DigitalDelight

Vision

Vores vision er at påvirke miljøet omkring området ved akvariet i Storcenter Nord således, at det også tilgodeser de behov, som vores målgruppe, pensionisterne, har. Pensionisterne efterspørger ro og afslapning i rummet og dette vil vi skabe ved at opsætte en lydmur imellem legetårnet og akvariet. Pensionisterne efterspørger ligeledes, at der kommer mere fokus på akvariet, hvilket vil vi skabe ved at placere digitale skærme i indgangspartierne til og fra parkeringskælderen. Disse skærme skal simulere en undervandsstemning og skal reagere på bevægelse. Skærmene skal være med til at give brugerne lyst til at opholde sig ved akvariet og skal ligesom akvariet give en afslappende stemning.

Digital designforslag

fig. 1 Skærmpartierne i et af de fire indgangspartier.

På baggrund af vores erfarede viden fra etnografisk inspirerede feltstudier (Blomberg et al., 1993, p.130) samt udført workshop, vil vi implementere skærmpartier i alle fire indgangspartier til rummet ved akvariet i Storcenter Nord (se fig.1). Dette skal således fungere som en appetitvækker til akvariet, som vores målgruppe eftersøger. Vi vil skabe en undervandsstemning i indgangspartierne for at give folk lyst til at betragte det rigtige akvarie og denne stemning skal skabes med skærmene. Skærmene skal med sensor-teknologi reagere på bevægelse i rummet således, at de giver en form for visuel feedback (Norman, 1988). Denne visuelle feedback illustreres med animationer af fisk, som skal reagere på bevægelser i rummet, og skal svømme i samme retning som de forbigående i indgangspartiet. For at skabe den rette stemning, vil vi implementere lyd og en ændret loftsbelysning i indgangspartiet. Lyden skal imitere undervandslyd og loftsbelysningen skal med blå-grønne farver give illusionen af, at man befinder sig under vandet. For at stemningen kan opbygges, skal indgangspartierne gøres længere, så oplevelsen i rummet bliver forlænget og giver folk lyst til at gå hen og slappe af ved akvariet. For at vores målgruppe kan slappe af ved akvariet, eftersøger de mere ro i området omkring og derfor vi implementere en lydmur (se fig.2), der adskiller akvariet fra legetårnet, så man i stille og rolige omgivelser kan betragte akvariet.

fig. 2 lydmuren, der skal afskærme akvariet fra legetårnet.

Fremtidsscenarie

fig.3: Pensionisten Erik ankommer i bil til Storcenter Nord, da han skal handle ind til weekenden

fig.4: På vej hen mod indgangspartiet kan Erik se et blåligt skær komme fra dette.

fig. 5: Erik tager det første skridt ind i indgangspartiet og lægger mærke til lyden af vand.

fig. 6: Erik ser en modgående i indgangspartiet og lægger mærke til, at fiskene i siden bevæger sig i samme retning som den modgående. Han smiler og nikker til den modgående.

fig. 7: Det går op for Erik, at fiskene i hans side ligeledes bevæger sig efter ham og han stopper op og betragter dette i et øjeblik. Erik træder et par skridt frem og tilbage for at se hvordan fiskene reagerer på dette.

fig. 8: Erik går mod slutning af indgangspartiet, og får lyst til at betragte akvariet som han ved er placeret i rummet. Han ser, at fiskene svømmer ud af skærmen da han træder ud i det andet rum.

fig. 9: Erik er på vej mod akvariet og lægger mærke til at lydniveauet er lavere end det ellers plejer at være.

fig. 10: Erik står og betragter akvariet i et par minutter i de rolige omgivelser, inden han beslutter sig for at gå op at handle.

fig. 11: Erik bevæger sig væk fra akvariet mod rullebåndet mens andre mennesker er på vej hen for at se akvariet.

fig. 12: Erik kører op af rulletrappen for at gøre sine indkøb.

Konklusion

Ud fra tidligere erfaret viden igennem etnografisk inspirerede feltstudier og en brugerworkshop er vi kommet frem til et digital designforslag. Vores vision er at skabe afslapning og ro i rummet ved akvariet i Storcenter Nord og dette vil vi først og fremmest gøre ved at opstille en lydmur imellem akvariet og legetårnet. Vores målgruppe efterspørger, at der kommer mere fokus på akvariet og dette vil vi skabe ved at implementere skærmpartier i indgangspartierne, som skal give folk lyst til at gå hen og betragte det rigtige akvarie. I indgangspartierne skal den rolige stemning som skærmene skal give ligeledes underbygges med blålig belysning og lyd, der tilkendegiver en undervandsstemning.

