RedRedding

Endnu en gang rammer rastløsheden.

Hvad er ikke blevet sagt. Hvad er ikke blevet tænkt endnu.

Der er ikke mere jeg kan tænke, der ikke er blevet tænkt. Mens tiden langsomt slår jeg ihjel, sidder jeg og tæller dagene. En uge er cirka gået, men længslen virker som måneder.

At møde dig igen var det mest stressfulde øjeblik. Kvalmen, tårerne, stilheden: krammet. For et øjeblik var det som om intet var anderledes og pludselig kunne jeg intet høre.

En konstruktionsplads eller en fabrik som kørte på fuldt tryk i mit hoved og hjerte fik fyraften. Hvad er det du kan? Ved du at du kan det?

Der blev grædt, der blev leet og for et øjeblik var alting i orden. Vi blev enige om at hvis vi kunne stoppe tiden der, ville alting være godt, og hver gang havde jeg lyst til at sige at det ikke kun behøvede at vare et øjeblik.

Man kan føle sig meget dum, når man tænker over alle de ting jeg egentlig burde havde sagt til dig. Rom-coms, kultur og mere har været med til at danne hvordan vi mennesker opfatter kærlighed men alligevel passer intet af det til måden du lyste mit liv op på. Det handlede ikke om en speciel handling, det handlede ikke om en god eller en dårlig dag, det handlede bare om dig, og at du var der. Der er ikke nogen rigtig måde at håndtere det her på og få det bedre hurtigt men jeg har gjort mit bedste synes jeg. Så hvorfor føles det bare ikke slut. Hvorfor er du stadig det første og det sidste jeg tænker på hver dag? Hvorfor håber jeg altid på at støde ind i dig hvor som helst for bare at se dit ansigt og høre din stemme? Hvorfor fryser mit hjerte og min hjerne når du ligger noget op, eller jeg ser ordene der staver dit navn? Og hvorfor gør det så ondt når jeg ved at det var for det bedste at vi gik fra hinanden? Jeg fortryder at gøre hvad der var for det bedste, jeg ville hellere komme igennem det værste med dig, end ikke at have dig. Måske en dag, måske aldrig. Det aftryk du har efterladt på mig brænder i mit hjerte hver dag.

Vi aftalte ikke at miste hinanden, men du mistede mig. Jeg ville bare ønske jeg kunne være der for dig. Lige nu, hele natten, lytte til musik kigge dig øjnene og bare holde i hånd. Jeg håber at du ved det selvom jeg aldrig kan sige det. Ingen andre vil kunne fylde det hul ud i mit hjerte. Ingen er som dig.