Studietur 2016 - Dublin

Vi mødtes mandag d. 7. Marts kl. 3:50. Vi var alle sammen meget trætte og spændte. Toget kørte kl. 4:06. Nogle prøvede at sove i toget, men det larmede for meget, da andre var super meget oppe at køre. Der blev hørt musik, læst bøger og spillet Uno.

I toget var det planen at vi skulle have stået af et par stationer før Kastrup, men vi fik lov til komme af ved lufthavnen.

I Lufthavnen ventede vi i lang tid før vi skulle med toget kl. 10:10. Vi var fordelt over det meste af lufthavnen, men mange spiste morgenmad.

Flyveturen foregik uden problemer og vi blev hentet af en bus ved lufthavnen i Irland. I bussen fortalte vores guid Klaus omkring de ting vi skulle ud og opleve i løbet af dagen og hvordan ugen ville froløbe i grove træk. 

Vi skulle have været ude og se Kilmanham Jail, men de havde ikke tid til os. Han mente det var på grund af at det var 100året for påskeopstanden og de Irske skoler fik førsteprioritet.

Da vi ankom til hostelet ”Abraham House Hostel” var kl. ca. 12 og vi kunne først få værelserne kl. 14:00, så vi fik lov at opbevare vores bagage i deres bagagerum, hvorefter vi gik ud for at finde et sted at spise.

Da vi fik værelserne var folk meget spændte på at se dem. Vi fandt vores værelser, nogle hurtigere end andre. Værelserne så meget forskellige ud, men der var badeværelse på alle værelserne. Vi skulle dog skynde os, da vi skulle mødes nede foran Klaus’ hotel kl 15.

Herfra gik på sightseeing i Dublin, hvor Klaus fortalte lidt om de forskellige bygninger og steder i byen. Vi fik set Posthuset, som blev bumpet, fordi det var her påskeopstanden foregik. Vi så også en kirke, som nu bliver brugt som turistkontor, hvilket viser at irerne bruger deres kirker til andet end bare kirker. Vi gjorde også et stop på ”The Brazen Head”, hvilket er den ældste pop i Dublin. Her var vi inde og drikke en lille forfriskning, inden vi gik videre.

Om aftenen skulle vi ind og se “Interactive show: Story of The Irish - A guided tour through a 10,000 year old story”. Her blev vi ledt ind igennem 6 rum, hvor vi fik fortalt den irske historie via en kappeklædt mand og to kvinder, der blev vist på skærme inde i rummene.

Det var et fint stykke og man fik et godt indblik i deres forkærlighed for deres historie. Det gav et super godt overblik over deres historie og forklarede ”the spirit of the Irish” igennem deres forhistorieske kæmpehjort. Vi var dog alle sammen meget trætte efter en lang dag og der var mørkt inde i rummene, hvilket ikke hjalp på det.

Onsdag d. 9 marts. Mødtes vi alle foran Osheás Hotel kl 09:00, hvor turen med bus gik til Wicklow Mountains. Der var en dejlig stemning i bussen mens vi ellers bare kørte op imod bjergene, hvor vi tog et stop så vi alle lige kunne få et billede af byen Dublin set oppe fra. Bussen kørte videre mens vi på hver side af bussen havde den skønneste irisk natur, med vandfald og bjerge som f.eks. Sugarloaf Mountain. Sugarloaf Mountain fik sit navn da den ligner en lille sukkertop.

Vi ankommer til Glendalough kl 11:00 Hvor vi først får en rundvisning i den gamle kloster by ved Glendalough, der bl.a. har en masse historie. Det store tårn der står i den lille by, blev brugt som udkigstårn og flugt tårn hvis det Celtiske folk blev plyndret af enten vikinger eller røvere. Oppe øverst i tårnet sidder døren da det Celtiske folk kravlede op af en stige og tog stigen med så fjender ikke kunne komme op. For Irerne er det meget fornemt at blive begravet i klosterbyen i Glendalough, det var kun velhavende folk der den gang fik lov at blive begravet der.

Efter det lille stop i klosterbyen gik turen op ad Upper Lake, og op igennem Wicklow Mountains med den flotteste irske landskab, og den smukkeste udsigt på toppen, hvor vi tog et lille stop før turen ellers gik ned igen.

