#mobilitet

Sundhedssektoren har gennem de sidste mange år stået med en række store udfordringer, der relaterer sig til de demografiske befolkningsændringer. Udfordringer, der i de kommende år kun bliver større og større. Der kommer flere og flere ældre borgere, og dette er med til at sætte sundhedssektoren under pres. Seneste prognose fra WHO viser, at der om 8 år vil være 1.000.000.000 mennesker over 60 år på jorden. Samtidig skaber den teknologiske udvikling og udbredelse dog også muligheder, der giver håb om, at sundhedssektoren i fremtiden kan blive både bedre og mere effektiv. Facebook har i sidste uge rundet 1.000.000.000 brugere og der er intet der tyder på, at udbredelsen af de sociale medier, smartphones eller tablets vil falde de kommende år.

Der er dog et langt stykke vej fra, at have de teknologiske ressourcer og løsninger tilgængelige, til at kunne implementere disse på en succesfuld måde. Der ligger mange udfordringer i at implementere disse løsninger i de eksisterende strukturer, og der findes ligeledes mange udfordringer i at klæde borgerne, særligt de ældre, på til at kunne benytte nye teknologiske løsninger.

M-Health (Mobile Health) er et af de områder, der spås et stort potentiale men som også er essentielt, hvis sundhedssektoren skal overleve de kommende årtier. M-Health er sundhedsfremme, som understøttes af mobile enheder, som f.eks. smartphones med dertilhørende apps. Potentialet i M-Health er stort og perspektiverne er, at udvikling indenfor dette felt vil kunne gøre sundhedsbehandlingen mere tilgængelig, hurtigere, bedre, og billigere. Det vil samtidig kunne personliggøre sundhedsbehandlingen og sætte patienten i fokus.  

Netop ambitionerne om, at borgerne bliver aktive medspillere for sundhedsvæsenet, og visionen om at borgerne begynder at foretage løbende egenmonitorering er centralt for et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. Det er derfor afgørende, at mobile IT løsninger tænkes ind i såvel nutidens som fremtidens sundhedsløsninger.

Det er f.eks. essentielt, at ældre, syge borgere, der bevæger sig ned til købmanden, posthuset eller besøger familie og venner, føler sig lige så trygge uden for hjemmets fire vægge som de gør inden for hjemmets fire vægge. Her er det vigtigt, at monitoreringen af deres sundhed kan fortsætte, at de har adgang til medicindata, til overblik over aftaler med kommune, praktiserende læge og sygehus osv. Et andet eksempel er muligheden for at kunne klare en lægekonsultation via sin smartphone, mens man er på arbejde. Der vil være store fordele i sådan en løsning for alle involverede parter.

En af de store udfordringer ved udbredelse af M-Health er, at klæde borgerne på til at benytte de muligheder som teknologien giver. Til trods for, at der sker en eksplosiv stigning i antallet af smartphones, tablets og apps, så er der stadig mange, specielt ældre, der ikke har en smartphone, og hvis brug af internet og øvrig teknologi er stærkt begrænset. Dette skal der naturligvis tages hensyn til, men det bør dog ikke være et argument for at bremse udviklingen af M-Health.

I stedet bør der fokuseres på at lave brugervenlige og måske endda ældrevenlige M-Health løsninger, f.eks. i form af smartphones og apps, der er specielt designet til den ældre del af befolkningen. Denne strategi er lykkedes i Japan og Korea, hvor flere ældre tilgår internettet via en smartphone, end via en computer. Dette eksempel bør kunne stå som inspiration til at gøre noget på dette område i Danmark, og derved kunne styrke fundamentet for udbredelsen af M-Health i højere grad.