Tordensky

“You’re such a mess” he told me. “You should be a proud creator” I smiled to him; “you know, messes are created by kids too busy to play to clean up after them. Guess the man I fell in love with is no more man than a kid.” And then, like a kid, he left the mess.

Jeg kan stadig blive vred når jeg tænker på dig. Jeg kan blive vred over dine modbydelige løgne, den måde du udnyttede mig, vred på dine beskyldninger. Vred på dine naive trusler om at tage mig i retten, når en trussel i sig selv er ulovligt. Men mest af alt vred over, hvor svag du gjorde mig. Efter vi gik fra hinanden, så har der været dage, hvor jeg har været ude af mig selv. Dage hvor jeg har råbt og skreget ind i væggen til jeg ikke kunne få luft. Og selvom min hals er blevet revet itu a skrig, så er det den bedste følelse jeg har haft længe. Hvorfor? Fordi jeg ikke behøver at sluge alle følelser længere, lægge låg på og lade det hele hobe sig op. Jeg er så lykkelig over jeg kan få lov at skrige og råbe, nu hvor jeg ikke længere behøver at pakke dig ind i vat. Du er så svag, at du hev mig ned på samme patetiske niveau og kaldte mig syg i hovedet når det var dig der druknede mig i mine indelukkede følelser. Tak for at være en idiot. Jeg ville næsten ønske du kunne se mig skrige.

Yes love, you were too much for him. But YOURE not too much.