  Litteraturliste

Bloomberg, J, Giacomi J, Mocher, A, & Swenton-Wall, P. 1993. “Etnographic Field Metholds and Their Relation to Design” i Participatory Design: Principles and Pracitices, Ed. Schuler, D. & Namioka, A.

Vision

Vores vision er at påvirke miljøet omkring området ved akvariet i Storcenter Nord således, at det også tilgodeser de behov, som vores målgruppe, pensionisterne, har. Pensionisterne efterspørger ro og afslapning i rummet og dette vil vi skabe ved at opsætte en lydmur imellem legetårnet og akvariet. Pensionisterne efterspørger ligeledes, at der kommer mere fokus på akvariet, hvilket vil vi skabe ved at placere digitale skærme i indgangspartierne til og fra parkeringskælderen. Disse skærme skal simulere en undervandsstemning og skal reagere på bevægelse. Skærmene skal være med til at give brugerne lyst til at opholde sig ved akvariet og skal ligesom akvariet give en afslappende stemning.

Nu-scenarie

fig.1.1 Det er onsdag eftermiddag og 40-årige John har lige fået fri fra arbejde. Han skal handle ind til aftensmad og vælger Rema 1000, der ligger lige på vejen hjem.

fig.1.2 John parkerer sin cykel ude foran Rema 1000's front da det er hurtigt at komme ind i butikken derfra.

fig.1.3 John har glemt om han har låst sin cykel og går derfor tilbage for at tjekke.

fig.1.4 John går ind i Rema 1000 og handler de nødvendige varer til aftensmaden.

fig.1.5 Da John er færdig med at handle og kommer ud på gaden igen, er han nødt til at vente på, at de modgående kommer forbi. Han er også nødt til at undvige de parkerede cykler.

fig.1.6 John låser sin cykel op og placerer de handlede varer på sin bagagebærer.

fig.1.7 For at John kan få sin cykel ud, er han nødt til at rykke på en af de andre parkerede cykler.

fig.1.8 John kører ud i eftermiddagstrafikken og må hjem for at lave mad.

Analyse

VisitAarhus-skærm er lavet til, at turister kan få informationer om byens historie, seværdigheder og aktiviteter ved at benytte sig af skærmens forskellige informationskategorier. Skærmens placering er bag Rema 1000’s glasparti ved Frederiksgade i Aarhus. VisitAarhus-skærmen er en computerskærm med en tilhørende sensor-bjælke ved bunden af skærmen (se fig. 1.9). Dette gør det muligt for brugeren at interagere med skærmen blot ved at holde hånden foran glaspartiet uden, at man behøver at trykke på det.

fig.1.9

Set fra Normans (1988) synspunkt skal design være brugervenligt, brugbart og nemt at forstå. Design skal ifølge Norman understøtte funktionaliteten og designet skal derfor være indlysende og selvforklarende. Ser man på dette synspunkt i forhold til selve VisitAarhus-skærmen er den i sig selv nem at forstå, da den er enkel at styre og kun har enkelte funktioner således, at brugeren ikke kan misforstå hvordan skærmen skal benyttes. At skærmens funktion er simpel og at den kun har fire sensorer med funktioner man kender, såsom funktionerne “back” og “enter”, gør, at brugeren nemt kan gå til skærmen og ubesværet benytte den uden, at brugeren nødvendigvis har kendskab til en lignende skærm. Set ud fra Normans (1988) begreb om affordance , så afforder knapperne under skærmen, at brugeren skal holde hånden foran knappen. Denne affordance ses ud fra, at der kommer et blåligt lys fra hver sensor på sensor-bjælken, hvilket viser, at der sker noget hvis man kommer i nærheden af dem. Man får samtidig feedback (Ibid., 1988) når man benytter skærmen, hvilket ses igennem, at det blå lys blinker når man holder hånden over en af sensorerne. Ud over dette, får man også feedback på selve skærmen ved, at skærmkategorierne ændrer farve når man bevæger markøren over dem. Eksempelvis ændrer kategorien “restauranter” sig fra at være grå til at blive grøn, når den bliver markeret.