Efter alle var kommet godt ned og ind i bussen, gik turen ellers til den lille Pub der hedder Johnnie Fox’ Pub kl. 16: 30 hvor vi havde muligheden for noget koldt, eller varmt at drikke.

Kl. 17:30 kørte bussen igen, denne gang til byen Dun Laoghaire, hvor vi skulle høre musik i Pavilion Theatre af Van Morrison, der var blevet oversat til gelisk. Van Morrison er en kendt irisk sanger og sangskriver og hans mest kendte sang hedder Brown Eyed Girl. Han bliver beskrevet som en mystisk mand samt en vanskelig herre, at arbejde sammen med til tråds han er en kæmpe kunster som mange irer bære i hjertet. Dette var en spænende oplevelse, da man både fik hørt noget af det mest kendte iriske musik, samt høre det geliske sprog.

Torsdag morgen kl. 09:30 stod alle klar foran Abrahams house (vores hostel) og var klar på en mindre gåtur til den nærmeste Irske Gaelic Games Club, vores guide Klaus havde nemlig planlagt, at vi skulle prøve hvad rigtig Irsk sport er og siden vi dagen før havde vandret i Wicklow Mountains, betød dette for nogens vedkommende, træthed og en smule surmuleri. Det varede dog ikke længe og da vi fik introducerede de 3 ud af 4 Irske sportsgrene, som vi skulle spille var folk hurtigt på dupperne igen. Georgina den kvindelige træner forklarede os, hvordan alt relaterede til Gaelic Games er frivilligt og at når man var født i en by, så spillede man kun for den by. Der er ikke noget transfer eller nogen økonomi omkring spillerne, de er altså alle frivillige spillere og selvom de træner flere timer om dagen, skal du stadig passe et arbejde ved siden af. Ud over de voksne trænere, fik vi også hjælp af de lokale børn i klubben. Børnene kan udover sporten også lærer omkring sprog og kultur, det er altså ikke kun en sportsklub men en klub der dyrker og bevarer de Irske traditioner. De 3 spil vi skulle spille var: gaelic football, hurling (minder la crosse) og handball (minder om squash).

Gaelic football handler, ligesom så mange andre sportsgrene, om at scorer flest mål. Måden du fører bolden rundt på er meget tæt på basket og håndbold. Når du dribler må tage 4 skridt derefter drible en gang på jorden og tage 4 skridt, men hvis du vil drible yderligere skal du drible på din fod, som du kan gøre så længe du lyster. For at spille bolden kan du enten sparke til bolden, eller støde til den med hånden, man kan altså ikke kaste bolden til hinanden. For at score point kan man enten skyde bolden over målet inden for to stolper hvilket giver 1 point. Den anden måde er ind i målet hvilket giver 3 point. På målet står der til gengæld en målmand og arealet er markant mindre.

Efter sporten var det tid til lidt dans med den kvindelige træner Georgina. Efter en kort forklaring startede musikken og vi prøvede at følge Georginas hurtige og meget elegante spring frem og tilbage. Efter vi havde danset 3 danse, fik en af drengene, som tidligere havde hjulpet os med sporten lov til at danse. Musikken startede og den unge, men meget talentfulde dreng, sprang med fuld kraft rundt på gulvet mens vi så betaget på. Aldrig før har jeg set så eksplosive bevægelser.

Morgen blev til dag og efter en lille frokost serveret af klubben, blev vi mødt af Cormac O´Donnchu som fortalte os om Irsk identitet. Efterfølgende havde vi en diskussion om hvordan dansk identitet er, hvilket for mange af os var et svært spørgsmål.

Da vi var færdige med gaelic games, tog vi tilbage til hostlet. Om aftenen tog vi hen til The International bar, hvor Stephen og Enda, henholdsvis digter og musiker, ventede på os. Mens Enda spillede og sang på sin guitar fortalte Stephen sine digte om Dublin og hans liv, fik vi den irske national ret "Irish stew" hvilket var en total succes. Efter den fantastiske musik og de smukke digte fra Enda og Stephen, havde musiklinjen forberedt 2 numre som gengæld for den skønne koncert.   Dagen blev til aften og vi fik frit løb, til at opleve Dublin "By Night" og efter en Guinness eller to, gik turen tilbage til hostlet.

