#dyder

Fokus på familien i december

Årets julekalender fra Far til fem giver dig mulighed for at finde et pusterum med fokus på familien i hele decembermåned. Med tekst og illustrationer af Marcelino Gauguin. Pris ca. 80,-

Jeg ved ikke om du har det ligesom mig med december måned. Dagene går alt for stærkt, og det er svært at finde den ro, man egentlig stræber efter. Der er så mange forskellige tilbud og aktiviteter, man skal nå.…

Dyder er grundlæggende karakterstyrker, der hjælper et menneske til at gøre det, der er rigtigt og godt. Det er medfødte evner, som ethvert menneske har i større eller mindre grad, og som kan fremelskes og udvikles med en bevidst indsats. Tak til Theresa Martell for lån af foto. Theresa har en side på Flickr, hvor hun deler sine fantastiske varme familieskildringer. Besøg hende og giv hende nogle…

  Alt det, der gør et menneske beundringsværdigt. Alle de stærke og gode egenskaber, der gør, at et menneske skiller sig ud fra flokken. Alt det, der efterlader varigt indtryk. Alt det, du har svært ved at sætte fingeren på ved en rollemodel, men som du ved er helt specielt. Alt dette har et navn: (more…)

Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager – og mange andre – begræder indførslen af et homoseksuelt vielsesritual i folkekirken. Kirken er gidsel, skriver han, i en ideologisk kamp, der sætter folkekirkens egen teologi på sidelinjen.

Men ægteskab er ikke blot en kontrakt mellem to mennesker og en teologi. Det er også et privilegium, vi som samfund giver ægtefæller. For at diskutere hvem der har lov at ægte sig, er det nødvendigt at diskutere, hvilke værdier og dyder ægteskabet ærer, og hvem der fortjener den respekt, et ægteskab giver.

Tradition og prokreation

Hvad mener Bjerager ægtskabets formål er? Han skriver:

”Ægteskabet er i traditionel kristen forstand en forbindelse mellem mand og kvinde. En forbindelse, som også i andre religioner er en del af den naturorden, der sikrer slægtens og samfundets videreførelse og overlevelse.”

Tradition får os ikke nærmere, hvilke dyder vi mener er vigtige. Omvendt er der bid i argumentet om slægtens overlevelse. Her bliver fertilitet til ægteskabets formål, og dermed må de mange par, der er infertile, indstille sig på ikke at kunne gifte sig. Rent teologisk må dette være et mareridt. Må kvinder der har passeret menopausen således gifte sig? Er det okay for ægtefæller at skilles, såfremt de ikke kan få børn?

Grænseløsheden

Som modsvar til Bjerager’s hører man ofte argumentet om, at staten bør være neutral i moralske spørgsmål og blot sikre en retslig ligestilling. Alene derfor har homoseksuelle samme ret til en kirkelig vielse.

Men hvorfor så egentlig stoppe ved homoseksuelle? Hvorfor ikke åbne op for alle slags vielser?

Den amerikanske journalist Michael Kinsley har argumentet for netop dette liberale ægteskabsbegreb. Han skrev i 2003 (frit oversat):

”Privatiser ægteskab. Lad kirker og religiøse institutioner tilbyde ceremonier. Lad stormagasiner og kasinoer komme til fadet, hvis de har lyst. Og ja, hvis tre mennesker vil giftes, eller én person gifte sig med sig selv, og en gider vie dem og erklære dem gift, så lad dem. Hvad rager det dig?”

Ja hvad rager det egentlig nogen, hvad andre foretager sig? En hel del vil jeg mene. Grunden til at vi bør tillade homoseksuelle en kirkelig vielse, er netop at vi som samfund tror på, at de er i stand til at opleve den samme kærlighed som traditionelle ægtepar og fortjener den anerkendelse et ægteskab giver. Vi rager os. Denne anerkendelse er vigtig, også selvom Erik Bjerager måske får ret i, at kun ganske få vil benytte sig af det kirkelige bryllup.