#frankrig

Han har nu fået meddelt fri proces og gratis advokatbistand i både Frankrig og Schweiz i forbindelse med retssager mod myndighedernes beslutninger om indrejseforbud. Sagerne føres ved Tribunal administratif de Strasbourg i Frankrig og ved Den Føderale Forvaltningsdomstol i Schweiz (Bundesverwaltungsgericht / Tribunal administratif fédéral). Begge sager vedrører Paludans indrejseforhold og…

Frankrig var for stor en mundfuld for Marokko

Marokko har været den helt store overraskelse ved VM, men træerne voksede ikke ind i himlen. Frankrig vandt 2-0 over dem og er klar til VM-finalen mod Argentina. Marokko var gået hen og blevet de helt store darlings. For første gang nogensinde var en afrikansk nation i en VM-semifinale, men det blev også ved det. Der blev ikke skrevet mere VM-historie i denne omgang, og der blev ikke overladt…

Misset straffespark blev afgørende da Frankrig gik videre

Hary Kane havde muligheden for at udligne til 2-2 for England i VM-kvartfinalen mod Frankrig, men han manglede kynisme på straffesparket med seks minutter igen og derfor endte Frankrig med at vinde opgøret 2-1. Der var lagt op til et stort slag mellem England og Frankrig. To store europæiske nationer mødtes, og vinderen ville stå med gode kort på hånden for at komme i en VM-finale, da det…

To kampe inde i VM-slutrunden er Danmark uden en sejr, men dagens takter mod Frankrig lover godt til den sidste puljekamp onsdag mod Australien. Danmark har de seneste år haft et godt tag på de franske superstjerner. Lad os sige det, som det er. Frankrig er de forsvarende verdensmestre, og det kunne også ses i deres rutine og ro, da de nuvel med en lille portion held kunne trække sig ud af…

Danmark er under pres

Før VM-kampen mod Frankrig er Danmark under pres. Et nederlag vil stille Danmark i en situation, hvor man kan være afhængige af andre resultater for at gå videre. Det var forventet, at danskerne ville vinde åbningskampen mod Tunesien, men sådan gik det ikke. Danskerne sprudlede ikke, og da chancen endelig opstod i fri position, manglede Andreas Cornelius skarpheden foran mål og derfor endte…

Strejke i Frankrig kan påvirke danskere på bilferie

En brændstofkrise i Frankrig kan ramme danskere i bil på efterårsferie i Frankrig. Strejker på en række raffinaderier i Frankrig medfører mangel på brændstof. Mens mange danskere holder efterårsferie i uge 42, spidser brændstofkrisen i Frankrig til. Der er ikke umiddelbart udsigt til en løsning på krisen, hvor oliearbejdere har strejket i flere uger. Imens står de største raffinaderier stille,…

Mit navn er Vítor Lindegaard og jeg er SSA-elev i Svendborg. Sammen med to af mine klassekammerater skal jeg på søndag til Marseille i Sydfrankrig, og jeg skal være dér i praktik hele marts måned. Det bliver spændende.

Jeg har ikke den mest almindelig profil som SSA-elev. Jeg er portugiser og 63 år gammel. Oprindeligt er jeg uddannet i sprogvidenskab og litteratur, og jeg har altid arbejdet som sproglærer og oversætter, indtil jeg startede min SOSU-uddannelse for tre år siden.

Hvorfor har jeg søgt en udlandspraktik? Mest fordi jeg ville se, hvordan man arbejder med ældrepleje i andre lande. Hvad er anderledes, hvad gør man anderledes? Nysgerrighed, men også ”anvendt nysgerrighed”: når vi ser, hvordan andre løser deres problemer på måske en anden måde end vi er vant til at løse vores her i Danmark, så får man eventuelt også idéer til innovation herhjemme. Det er sikkert ganske berigende at observere og deltage i andre former og normer for pleje. Det bliver spændende.

Jeg kommer selv fra et land, hvor de institutionelle og fysiske rammer for ældre pleje generelt ikke er så gode som i Danmark — og heller ikke uddannelsen af plejepersonale. Og jeg også boet i andre lande, hvor der slet ikke findes et plejesystem, kun familien — og selvom man tit romantiserer familien som plejeinstitution, er virkeligheden at den fungerer langt fra idealt.

