Kvinde, hustru, mor, mormor, 65 år, opsagt.
Det er nogle af de etiketter, der kan sættes på mig.
Den sidste etiket, opsagt, er ikke så frygtelig, som den kunne lyde. Opsigelsen er per 31. august 2023 og skyldes, at mit firma er blevet et 100 % ejet datterselskab af en af de oprindelige ejere. Ejerkredsen er over de seneste 10 år blevet mindre og mindre, i takt med at ejerselskaberne er blevet slået sammen, og nu har en af de to tilbageværende ejere altså valgt at købe den anden ud, så vi er blevet et 100 % ejet datterselskab. I princippet er det en rigtig god løsning for vores firma, der er et rådgivende ingeniørfirma, for det er vores viden, der er blevet købt - helt i tråd med et af vores “mottoer”: Vi sætter viden i spil.
Men når man ikke har faglig andel i den viden, der er blevet købt, så står man lidt yderligt. Ejeren har jo en administration i forvejen, og det er ikke alle i vores administration (= sekretariat og bogholderi), der er plads til på sigt.
Heldigvis har jeg en rigtig god chef, der altid har haft vores ryg. Hun har kæmpet for at finde plads til så mange som muligt i så lang tid som muligt. Og hun kunne altså få min ansættelse til at gå til 31. august næste år. Faktisk var hun overbevist om, at det var lige til min pension. Desværre er jeg et år yngre, end hun lige havde troet, så der bliver et år, hvor jeg enten må trække på min efterløn eller starte med at trække på pensionen … eller en blanding. Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke har nogen intention om at finde et nyt job. Jeg skal ikke ind i rumlen med dagpenge og pisk fra diverse myndigheder. Og jeg er klar til at holde fri hele tiden.
Jeg ville bare gerne selv have valgt det.
Når det er sagt, så glæder jeg mig allerede. Jeg glæder mig til at kunne gøre en masse spændende ting uden at skulle sætte (begrænset) tid af til det.
Jeg glæder mig også til at se, hvordan mit firma udvikler sig i det kommende år, når vi skal integreres med den nye ejer. Det er et positivt tilvalg for dem, så jeg har et stort håb om, at det bliver et rigtig godt slutresultat. Der er den positive holdning til alle ansatte, at så længe man er ansat, er man en del af firmaet og er inviteret med til diverse integrationsarrangementer og kan få del i alle de medarbejdergoder, der måtte være. Så det er op til den enkelte, hvordan man har lyst til at være med.