Kæmpe idiot
Jeg er nok den største idiot i verden. Men, jeg vil fanme gerne. Jeg vil virkelig gerne prøve, at få dette her til at fungere. Men, jeg kan bare slet ikke kapere det. Hvad hvis jeg er den eneste, der synes det skal blive til noget? Den eneste der synes det vil kunne fungere. Men det vil det jo ikke. Det er også ligemeget, for ... jeg lukker jo bare af, dropper det hele - som nu. Når det ikke fungerer til at starte så vil det aldrig fungere, men hvis det fungerede i starten, ville det sikkert også have været en grund til at droppe det. Jeg har så mange undskyldninger. At tage noget seriøst er fuldstændigt umuligt for mig. "Det kan ikke betale sig" eller "aj det er ligemeget, jeg har det pisse godt alene jo! Ingen til at bestemme over mig". Men jeg vil jo forfanden gerne have nogen til at bestemme over mig. Nogen der siger, "Ej Cathrine, tror du selv det er en pisse god idé det der?". Min mor siger det jo. Men en der rent faktisk .. jeg ved ikke engang hvad jeg vil have. Eller jo, ham. men. Men jeg er jo ikke seriøs, jeg prøver, jeg vil virkelig gerne, men hvis det hele bare er en joke for ham? Jeg vil fanme ikke være den der bliver snydt. Jeg vil ikke være den der bliver såret jo. Men jeg vil gerne, det vil jeg virkelig.











