#formatering

För att öka läsligheten i stora tabeller är det bra med radmarkeringar, Excel har till och med ett par för-formaterade tabell-format som alla bygger på principen att varannan rad har en bakgrundsfärg, för att göra det enklare att följa en specifik rad från radrubrik till önskad kolumn.

Men varken varannan rad eller bakgrundsfärg är optimalt.

Bakgrundsfärg gör det svårare att göra andra markeringar, gulmarkera viktiga värden o.s.v.. Jag rekommenderar en underline längst med hela raden istället, som markeringsverktyg är underline bara tillåtet om du gör det för hand.

Varannan rad är inte heller bra, det förbättrar men det är fortfarande så att hela tabellen ser väldigt homogen ut och du behöver följa specifika rader för att ha en rimlig chans att hitta rätt. Men om du markerar (underline, remember?) var tredje rad, då är det lätt att scanna, veta ungefär var man är och vilka rader det är man följer, eftersom utseendet inte är direkt upprepat.

Men nu har ju inte Excel någon färdig funktion för detta.

Snabb googling; “excel underline every 5th row” (5th eftersom google föreslog det, 5 raders mellanrum är också vettigt, tillräckligt tätt för att hjälpa en följa rader) ger oss koden =MOD(ROW(),5)=1 ger oss om resten från divisionen är 1 (10/3=3 +1). För vi in formeln i Excels “Vilkorsstyrd formatering”, “ny regel, “...genom att använda en formel” kan vi där ange ett format vi vill ha för var 5:e rad. Byt ut 5:an mot en 3:a för var tredje rad (eller vilken upprepning du nu vill ha). 

Formeln ger att första raden blir markerad, vill man flytta det ändrar man 1:an.

MEN. Microsoft har ju gjort något av det konstigaste någonsin, och översatt kodargument. Så har man svensk miljö installerad, så kommer det inget fungera.

Det er vel ikke til å stikke under en stol at man, etter fire måneder med masteroppgavejobbing, begynner å bli veldig klar for å ferdigstille det hele. Motivasjonen går i bølger og man blir nesten blind på sin egen oppgave. Det jeg gleder meg aller mest til de to neste ukene, før levering fredag den 13., er å formatere hele oppgaven og gjøre den så pen og leservennlig som overhodet mulig i InDesign. Programmet jeg elsker å bruke; som gjør tekst og typografi vakkert og former det hele til et ferdig visuelt produkt. For det er jo det vi tørster etter som hardtarbeidende masterstudenter i denne hektiske perioden; det å se masteroppgaven som et ferdig produkt. Se den som en innbundet bok, prydet med eget navn i gullbelagte bokstaver. Et produkt som beviser at du er ferdig med oppgaven og at du har fullført en krevende mastergrad.

Ja, det blir stas. Og perfeksjonist som jeg er, så gleder jeg meg til å sette det hele sammen, leke meg med fonter og former, korrekturlese og kvalitessikre og rett og slett detaljstyre. Så mye gleder jeg meg, at jeg hoppet fra diskusjonskapittelet her en kveld, for å formatere referansene! Ja, foretrekker vi ikke alle litt varierte oppgaver?

Ellen Rose har skrevet en artikel i British Journal of Education Technology (Vol 42, No 3, 2011) med titlen The phenomenology of on-screen reading: University students' lived experience og digitized text. Hvis læseren har adgang til Wiley Online Library kan artiklen downloades her.

Rose foretager en fænomenologisk undersøgelse af en række studerendes levede erfaring med læsning af digitaliserede tekster:

As a teacher attempting to make sound pedagogical decisions about the use of digital texts, I find two big pieces missing from both the research and the debate. First, there is little consideration of digital texts that are not necessarily hypertextual, such as PDF documents and e-books. In contrast to online hypertexts, which are written for the Web, many of the texts that university students peruse for academic purposes begin life as paper-based books and papers, are digitised and are then read on-screen. ...

At bruge termen 'digitaliseret' frem for 'digital' er en vigtig pointe, mener jeg. Ofte skærer man nemlig al læsning på skærme over én kam, men der er jo langt fra fx en lang gennemarbejdet wikipedia-artikel til en ligeså lang og gennemarbejdet pdf-fil, som er baseret på en scanning af et afsnit i en bog. Begge tekster læses på en skærm, men førstnævnte er født digital og kan derfor alene kræve betegnelsen 'digital tekst', mens sidstnævnte blot er en 'digitaliseret tekst'.

Jeg mener denne skelnen er væsentlig, for oftest er det jo netop disse digitaliserede tekster, som fx studerende får udleveret af deres underviser til læsning i hvilken form, de så end måtte ønske. Mange vælger at printe disse tekster ud selv, mens nogle dog finder sig i at skulle læse dem på skærmen.

Det ligger i definitionen af den digitaliserede tekst, at den er statisk uafhængig af konteksten hvori den præsenteres. Dette betyder bla. at den har en fast formatering, som er defineret af det oprindelige medie – i.e. bogens format eller den sidestørrelse (stort set altid A4) som tekstbehandlingsprogrammet, hvorfra den er printet, anvender.

Det er min overbevisning at netop dette forhold er en (blandt flere) væsentlig(e) årsag(er) til at så mange vælger at printe de udleverede tekster. Den faste formatering passer nemlig så sjældent særligt godt til skærmen, hvilket gør at man konstant skal scrolle, zoome, bladre og genorientere sig under læsningen, hvorfor mediet bliver en distraherende faktor i tilegnelsen af indholdet. Ikke sjældent er teksterne et flerspalte-layout (og endnu oftere består de af helsides-scanninger, der giver samme resultat), hvilket er en forstærkende faktor, fordi man på en skærm ofte orienterer sig vertikalt oppefra og ned, mens en bog har et mere horisontalt forløb.

Det var egentlig slet ikke det, som den nævnte artikel primært handlede om. Men for mig at se var den indledende distinktion mellem digital og digitaliseret tekst alligevel artiklens vigtigste pointe. Denne skelnen giver god mening, og jeg tror ikke, at man undgår, at de fleste vil foretrække at læse tekster på papir frem for skærm, sålænge man hænger fast i de digitaliserede tekster. Først når denne hurdle er ryddet af vejen, bør vi begynde at arbejde med de andre ulemper som knytter sig til læsning af digital tekst.