Ifølge Steve Krug (2006, p. 39) skal et design til hjemmesider have reduceret støjniveau, da det er mere brugervenligt, overskueligt og hjælper brugeren til at danne et hurtigere overblik. Dette stemmer godt overens med Normans holdning til brugervenlighed, og kan samtidig ses i forhold til VisitAarhus-skærmen. Det lave støjniveau ses i VisitAarhus-Skærmen, da der er et enkelt interface på den interaktive skærm, hvor de forskellige kategorier er opstillet på en horisontal række i toppen af skærmen. Effekten af dette er, at man hurtigt kan danne sig et overblik på skærmen og ikke bliver forvirret når man interagerer med skærmen.

Ser man på skærmen i forhold til dens placering bag glaspartiet, kan det muligvis skabe forvirring for brugere af skærmen. Denne forvirring kan ske, da man ikke nødvendigvis forstår, at det er muligt at interagere med skærmen, hvilket skyldes afstanden på omkring 20 cm mellem glasset og skærmen. Afstanden mellem glasset og skærmen kan være med til at gøre, at folk ikke lige så let får øje på skærmen som hvis den var sat helt frem til ruden. Samtidig kan glassets konnotation (Van Leeuwen, T. et al., 2001, p. 94) for nogen være at man ikke skal røre ved glasset og sætte fedtede fingre på det. Dette kan ligeledes have indflydelse på, at man ikke benytter skærmen af frygt for dette. Desuden kan man ved første øjekast når man ser på skærmen muligvis tro, at VisitAarhus-skærmen er en reklameskærm, som er opsat af Rema 1000, da den er placeret inde i deres butik.

Ud fra etnografisk inspirerede feltstudier med brug af Observer Participant-teknikken (Blomberg, 1993. p. 130), er skærmens brug blevet observeret. VisitAarhus-skærmen bliver tilnærmelsesvist overset af hver eneste forbigående på Frederiksgade. En af de mange grunde til dette ud over ovenstående forklaring af dens placering bag glasset, kan være skærmens placeringen set i forhold til gaden. Mange handlende som ankommer på cykel vælger at parkere foran glaspartiet ved Rema 1000, hvilket dermed besværliggør brugen af VisitAarhus-skærmen. Der er ikke nogen skilte der forklarer, at man ikke må parkere sin cykel foran skærmen, og dette er samtidig med til at gøre, at man kan overse skærmen. Ud over at cykler holder parkeret foran skærmen, ligger den desuden med fronten ud mod et trafikeret fortov hvilket gør, at folk muligvis ikke vil stoppe op og benytte skærmen, da det vil påvirke gennemgangen på fortovet. Ser man altså på skærmen i forhold til dens omgivelser, så er den placeret i et travlt miljø, som benyttes som et gennemgangsområde og man opfordres derfor ikke til at stoppe op og interagere med skærmen.

Ud fra ovenstående analyse af VisitAarhus-skærmen samt Etnografisk Inspireret Feltstudie, står det os klart, at der er flere forskellige elementer fra denne skærm, som kan bruges til designet af vores egen interaktive skærm. Selvom VisitAarhus-skærmen er en informationsskærm, er det ikke dette der har interesse i forhold til vores designede skærm, men nærmere nogle af de andre funktioner som skærmen har.

En funktion vi vil benytte til vores eget skærm er, at den skal fungere ved hjælp af sensorer, hvilket fungerer godt ved Visit-Aarhus skærmen, der har en sensor-bjælke. Dette kan muligvis vidreudvikles således, at det kan benyttes til en skærm, der er større end VisitAarhus-skærmen. VisitAarhus-skærmen har som beskrevet et lavt visuelt støjniveau og dette kan inddrages som et centralt element i vores designede skærm. Dette bygges på vores viden fra interviews samt workshop med målgruppen som ønskede, at designet skulle være noget enkelt og overskueligt. Desuden er en vigtig observation ved VisitAarhus-skærmen er dens placering i konteksten. Hvis man benytter skærmen har det konsekvenser for gennemgangen i området, og dette er noget vi ikke ønsker at inddrage i vores designede skærm. Der skal være plads til, at folk kan stoppe op og benytte skærmen uden, at det skal forstyrre andre.

