#farmor

Mina tårar blandas med mitt ljumna kaffe och allting känns omöjligt i just denna stund. Sorgen och ångesten kommer oftast hand i hand, och idag är inget undantag.

i dag var så vanvittig hård. græd og græd mit hjerte ud og kunne slet ikke bære det. sad sammen med min far aller forrest, vi holdte i hånd og græd begge to. vi sang en salme, som var min yndlings, da jeg som barn sang i kirkekor. præsten gav en rigtig muk fortolkning af den. familien lagde roser på hendes kiste, det var så smukt. min far vinkede farvel, da rustvognen kørte. har aldrig set ham sådan før. jeg samlede en kastanje op fra jorden, da hun kørte væk, den ligger stadigvæk i min jakkelomme. vi fik smørrebrød og kaffe og kage bagefter, og jeg drak gravøl med min fætter og kusine. folk var søde og blev ved med at fortælle mig, hvor meget hun elskede mig, og hvor meget godt jeg havde gjort for hende. her til aften var min far og jeg oppe i lejligheden, for den skal ryddes i weekenden og overtages af en ny lejer allerede på mandag, så jeg skulle tage de ting nu, som jeg ville gemme. har taget ting som gamle billeder, en pæn pude, jeg altid har beundret, gammelt legetøj, bøger vi læste og snakkede om sammen, men jeg har også taget et par af hendes hjemmestrikkede strømper, hendes gamle hjemmetøfler og to krus. det ene har hun brugt, så længe jeg kan huske, det andet har jeg købt til hende. det var helt vildt mærkeligt, at hun ikke var der. der var stadigvæk opvask og mad i skabene, ting var lidt rodede og lå på sine vante pladser, men hun var der ikke. vi kiggede i skabe og skuffer, og jeg fandt gamle dagbøger og hendes egen opskriftbog, hvilket er helt fantastisk, for hendes hjemmebag var det bedste! jeg fandt også et gammelt brev fra hendes første søn, der døde af kræft som 22-årig. min farmor kom sig aldrig over det, og da blodpropperne i hjernen begyndte at sætte sine spor, spurgte hun efter ham og ville vide, om han nogensinde blev rask. i brevet skrev han som det første, at han slet ikke mente det, da han sagde, at han hadede hende, men at han tværtimod elskede hende og min farfar helt vanvittigt højt. min farmors ligklæder bestod af et par af hendes hjemmestrikkede strømper, noget af hendes røde tøj, hun bar altid noget rødt) og et forklæde, som hun altid havde på, når man kom og besøgte hende. min faster havde valgt det, og det var helt perfekt. hun havde også fint tøj, som hun havde på til familiearrangementer, men det skulle ikke have været anderledes. jeg tænker på at foreslå til mine far, at vi kan samle familien og tage ud og spise, som hun havde ønsket, at vi skulle gøre til hendes 80-års fødselsdag. vi måtte jo fejre det hospitalet uden vådt eller tørt, fordi hun ikke kunne synke, så vi gav hende masser af blomster og lovede at fejre hende ordenligt, når hun endelig skulle udskrives. dette kunne være helt perfekt, hvis vi gjorde det i hendes minde. og så alle sammen fik gåsebryst bagefter, hendes absolut yndlingskage. jeg savner hende simpelthen så meget, men efter i dag kan jeg endelig forstå, at hun er væk. det har ikke været til at begribe før nu, har halvdelen af tiden stadigvæk omtalt hende i nutid, men nu dulmer det. jeg må sammen med min familie samles om alt det gode, hun var og gjorde. jeg hat tænkt mig at få en tatovering for hende. enten en lille jordbærplante, fordi vi altid plukkede jordbær sammen om sommeren, eller en lille minimalistisk orkidé, fordi det var hendes yndlingsblomst, eller en novemberkaktus, for dem havde hun i mange år og voksede store og smukke. jeg har dem nu, og en af dem er kommet med mig i københavn. til i morgen skulle jeg egentlig have læst 102 sider til politiologi, men jeg tror hellere, at jeg vil sidde og hygge mig med min far. det har været en hård og lang dag, og jeg må bare holde ud i morgen. i næste uge er der urnenedsættelse, og det vender jeg tilbage til provinsen til. det bliver det allersidste farvel. savner hende så meget