Det er slet ikke tilfældet i Frankrig. De har er et plejesystem, og det fungerer. Men hvordan? Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg kan forvente af et plejehjem i Marseille, men jeg er sikker på, at metoder, regler og den generelle praksis i ældrepleje er anderledes end her i Danmark. Jeg er også sikker på at omsorg og respekt er det samme i alle land, om end det på overfladen kan udtrykkes forskelligt.

I modsætning til de fleste SOSU-elev på udlandspraktik kender jeg den lokale kultur ret godt og jeg taler også det lokale sprog meget godt — faktisk bedre end jeg taler dansk. Men jeg kender ikke fagsproget og den institutionelle opbygning: hvordan siger man kolbe eller loftlift? Er der en kategori personale, der mere eller mindre direkte svarer til SSA? Etc., etc. Etc. Alt det finder jeg snart ud af. Det bliver spændende.

Hvad siger tallene om de ældres situation i Frankrig, også sammenlignet med Danmark?

Det er mere interessant at kigge på andelen af ældrepopulation på regionalt niveau end på nationalt niveau, fordi der kan være ekstreme forskelle i et stort land. Frankrig har for eksempel nogle områder med en meget lav andel af befolkning over 65 og andre områder med nogle af de højeste andele i hele EU. I Marseille region, Provence, er der ca. 22,5% indbyggere over 65, hvilket er højere end i Denmark (19% gennemsnit) undtagen Lolland.

Folk lever også længere i Frankrig end de gør i Danmark. Forventet levetid ved fødslen i Frankrig var 82,3 i 2020 (sidste tal tilgængelig fra Eurostat) mod 81,6 i Denmark. Men forskellen mellem mænds og kvinders forventet levetid er større i Frankrig end i Denmark (henholdsvis 79,2-85,6 og 79,6-83,1). Hvis man kigger på forventet levetid fra 65 år i stedet for forventet levetid ved fødslen, er den 21,2 år i Frankrig mod 19,8 år i Danmark.

Men mere interessant end at tænke på forventet levetid, især når man fokuserer på ældrepleje, er det at kigge på sunde leveår. ”Sunde leveår (eller ”forventede levetid uden handicap”] defineres som det antal år, som en person forventes fortsat at leve (…) uden funktionsnedsættelse og uden handicap.” Frankrig har på både mænd og kvinder et antal forventet sunde leveår der ligger lige på det europæiske gennemsnit (64,6 til kvinder og 63,7 til mænd), hvorimod prognosen i Danmark er væsentlig værre (med 58,8 og 59 sunde leveår til henholdsvis mænd og kvinder). Hvis man sætter disse tal sammen med forventet levetid, betyder det at man gennemsnitlig lever med en eller anden slags funktionsnedsættelse, stor eller lille, de sidste 15,5 år af sit liv, hvis man er en fransk mand, og de sidste 21 år af sit liv, hvis man er en fransk kvinde, hvorimod danske mænd har 20,8 år i slutning af deres liv, og danske kvinder 24,1 år, hvor de lider af en eller anden form for funktionsnedsættelse.

Hvordan kan man forklare det? Forskellen i livsstil er det første man overvejer. Mad om motion spiller sandsynligvis en rolle i forhold til denne problematik. Og især i det område, hvor jeg skal arbejde (Provence), er det Middelhavs diet fremherskende, med rå olivenolie, fisk og mange grønsager.

Et anden vigtigt punkt at tage i betragtning er at færre sunde leveår betyder øget pres på de økonomiske ressourcer til ældreområdet. Hvordan sammenlignes omkostninger på ældrepleje i Frankrig og Denmark? Hvis man sammenligner dem som procentdel af BNP, så bruger Danmark forholdsvis mere end Frankrig: ca. 3,7% af BNP mod ca. 2,4% i Frankrig. Det er også interessant at se hvordan disse omkostninger bliver delt mellem de forskellige ydelser: i Frankrig bliver kun ca. 15% af ressourcerne til ældrepleje brugt til hjemmepleje, og der bruges en meget større del til plejehjem, hvorimod ressourcerne er næsten ligeværdigt delt mellem de to typer tjenester i Danmark.