Fokuspunkter

Ud fra observation samt analyse af VisitAarhus-skærmen opstilles en række fokuspunkter, som er særligt interessante ved denne skærm samt dens placering i konteksten:

Skærmen bliver benyttet af meget få mennesker til trods for, at den er placeret i et travlt område, hvor mange mennesker dagligt bevæger sig forbi. Pladsen på fortovet foran skærmen, som skal benyttes når man skal interagere med den, er ofte blokeret af en lang række parkerede cykler, hvilket besværliggør interaktion med VisitAarhus-skærmen. Når der er cykler parkeret ved Rema 1000’s facade, tager det ligeledes en del af pladsen på fortovet. Dette er med til at danne kø således, at folk er nødt til at stoppe op og vente på, at de modgående kommer forbi. Benytter man skærmen på et trafikeret tidspunkt af dagen, skaber dette også kø på fortovet og ødelægger gennemgangen. En anden grund til, at få mennesker benytter skærmen kan samtidig være, at den ligger et sted hvor VisitAarhus-skærmens målgruppe ikke færdes. Man kan forestille sig, at denne skærm ville blive benyttet af flere, hvis den var placeret et sted, som var mere relevant for skærmens målgruppe, i stedet for dens nuværende placering i et supermarked. På grund af skærmens placering kan man blive forvirret og tro, at VisitAarhus-skærmen egentlig er en reklameskærm for Rema 1000.

Skærmen reagerer hurtigt når man interagerer med sensor-bjælken, der er placeret under skærmen. At den reagerer hurtigt gør, at man som bruger ikke bliver frustreret over ventetiden for at komme frem og tilbage mellem de forskellige informationskategorier og man kan forestille sig, at brugeren kan have lyst til at benytte skærmen en anden gang. Ud over skærmens hastighed er feedback fra både sensor-bjælke, i form af lysskift, og skærm, i form af farveskift for kategorierne, med til at gøre, at man som bruger ved, at skærmen har registreret brugerens valg. Skærmens og sensor-bjælkens layout er simpelt og dette gør, at man som bruger nemt kan forstå og interagere med skærmen, selvom man ikke har yderligere kendskab til en lignende skærm.

Skærmen opfordrer brugeren til at interagere med den igennem banneret på glasruden ovenover skærmen hvorpå der står “Take a moment with Aarhus”. Skærmen benyttes som udgangspunkt ikke af tvang, da folk ikke er nødsaget til at benytte den. Derimod benytter hovedparten nærmere VisitAarhus-skærmen af ren og skær interesse, for at få informationer om Aarhus by, samt hvilke aktiviteter man finder i området. Man benytter altså skærmen for at få mere viden om det givende sted og man kan se på skærmen som et virkemiddel til f.eks. at finde restauranter og barer, hvilket kan være fornøjeligt for brugeren.

---------------

Delopgave B:

Digitalt designforslag

fig.2.1

Med inspiration fra VisitAarhus-skærmen samt dens placering i konteksten, har vi udarbejdet et forslag til en interaktiv skærm. Den interaktive skærm (se fig. 2.1) skal være gennemsigtig og skal placeres på akvariets glas. Dette skal frembringe en afslappende og meditativ effekt, hvilket skabes i form af, at der dannes vandringe på den interaktive skærm, som aktiveres igennem berøring af glasset. Skærmen skal reagere hurtigt på de bevægelser, der opfanges af sensorerne i glasset og denne feedback sker igennem vandringene, som langsomt breder sig på skærmen. Ud over den visuelle feedback fremkommer der også en tone, som skal være med til at underbygge den rolige stemning når man interagerer med skærmen. Folk skal benytte skærmen for fornøjelsens skyld og for at få en ny type visuel oplevelse, der spiller sammen med akvariets rolige liv.  Der skal være mulighed for, at folk stadig kan bevæge sig frit forbi akvariet til trods for, at andre interagerer med skærmen således, at det ikke ødelægger den nuværende gennemgang i lokalet. 

Mock-up

fig.2.2

På fig. 2.2 ses vores mock-up som fungerede som et hjælpemiddel til at kunne forklare deltagerne i workshoppen vores designforslag. Hvad vi ville anvise med mock-uppen var således ikke formen, men snarere funktionaliteten.

