MorgenrÞde en skÞn frostklar morgen for ret sÄ nylig.
PĂ„ bornholmsk er vinteren (ligesom alle andre Ă„rstider) en mand.
Det hedder derfor vĂnterijn [viÊČndÌ„ÊÊÉȘÊČĆ] sb. m. og kan dermed omtales som han eller ham.
I sÊsonens Änd har jeg fundet nogle sjove vinterord med bornholmsk sÊrprÊg frem:
frĂžsteĂ°Â [fÊĆsdÌ„ÉĂ°] sb. n. : frost er pĂ„ bornholmsk intetkĂžn og udtales ganske morsomt med et Ăž som i bĂžnne istedet for et o som i bold.
Ăzijn [iÊČsÌŹÉȘÊČĆ] sb. m. : Is er et af de mange herlige ord der pĂ„ ĂŠgte indfĂždt bornolmsk udtales med et stemt s (i bund og grund bare z men det er ikke eksotisk nok ;) ).
Uprofessionel som jeg er, har det ikke lykkedes mig at finde ordet is i den bornholmske ordbog, ej heller et sammensat ord med is som sidste led, og jeg har derfor ingen pÄlidelig kilde til at bevise ordets kÞn. Heldigvis er det bornholmske kÞn oftest i overensstemmelse med det islandske, og en hurtig sÞgning pÄ wikiorðabók fortÊller, at is er hankÞn - ligesom vinter. Ud fra kÞnnet at dÞmme mÄ kulde og frostvejr altsÄ have nogle mandige kvaliteter, hvilket man jo sÄ kan tÊnke lidt over.
jĂœlen [jylÉn] evt. [jyËÊČlÉn] sb. f. : Julen er en hun, det forstĂ„r man mĂ„ske godt siden det er en tid der forbindes med varme og kĂŠrlighed. Mht. udtalen sĂ„ er den fĂžrste mest almindelig, man hĂžre stadig nogle 40+ Ă„rige udtale det sĂ„dant.
kĂ„l [kÉÊČl] adj. (kĂ„l-kĂ„ler-kĂąlt) : Ikke en direkte oversĂŠttelse for grĂžntsagen kĂ„l, men det bornholmske tilsvar til adjektivet kold. IntetkĂžnsbĂžjningen er uregelmĂŠssig, det hedder kĂąlt nĂ„r det (klimaet, miljĂžet) er koldt. Hvis man siger kĂ„lt er man et fjog :)
Der findes mange sĂŠre ord der betegner fĂŠnomener omhandlende sne. Iblandt disse er f. eks.:
sne [sneÊČ] eller [sneË] sb. m. : Sne for sig selv er igen hankĂžn. Vi mĂŠnd mĂ„ vĂŠre nogle kolde skiderikker. E-lyden i bornholmsk sne er dejlig j-holdig, deraf er den fĂžrste udtale nok mest korrekt.
klabba ['klabÊ] vb. (-ar-aða-að) : NÄr noget klabbar pÄ dvs. klumper sig sammen og sÊtter sig fast. Dette udtryk bruges om ler og mudder sÄvel som sne.
klabbsne ['klabsneÊČ] sb. m. : Store flager af sne, som klĂŠber fast, jĂŠvnfĂžr forrige ord.
krĂą, snekrù eller Ăzkrù [kÊĂą] ['snekÊĂą] ['iÊČsÌŹkĂą] sb. m. : blanding af vand sne og is, navnligt pĂ„ havet nĂ„r det opstĂ„r smĂ„ isflager, der danner en vĂŠlling-lignende struktur.Ê
krù [kÊĂą] vb. (-r-de-t) : NĂ„r sneen breder sig som smĂžr som det bliver beskrevet i ordbogen. OgsĂ„ nĂ„r der dannes fĂžromtalte isvĂŠlling pĂ„ havet.
rogg eller snerogg [ÊÊg] ['sneÊÉg] sb. n. : fog eller snefog. Betegnelsen for en fygende storm, altsĂ„ hvor sne, sand eller lignende hvirvles op i luften.
fnogg [fnÊg] sb. n. : Fnug (snefnug) som vi kender det fra dansk, men ogsĂ„ som betegnelse pĂ„ et pĂŠnt snevejr med yndige sneflokker.
Det var alt hvad jeg kunne ryste ud af posen for nu, og nok ogsÄ alt hvad det bliver til pÄ lÊnge. Motivationen kommer og gÄr, og netop dette indlÊg blev motiveret af en god ven, som mente, at det var lang tid siden sidste indlÊg. VÊrd at bemÊrke om de fonetiske beskrivelser af ordene er, at jeg ikke har fundet et tilfredsstillende IPA-tegn for den bornholmske lyd ù. Derfor har jeg blot benyttet netop ù i lydskriften, hvilket egentlig er fy-fy, da der slet ikke er et sÄdant tegn i IPA-alfabetet.
PĂ„ gensyn :^)
