drĂžm 4/3
l og jeg mÞder far pÄ en bakke fyldt med friskt, grÞnt grÊs. far stÄr og venter. vi lÞber imod ham og l giver far et langt kram. jeg kaster mig i armene pÄ ham efter og ender med at snurre rundt med ham, i min glÊde og overraskelse over hans energi: at han kan stÄ og ogsÄ tale lavmÊlt. pludselig falder han sammen og lander i grÊsset, jeg falder med - og det gÄr op for mig, at han ikke er blevet rask. jeg bryder ud i grÄd og undskylder at jeg vÊltede os, men far smiler og kigger mod den blÄ himmel og siger, at det var dejligt at ende i det grÞnne grÊs. jeg fÄr fremhulket hvordan skal jeg nogensinde klare mig uden ham. han smiler og siger, sÊt nogle plader pÄ, lyt til noget musik, kig pÄ nogle billeder. det skal nok gÄ
jeg vÄgner. Sà IRRITERET OVER AT JEG Và GNER. prÞver at falde i sÞvn igen, for jeg har sÄ meget mere at spÞrge ham om men det lykkes ikke
1 uge siden begravelsen og 2 uger siden livet forsvandt ud af hans krop i dag. han tog sin sidste besvÊrede vejrtrÊkning, kort efter min papmor sagde: vi er her alle sammen hos dig. jeg nussede hans arm, og jeg kunne mÊrke nerverne sitre. og sÄ var det slut. jeg savner ham sÄ meget