Dagen startede 09:30 foran Claus Hebors hotel, hvorfra vi i samlet flok bevægede os afsted mod National Museum of Ireland, der var dagens første og eneste fastlagte programpunkt ovenpå den oplevelsesrige torsdag. Vi gik en frisk morgentur gennem Dublins gader, i et rask tempo, da vi skulles mødes med en guide på museet. Da vi ankom til museet var guiden ikke dukket op - men det blev ikke taget så tungt - i Irland hersker "Irish time" og en helt andet afslappethed end vi - forholdsvis - punktlige danskere kender til. Det var nu valgfrit om man ville udforske udstillingen på egen hånd eller ville følges rundt med Claus. Claus kunne sagtens overtage rollen som guide, da han vidste lige så meget om den irske historie som irerne selv.

Udstillingen havde titlen "Proclaiming of a republic - the 1916 rising", også bedre kendt som "Easter Rising" i Dublin. Der er nemlig 100 års dag for denne vigtige begivenhed i år.  Easter Rising var den absolut vigtigste opstanden i irsk historie siden 1798, og kendes typisk, som de irske republikaners forsøg på at opnå uafhængighed fra Storbritannien. Opstanden var planlagt af ”Irish Republican Brotherhood” og skete under ledelse af James Pearse og James Connolly. Opstanden varede seks dage før den blev nedkæmpet. Lederne blev stillet for en krigsret og henrettet. På udstillingen kunne man se en stor tavleoversigt med navne og alder for alle de mennekser der døde under opstanden, i alt omkring 318 dræbte og 2.217 sårede civile. Ligeledes mistede mange militærfolk, på begge, sider livet.   

Her er en meget kort lille teaser fra museet omkring udstillingen:

https://www.youtube.com/watch?v=poEzJ0M7OK4

 http://www.museum.ie/Decorative-Arts-History/Exhibitions/Current-Exhibitions/Proclaiming-a-Republic-The-1916-Rising

 Efter museumsbesøget var der fri leg, forstået således at der var sat tid af til at man kunne komme ud og udforske Dublin på egen hånd. Jeg valgte at slutte mig sammen med Jacob, og vi begav os afsted med sporvogn for at finde James Joyce centeret.

http://jamesjoyce.ie/exhibitions/current-exhibitions/

 Om aftenen, efter et kort hvil på hotellet, tog vi alle ud og spiste sammen på en pub ved navn [indsæt navn]. Stefan var gået i front for at finde et godt spisested, så vi havde fået booket et helt hjørne af pubben til klassen. Vi fik lækker mad (og dessert), og efterfølgende tog størstedelen af os videre til en pub ved navn O'Neill's, hvor der var live musik og Guinness.

O'Neill's ligger lige på hjørnet af Trinity College og Grafton Street, hvor den verdensberømte Molly Malone statue står. 

Rejsedag og sidste dag i Dublin. Vi var forholdsvist sent oppe, da udtjekningen på vores hostel først var 10:30. Men vi kom op, fik pakket færdigt, spist morgenmad, tjekket ud og begav os så i mindre grupper på egen hånd ud i Dublin by en sidste gang, inden vi igen skulle mødes for at vende hjem mod Danmark.

Formiddagen blev således brugt på forskellige gøremål. Vi skulle alle have brugt vores sidste euros, og der blev derfor besøgt diverse tøjforretninger og souvenirbutikker. Tesco nød godt af vores sidste besøg, hvor de resterende sammenlagte euros blev brugt på Cadbury og Butlers chokolade, samt andet godt til hjemturen. 

Et sidste pub-besøg blev det også til. Der skulle være stor rugbykamp i Dublin senere på dagen, så byen og specielt byens pubber, var fyldt med glade irere og italienere, der skulle overvære kampen. På pubberne sad engagerede folk med tørklæder og huer i holdenes forskellige farver og ved 13-tiden fik pubbens personale tændt for fjernsynet, skruet op for lyden og en god og kampklar stemning bredte sig blandt pubbens gæster, der på det tidspunkt allerede havde nydt godt af en eller to pints of Guinness.

Omkring 13:30 kørte vores bus fra hostel, og vi fik set Dublin by en sidste gang fra bussen.