At yde retfærdighed i én time, er lige så meget værd som at bede i hundrede timer
_______________Koranen (ca. 600 e.Kr) Overordnet idé: I den danske folkeskole skal alle elever gennemføre den obligatoriske projektopgave på 9.årgang. I vores arbejde med udskolingseleverne på Skovgårdsskolen oplever vi, at eleverne har viljen og lysten til at arbejde mere målrettet og mere udbytterigt med projektopgave-arbejdsformen, end den nuværende lovgivning lægger op til. Vi mener derfor at den danske folkeskoles elever kan og bør udfordres i meget højere grad, end den nuværende obligatoriske projektopgave på 9. årgang gør. På Skovgårdsskolen har vi udviklet et opkvalificerings-koncept, hvor eleverne møder og arbejder med den problemorienterede projektopgave på en helt ny og unik måde. Det er en nyskabende, innovativ, kreativ og ambitiøs metode og vil tidligt i elevernes udskolingsforløb uddanne eleverne til de udfordringer der møder dem, i arbejdet med den problemorienterede projektopgave. Via denne Projektopgave-applikation du læser i nu, møder vi samtidig eleverne på deres mobiler og gir dem mulighed for at samle inspiration og arbejde med projektopgaven på en platform, der i højere grad afspejler den virkelighed de befinder sig i. Konceptet På Skovgårdsskolen har vi valgt ikke kun at arbejde med den obligatoriske projektopgave på 9. klasse, som de fleste danske folkeskoler gør. Vi implementerer projektopgaven allerede i udskolingens første år på 6. klassetrin og afholder derefter hvert år projektopgave, frem til 9. klassetrin. Det betyder at alle elever på Skovgårdsskolen gennemfører fire problemorienterede projektopgaveforløb i løbet af deres udskolingsperiode. Hvert eneste år deltager alle udskolingens 300 elever i 10 dages koncentreret problemorienteret projektopgave-arbejde, hver årgang fordelt på 4 forskellige perioder, fra december til maj måned. En rød tråd Vores projektopgave-koncept indeholder en sammenhængende rød tråd på flere forskellige niveauer, gennem de fire årgange i udskolingen. Det medvirker til at eleverne hvert år går ind i en ny "fase", hvor de bygger videre på det arbejde de udførte forrige år. De videreudvikler nye evner, som de samlet set vil drage enorm nytte af, ved den afsluttende obligatoriske projektopgave på 9.klassetrin. Da projektopgave-samarbejdsformen er implementeret på stort set alle videregående uddannelser, bliver dette også en op-kvalificering der vil få en stor betydning for eleverne på længere sigt, sandsynligvis i resten af deres uddannelsesliv. De vil kunne bruge deres kundskaber allerede når de skal arbejde med AT- og SRP-opgaverne i gymnasiet. Hvad lærer eleverne? •Produkt Et af de obligatoriske krav til eleverne i 9. kl. er udførelsen og brugen af et produkt. På Skovgårdsskolen erhverver eleverne hvert år nye produktkundskaber, hvor faggrupperne billedkunst, sløjd, håndværk og design, madkundsskab, musik, fysik, biologi, natur-teknik og geoggrafi blir repræsenteret. Et IT/AV/multimedie-fokus er også et krav. Hvert år er der nye faglige krav til udførelsen af produktet. •Logbog Eleverne tilegner sig hvert år nye værktøjer til forskellige typer af logbogsskrivning, herom på forskellige sprog og gennem forskellige medier. Her er fagene dansk, engelsk, tysk og fransk i spil, samt fokus på brugen af multimedier. •Samarbejde Via lærerbesluttede grupper ud fra forskellige pædagogiske hensyn, lærer eleverne hvert år mere om dem selv og deres stærke og svage sider. Det vil på 9. årgang hjælpe dem til selv at kunne vælge af den rette gruppe, hvor et fagligt udbytte, fremfor det sociale, kommer mere i fokus. •Viden Eleverne får, via de lærerbesluttede valg af overemne, hvert år fyldt mere og mere viden på, som forbereder dem til næste niveau året efter. Denne viden kan bruges allerede i den efterfølgende traditionelle undervisning og ved andre typer projekter i årets løb. •Fremlæggelser Eleverne lærer hinanden om projektopgaven ved at de hvert år deltager og observerer fremlæggelser fra årgangen over, inden de selv skal i gang med deres eget projektopgaveforløb. Det udfordrer dem og skaber inspiration og motivation. Derfor arbejder og fremlægger 9.årgang først og derefter 8. årgang, så 7. årgang og sidst på året 6. årgang. •Tværfaglighed Eleverne bliver hvert år udfordret til at tænke tværfagligt, via diverse faglige fokuspunkter i produktet, samt logbogen og deres valg af underemner. Konceptet forbereder kort sagt eleverne til at præstere, på et meget højere niveau, når de skal gennemføre den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, samt når de skal videre i uddannelsessystemet. Det sker bl.a. også ved at de evalueringsark eleverne hvert år får udleveret med lærervurdering og konstruktiv kritik, gemmes til året efter, så eleverne altid starter en problemorienteret projektopgave med at se på det der skal rettes op på, fra året før. Øregård Gymnasium I forbindelse med vores samarbejde med Øregård Gymnasium, hører vi ofte om hvorledes Skovgårdsskolens tidligere elever besidder kundskaber, som direkte kan spores tilbage til deres arbejde med dette koncept. Lærer-værktøjer På Skovgårdsskolen ønsker vi at alle lærere i udskolingen skal kunne gå ind i et problemorienteret projektopgaveforløb, på et givent klassetrin. Vi ønsker at lærerne skal kunne præstere ud fra de samme forudsætninger, i tryghed om, at der ligger retningslinjer som enkelt og præcist støtter og fører dem gennem arbejdet med projektopgaven. Derfor indeholder dette koncept også fagdidaktiske værktøjer og redskaber, der er målrettet udskolingsafdelingens lærere, uanset præferencer. Redskaber der sikrer at forløbet kan gennemføres med succes for både elever og lærere. Kontakt: I tilfælde af spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til: Projektopgave-koordinator - Morten Isak Zimakoff Mail: [email protected] Projektopgave ABC













