#midlertidighed

Første udkast til hvad der kom ud af fremtidsværkstedet er tegnet. Vi er dog stadig i fuld gang med at konkretisere det yderligere og skaffe en masse træstubbe :)

I lørdags, den 16. november, afholdte vi fremtidsværkstedet på Svendborgs Urbane Havnekontor. Og hold da op, hvor kom der mange, spændende og fede drømme og ideer frem. Som I kan se, blev kontoret fyldt op med ord. Vi synes, det var sådan en fed oplevelse, og er så glade for, at dem der kom virkelig havde lyst til at deltage og være med.

Ud af de mange drømme der kom frem på fremtidsværkstedet, blev to af drømmene tilsidst på værkstedet konkretiseret, og nu knokler vi for at finde ud af, hvordan vi kan få dem midlertidigt realiseret.

Nu er vi endelig kommet igang og derfor kan borgerne i Svendborg i denne uge (11/11 - 18/11) opleve, at der på tre udvalgte pladser i Svendborg er opsat midlertidige installationer i form af telte der er oplyst indefra. Pladserne der her er tale om er Den gamle bus terminal, Torvet og Jessens mole. Der kan læses meget mere omkring installationerne ved at besøge en af pladserne, hvor vi har opsat informationsskilte. 

MENS VI VENTER

Vi har taget tre pladser i Svendborg i brug – mens vi venter på, at byggeriet går i gang.

Med teltene vil vi her vise, at man med forholdsvis få midler kan tage byens rum i brug på anderledes måder. Grunden til, at vi har opsat TELTE OG GRÆS, er for at vise, at vores drømme for rummet er: at der er farver og lys, mulighed for at slå sig ned på pladsen og kunne gå i ly for regn og slud.

KOM OG VÆR med til at skabe aktiviteter i byens rum, for i fællesskab kan vi skabe byrum med liv og muligheder i Svendborg.

 Vi vil gerne vide:

HVORDAN DU, SOM BORGER I SVENDBORG, GERNE VIL KUNNE BRUGE BYENS RUM, MENS VI VENTER?

Derfor afholder Svendborgs Urbane Havnekontor den 16. november et fremtidsværksted, hvor du kan fortælle om DINE DRØMME OG ØNSKER FOR BYENS RUM. Nogle af drømmene vil vi i samarbejde med lokale bygge op og midlertidigt realisere. Samt vil vi vise resten af ideerne til Kommunen.

Jessens mole står overfor en fremtidig forandringsproces. Havnen skal moderniseres og forbindes med bymidten. Version 1 af havnes fremtid er netop nu blevet udstillet på Jessens mole og mange har allerede givet deres besyv med på, hvordan havnen i Svendborg skal se ud i fremtiden. To bænke/stole er blevet opstillet på molen og indbyder til rekreativt ophold. Hvad mangler molen?

Torvet på en smuk, men råkold efterårsdag. Selvom en større byrenovering finder sted, og skiltet tydeligt viser, hvor sådanne arrangementer burde foregå, så fungere det faktisk meget godt at kombinere et midlertidigt market og igangværende byfornyelse. 

Hvordan ser du gerne Torvet blive taget i brug - mens vi venter?

Kulturelle aktiviteter har gennem de sidste par år fået en særlig status i byudviklingen. Nogle mener at aktiviteterne blot er kransekagepynt, mens andre betoner de potentialer, der er i at bruge kultur som et strategisk udviklingsværktøj. For at høre mere om den sidstnævnte tilgang mødtes vi med kulturplanlæggeren, Peter Schultz Jørgensen fra Køge Kyst P/S for at høre om de overvejelser man gør sig der, hvor man har satset massivt på kunst og kultur.

(Fra 'Walk This Way', KØS 2011)

Stedsidentitet...

I det nye byudviklingsprojekt i Køge har man i høj grad satset på kulturen.  Fra start af fortalte Peter engageret og deltagende om projektets perspektiv:

”Det er vigtigt at afklare udgangspunktet – hvad menes med kultur? I Køge Kyst er kultur et rummeligt og mangefacetteret begreb for en praksis, der griber fat i hverdagens bylivskultur,  og virker som en strategisk dimension der peger  mod udviklingen af bysamfund. For at kunne virkeliggøre dette udgangspunkt må der være en dynamisk balance mellem bylivet og byens fysiske strukturer. Derfor opererer Køge Kyst med begrebet ”Livet før Byen”,  som nu er ved at blive realiseret i form af  ETAPE 0. Køge Kyst P/S har afsat 30 mio. kr. til en kultur og markedsføringspulje for en femårig periode. ” Peter Schultz Jørgensen

I Køge er der altså fokus er de nye områders sammenhæng til den eksisterende by, dens identiteter og til dens borgere: Bylivets frø plantes inden definerende bygninger sætter en anden dagsorden, hvilket devisen ’Livet før Byen’ også understreger.

