“Norges frihed!”
O! hører Nationer det Ord, som gjenlyder Colombias Sletter og Norriges Fjeld. O! hør det, o hør det -- det Ærefrygt byder, Det er Majestæt, dets Virkning er: Held, Ja Held bærer Frihed Sin Dyrker fra Himlen ned! Dens Pris høit skal gjalde! Despoterne falde Ved Lænkernes Brud! Ha! Seinens Bredder ei mere nu skjælve Ved Thronernes Rysten, Bastillernes Fald; Men Norriges Strømme sig høiere hvælve, Som følte de, Normænds, de Gjenfødtes Kald. Ær Norriges Frihed, Som her blot af Love veed, Hæver de Normænds Aand, Binder med ædle Baand Konge og Folk! End damper jo fra Amerikas Sletter Tyrannernes Hæres det udgydte Blod: Det gjenreiste Hellas jo Aaget alt letter Og Friheden reises hvor Halvmaanen stod: Mildere Frihedens Vinge Sig over Norge mon svinge Og udryste Held Over Dal, over Fjeld, Over frifødte Æt! Lænkerne bruste, som bandt over Have, Rustne og tunge ved Seclernes Old: Da Norriges Mænd først sig Friheden gave; -- O! Himlenes Herre! vor Frihed ophold! Lad Scandiens Kongehelt Carl, alle Heltes Helt, Paa Hakoners Throne Høit bære sin Krone Til sildige Grav! Himmelen synes Velsignelser brede Over vort Norge ved frugtbare Aar. I kommende Tider Held Herren berede Vort herlige Land i dets skjønneste Vaar! Her Freden smiler: Her Normands Sværd hviler Som lyner for Land For Norriges Carl Johan Og for den Frihed, vi nyde! - Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 1. bind 1825-1833
