det er absurd at snakke om skattelettelser til folk, der i forvejen har en høj indtægt," siger bestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod, der mener, at lettelser i topskatten strider mod partiets princip om, at de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde. "Hvis vi går med på det, får vi store forklaringsproblemer over for de vælgere, der holder fast i vores hidtidige politik," siger han til Information. Jens Otto Madsen, som er medlem af partiets hovedbestyrelse, er enig: "Jeg kan ikke forestille mig, at Enhedslisten vil være med til at hæve bundfradraget for til gengæld at få lempelser af topskatten. Det er decideret borgerlig politik," siger han.

... vent lidt.... her kommer resten:

Gruppeformand Per Clausen sagde efterfølgende, at Enhedslisten ikke vil afvise at acceptere lempelser af topskatten, og samme budskab blev gentaget af Johanne Schmidt-Nielsen mandag.

Og så er det, at man får lyst til at udbryde:

Men så springer vi lige lidt frem i tiden. Enhedslisten ville meget gerne være med til at lave den skattereform. Som vi kan se, så var folketingsgruppen så villig, at den ikke ville afvise det, flere af dens medlemmer betragter som "borgerlig politik" - nemlig skattelettelser til de rige - hvilket ville give dem "store forklaringsproblemer" over for sit bagland og for vælgerne.

Men så var det så "heldigt", at de blev manøvreret indenom, og regeringen lavede en aftale med Venstre. Så kunne Enhedslisten tage afstand fra den politik, som de altså ellers var villige til at være med til. Nu kunne de skrive:

Det er ikke socialt retfærdigt, at arbejdsløse og førtidspensionister skal betale for reformen – der oven i købet giver skattelettelser til de rigeste.

og

Enhedslisten vil hellere bede dem, der har mest, om at betale lidt mere – og så sikre lavtlønnede, arbejdsløse og pensionister en skattelettelse.

Men så springer vi lige lidt frem i tiden igen. Nu er vi ved finanslovsaftalen, som Enhedslisten altså stemte for. Ikke alene videreførte den de allerede vedtagne skattelettelser til de rige - den gjorde også det modsatte af hvad Enhedslisten sagde de gik ind for, da de kritiserede skattereformen. Den hævede bundskatten og sænkede personfradraget, sådan så alle dem med lav indtægt nu skal betale mere i skat!

Og det stemte Enhedslisten altså for.

Ét skridt frem:

I september 2012 lavede regeringen en skattereform. Det var en blandet pakke, som både indeholdt godt og skidt i forhold til den sociale lighed.

For eksempel blev topkattegrænsen hævet med 57.900 kr. Det vil sige, at man nu kan tjene op mod en halv million om året, før man betragtes som rig af skattevæsnet. Det er en gave til den højere middelklasse.

Men på den anden side, så blev skatten på arbejde også sat ned og beskæftigelsesfradraget blev forhøjet, og det er jo en gave til alle andre end de arbejdsløse og andre på overførselsindkomst.

Faktisk er det alle dem på overførselsindkomst - dvs. de arbejdsløse, de syge, de gamle osv - som skal betale for disse skattelettelser. Deres indtægter bliver nemlig reguleret med en lavere procentsats, og vil ikke fremover følge med lønudviklingen i resten af samfundet. Det vil føre til en klar forøgelse af den sociale ulighed.

Det vi skal fokusere på her, er dog den lavere skat på arbejde, som kommer mange mennesker til gode. Det var den der skulle få os til at spise skattereformen.

... og to skridt tilbage

Spring nu et par måneder frem - til december 2012, hvor regeringen indgik en finanslov. Den er en endnu mere blandet pakke, men her skal vi fokusere på finansieringen:

Pengene skal komme fra en højere bundskatteprocent (sættes op med 0,19 procentpoint) og et lavere personfradrag (sænkes med 900 kroner).

Altså: Den ene dag vedtager de en skattereform, som betyder at alle, der har et arbejde, får flere penge - det betales så af de arbejdsløse. Den næste dag laver de en finanslov, som betyder at alle dem med lav indtægt - både dem med arbejde og dem uden - skal betale mere i skat og altså får færre penge.

I september 2012 lavede regeringen en skattereform med justeringer af en lang række ting. Det er svært selv at vurdere, hvad der er godt og skidt i sådan en, men det væsentlige er: Hvem vinder og taber på det?

Det har Finansministeriet selv regnet på. De har lavet en liste med forskellige typer hustande fra forskellige klasser, hvor de oplyser hvem der kommer til at have flere penge og hvem der kommer til at have færre penge, efter reformen. Her er de absolutte vindere og de absolutte tabere - altså dem, regeringen henholdsvis belønner og straffer ifølge regeringens egne tal:

Vinderne:

Privatansatte funktionærer med to børn, lejebolig: + 23.250 kroner Privatansatte funktionærer med to børn, ejerbolig: + 23.270 kroner Direktørfamilie med to børn, ejerbolig: + 17.820 kroner

Taberne:

Par på kontanthjælp med to børn, lejebolig: - 8.220 kroner Enlig dagpengemodtager uden børn, lejebolig: - 6.660 kroner Enlig førtidspensionist på ny ordning, lejebolig: - 5.030 kroner Par på førtidspension, ny ordning, lejebolig: - 11.710 kroner Enlig førtidspensionist med mellemste førtidspension, lejebolig: - 6.540 kroner

Resultatet er ikke til at tage fejl af: Skattereformen giver fra de fattigste til nogle af de rigeste. Det er de syge, de gamle, de arbejdsløse som skal betale for skattelettelser til direktørerne og funktionærerne.

Berlingeren, 24.februar 2013:

Unge skal glemme alt om kontanthjælp Regeringen vil afskaffe kontanthjælpen for alle unge under 30 år, som er uddannelsesparate. De skal på skolebænken til en ydelse på SU-niveau

»For dem, der godt kan gå i gang med en uddannelse, der vil vi afskaffe kontanthjælpen. Vi fjerner kravet om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er ung. Man skal i stedet stå til rådighed for uddannelse,« siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Sammen med de Radikales leder, Margrethe Vestager, løfter hun sløret for regeringens indsats over for de godt 50.000 ledige under 30 år, som i dag er på kontanthjælp. [..]

Regeringen skønner, at ca. en tredjedel af de ufaglærte kontanthjælpsmodtagere under 30 år er uddannelsesparate. Blandt dem er det de 25-29-årige uden forsørgerpligt, der rammes hårdest af reformen. De vil hver måned få 4.747 kr. mindre i ydelse før skat, end de får i dag.

Som "oppositionen" således også regeringen:

Uddannelsesminister Morten Østergaard vil bruge besparelser på SUen til at give erhvervslivet skatte- og afgiftslettelser.