#dklit

Vi holder mandag hen

i blå dage

Pak kun en taske og hop på bussen med mig

Svøm i min oppustelige pool

vi holder heden hen. 

Vådt græs under ryggen

Lindetræernes blågrønne blade

Golfbanen er ikke til for de rige,

siger vi og griner

screw them, screw me

sommeren slutter aldrig

Mågen strækker sine vinger 

du knækker din ryg

dine øjne er samme farve som havet

din hud forsvinder i sandet

dit hår ligner marehalmen, siger du

og griner

Jeg knækker ryggen på en turkis paperback

det er søndag for evigt

Jeg har en indigo badedragt på under sweateren

du lægger din læderjakke om mine skuldre

hvem var Peleus egentligt, spørger du,

havet som blæk

vi ligger lidt

det er stadig weekend.

du ventede oppe, og jeg kom sent hjem

skulle vi melde os syge?

hvem er Alison, spørger du, og jeg griner

mørkeblå gardiner trukket for hele dagen

fjernsynslys og pizzabakker

kram mig lidt

ingen behøver at se os

en lille snydefridag

Vi holder mandag hen 

flowers – like fires – bloom and burn

turn to ash before your eyes

I like flowers because they yearn

earning halos just to die

dice are thrown on sacred pyres

fires – like flowers – burn and bloom

gloomy birds on fragile wires

wired to feed on smoke and fumes

fuming flowers blossom black

tracking trails of ash and ivy

I see them and they look back

vi var små, fine ting rastløse og stille ti skridt foran, ude af syne  sakker bagud 

vi var små, fine ting  en bueskytte  skød din pil mod kanten af månen balancerede der  mens jeg sad i vandkanten bølger dækker rystende hænder

vi var små, fine ting de sagde dit hjerte var lavet af sten han sagde, jeg havde en sten i mit hjerte vi har altid vidst, at flint splintrer       som ingenting 

vi var små, fine ting vi var små, fine ting vi var små, fine ting sig det tre gange helst

Så er der åbent for ansøgninger på Nyt Forum for Skrifts skrivehold 2018.

Ansøgningsfrist er den 15. september.

Send 5-10 sider til [email protected]

Skriv til samme mail, hvis du har nogen spørgsmål.

Der var engang en stor forfatter: Pia Juul

Nu er vi omsider nået hen i de dejlige forårsmåneder – også selvom vejret ikke helt er med på det. Jeg håber snart, temperaturen begynder at stige samt, at solen beslutter sig for at titte frem. Der er bare noget ved regn og grå skyer, der påvirker humøret helt anderledes end sol og varme. Men nu er det tid til mit andet andlæg om Der var engang en stor forfatter. Denne gang er det Pia Juul jeg…