#holmegaardshuset

Der er flere stadier i livet, som kan få overraskende indflydelse på vores generelle helbred. Holmegaardshusets formål er at hjælpe med at etablere tilknytningen mellem barn og forældre. Her bliver alle forældre tilbudt vejledning og udviklingssamtaler med henblik på at støtte og øge deres færdigheder i praktiske gøremål.

Faglighed har altid været et vigtigt omdrejningspunkt på Holmegaardshuset. Det kan nu også ses på hjemmesiden via den nye faglige sektion, som kan læses af besøgende - hvad end det er social pædagogiske fagfolk eller ej. I sektionen kan du få indblik i de teoretiske perspektiver, som fylder meget i vores arbejde og lægger rammen for den måde, vi arbejder med borgere på. De forskellige perspektiver bruges i forskellige sammenhænge, afhængig af hvilken målgruppe der er udgangspunktet. Holmegaardshuset tager imod både spædbørn, børn, unge, forældre og familier, hvorfor det kan veksle meget, hvilket et perspektiv der trækkes på. 

I forbindelse med artiklerne om Holmegaardshuset i Fensmark er det kommet frem at de har gjort brug af en af de mange psykologer der laver bestillingsarbejde for socialforvaltningerne. Bestillingsarbejde som ligger på grænsen til hvad loven åbner for idet at rapporterne ofte rummer en konklusion, som er forudbestemt.

Selve rapporterne er rent fyld. Ofte er der tale om standardformuleringer, hvor kun navnene er skiftet, mens konklusionen så udarbejdes i samarbejde med sagsbehandlerne.

Navnet på psykologen i sagen med Holmegaardshuset er Finn Westh, men navnet er i princippet ligegyldig. Det som sagen handler om, er at kommunen her som mange andre kommuner vil have et partsindlæg til at se ud som om at der er tale om en uvildig ekspertundersøgelse.

Det er klart at det er noget som de mennesker, der har det politiske ansvar, burde gøre noget ved.

For et er at de selv kommer til at bruge alt for mange penge på en anbringelse. Regninger på 50.000 kroner pr. måned for bare en anbringelse er ofte set i systemet. Regninger på det dobbelte beløb er også set.

Men familierne rammes også hårdt. Mange kommuner dykker alvorligt ned i papirerne for at se om de kan sende en del af regningerne videre til forældrene hvilket reglerne i bekendtgørelse 498 af 2011 giver dem lov til. Så det at få anbragt et barn fører ofte til armod for resten af familien, da beløbet er sat på basis af bruttoindkomsten dvs. før at der er taget højde for boligudgifter eller medicinudgifter til resten af familien.

Sidst og ikke mindst rammes barnet hårdt. Ofte finder anbringelsen sted i en anden by eller landsdel end der hvor barnet hidtid har haft bolig. Hvad så når barnet fylder 18 år? Ja, så er det hjem igen, for alt for mange kommuner kan ikke overskue efterværnsopgaven og prøver at få de unge over i SU-systemet, hvilket nok kan dække uddannelse i egen kommune, men i en anden landsdel har de ofte ikke netværk og her glemmer kommunerne at SU-satsen for unge under 20 er lavere end for de unge der er over 20 år, hvilket gør at de høje boligudgifter der findes gør det umuligt at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Så der er mange grunde til at man stopper brugen af psykologer der arbejder som Finn Westh. Måske skulle man lave en form for udbud, så prisen presses samtidig med at kvaliteten presses op?

Hver dag ødelægges liv for danske unge, når sagsbehandleren ringer til sin psykologven og beder om en rapport med den konklusion forvaltningen helst ser. Det må stoppes.

Kilde:

Opholdssted i tæt alliance med udskældt psykolog