Veloverstået eksamen
Der er ikke noget som en veloverstået eksamen. Eller rettere. Det er der. Meget endda. Men lige efter - og om aftenen, når man bare kan lade det glide i glemmebogen, som man ikke skal bruge mere. Så er der ikke noget, som en veloverstået eksamen.
I dag handlede det om Ledelse og Kommunikation på min diplomuddannelse. Et spændende emne, når man som jeg, gerne vil gøre rigtig meget ud af at kommunikere dygtigt og åbent.
Undervejs i eksaminationen handlede det om cirkulær og lineær kommunikation, om at containe, give psykologisk ilt, underskuds- og overskudspositioner, MUS, kommunikationsplatforme og klassisk retorik - og så nåede jeg desværre ikke at komme til at tale om symmetriproblemet og domænetanken.
Nu er det overstået og tilbage står alt det, som "det ledelsesudsatte system" (mine medarbejdere) på Grejsdalens Efterskole skal udsættes for i det daglige arbejde.