Selvom der kommer til at ske meget nyt i områderne, er det centrale for projektet i Køge, at afsættet er de nuværende identiteter. Netop denne udfordring var en af de centrale temaer i vores samtale med Peter, der lige nu arbejder med, hvordan man sikrer at et steds allerede eksisterende identitet eller fortællinger bliver taget med som bærende tråde, når områder udvikles. ”Afsættet må være Køges surdej med des viden, energier, kultur, fortællinger og så videre”, beskriver Peter. Her mener han, at det er udviklernes fornemmeste opgave grundigt og på forskellige måder at aflæse og videreudvikle et områdes – en bys - kvaliteter; ”Alle steder har store potentialer som er overset og som kan være med til at skabe en langt større kompleksitet, der er forudsætningen for en god bydannelse baseret på en dynamisk autentisitet. ”

Det er en tilgang Peter har taget med sig fra tidligere, hvor han har været involveret i det tidlige Musicon koncept.i Roskilde. I dag er han selvstændig konsulent og  er for tiden ansat i Køge Kyst, hvor han arbejder med den kulturelle del i udviklingen af Køge Kyst projektet.

.... og bevidste ordvalg

Udover vigtigheden i at bevare (ved at udvikle) og kultivere den allerede eksisterende stedidentitet i byudviklingsområder, påpegede Peter, at det er fuldstændig centralt, at vi er bevidste om vores ordvalg. Italesættelser er med til at skabe forståelser: Med bestemte italesættelser kan man skabe nogle helt bestemte forståelser. Peter argumenterede blandt andet for, at begrebet borgerinddragelse er et ord der indeholder modsigelser i forhold til den egentlige hensigt eller mening. Når der tales om inddragelse ligger der en forståelse af, at der er en klar modtager og afsender, hvilket virker begrænsende. En afsender – den der inddrager, og en modtager – den der inddrages. Pointen er, at der med en sådan opdeling også ligger et ulige magtforhold, hvor modtageren på sin vis skal ’inviteres’. Man kan ikke tale om at ’man inddrager sig’. Et mere bevidst ordvalg ville, ifølge Peter, her være ’involvering’ eller ’deltagelse’: Her er der tale om et begreb, der er lige for alle parter – man kan involvere sig eller deltage. På den måde er der ikke en underliggende magtfordeling i italesættelsen mellem dem der ’styrer’ processen, og dem der så inddrages i den.

I stedet for inddragelsesbegrebet, der er lægger op til en formaliseret énvejs proces/ kommunikation, bør man bruge (mere demokratiske) betegnelser som medborgerskab og deltagelse som tilføjelser til det formaliserede system eller en raffinering af dette, så der opstår en mere kompleks demokratisk sfære. Det grundlæggende budskab er, at forståelsen af eksempelvis borgernes rolle i dannelsesprocessen skal ændres, til at være aktørbaseret. Eller man kan sige, at borgerbegrebet revitaliseres med afsæt i dets oprindelige betydning. Her er det dog vigtigt at aktører, der inddrages ikke nødvendigvis behøver være borgere i bred forstand, tværtimod. Peter argumenterer for, at dem der aktivt går ind i projektet og som i sidste ende er dem der kommer til at bruge stedet også er dem, der får indflydelse på både projektets hovedlinier og måske nok så meget på de mange delprojekterne.. Det handler om at byen skal generobres af dem der egentlig ejer den.

Og hvad så nu?     

Samtalen med Peter har sat mange tanker i gang hos os. Efterhånden har vi fået mange vinkler på Køge projektet repræsenteret gennem vores samtaler med by-feltets aktører. Virkelig mange aktører inden for dette felt er på den ene eller anden måde involveret i projektet. Den nye konkurrenceform talte vi med Christian Pagh om, ideerne bag kunstprojektet Urban Play diskuterede vi med Charlotte Bagger Brandt, og nu blev visionerne for identiteterne og fortællingernes udvikling beskrevet af Peter Schultz Jørgensen.

Det er tydeligt at manges øjne er vendt mod Køge. Processen der ventes med spænding. Samtidig tydeliggør det den kompleksitet alle byudviklingsprojekter er en del af. Mangeartede aktører og netværk er i spil. Dagsordner og rationaler brydes og mødes og i dette samspil kommer konturerne af en ny by frem.  Det er et spændende projekt som vi gerne vil følge lidt nøjere og blive klogere på.

http://www.koegekyst.dk/