Mock-uppens hoveddele blev lavet af en papkasse samt et stykke klart plast. Vi lavede vores mock-up i en relativ lille størelse, for bedre at kunne transportere den til og fra vores workshop, men dog ikke så lille at vores designforslag blev gjort uklar. Målene for kassen var 59 cm i længden, 37 cm i højden og 23 i dybden. Målene for skærmen på vores mock-up var 52 cm i længden og 25 cm i højden.

fig.2.3

Ideen med mock-uppen var, at man ved at trykke direkte på glasset af akvariet (se fig. 2.3) kunne frembringe vandringe. Dette fremviste vi ved at tegne ringe på gennemsigtig plastic og sætte dem på strips, så de kunne skubbes ind bag mock-uppens plastfront, og derved kunne vi vise hvordan vi tænkte, at vandringene ville opstå ved berøring (se fig. 2.4).

fig.2.4

Workshop-program (jf. Bilag 1)

Vores overordnede formål med workshoppen var at få en forståelse for vores valgte målgruppe og få indsigt i deres tanker og holdninger til de forskellige emner, som vi præsenterede for dem i løbet af workshoppen. Endvidere var formålet at få deltagerne til at give os kritik således, at vores designforslag kunne forbedres. Vi valgte at udføre workshoppen med netop disse øvelser således, at den enkelte deltager havde mulighed for at komme med sine tanker og idéer og for, at alle deres holdninger blev belyste.

I den første del af workshoppen havde vi forberedt en øvelse, som vi kaldte tankekort-øvelsen, som er inspireret af Halskov og Dalsgårds (2006) Inspiration Card Workshop. Formålet med øvelsen var først og fremmest at få folk i gang med at tænke kreativt og sætte dem ind i det rigtige tankegang, som skulle bruges til resten af workshoppen. Formålet var desuden at få svar på, hvilke tanker og antagelser vores deltagere gjorde sig. Endvidere var vi interesserede i at høre om de deltagende havde tanker som vi ikke var kommet frem til med vores udførte arbejde fra Porteføljeopgave 1 samt interviews af målgruppen i Storcenter Nord.

I anden del ville vi benytte os af Inspiration Card Workhop-metoden hvori de deltagende skulle præsenteres for domæne- samt teknologikort (Ibid., 2006) for at sætte dem ind i øvelsen. Formålet med teknikken var ikke så meget at danne nye koncepter ud fra deltagernes kombinationer af kortene, men rettere at skabe en dialog mellem os og vores målgruppe. Selvom formålet som udgangspunkt var at skabe en mere effektiv dialog var vi forberedte på, at deres idéer kunne ændre vores syn på domænet. Desuden var formålet, at deltagerne skulle udvikle et kritisk syn igennem øvelsen, som skulle bruges når vi i tredje del af workshoppen skulle præsentere vores designforslag for dem.

I den tredje del af workshoppen var formålet, at deltagerne skulle få en forståelse for hvad vores designforslag var igennem demonstration af vores mock-up. Endvidere var vi interesserede i at få inputs fra deltagerne samt kritik af vores designforslag. Vi ønskede at få denne kritik for at kunne forbedre vores nuværende designforslag.

Brugerworkshop

fig.2.5 Inden brugerne ankom havde vi placeret tankekort, inspiration cards samt blankt papir på bordet således, at det var åbent for brugerne hvad workshoppen kom til at indeholde.

fig.2.6 Deltagerne fik under tankekort-øvelsen tre minutter til at skrive hvad de tænkte og følte når de så et billede af eksempelvis en computer.

fig.2.7 Vi bad deltagerne om at skrive tre sætninger til hvert tankekort i løbet af de tre minutter, da vi gerne ville have dem til at beskrive flere følelser eller tanker til hvert kort.

fig.2.8 Efter de tre minutter var gået, fik vi deltagerne til at forklare hvad de havde skrevet ned på tankekortet. Det var her også muligt at få dem til at uddybe hvad de havde skrevet, hvis de havde skrevet noget som vi ikke kunne forstå meningen af.

fig.2.9 Deltagerne fik forklaret hvordan de forskellige tanke- og domænekort fungerede og begyndte derefter at diskutere hvordan de forskellige kort kunne kombineres for at skabe et designkoncept. De havde her mulighed for at stille os spørgsmål hvis de var i tvivl om bestemte kort.

fig.2.10 Deltagerne fandt selv på nye teknologikort og skrev koncepter til design i domænet ned på papir. Efterfølgende forklarede deltagerne os hvordan deres koncepter virkede og hvorfor de mente, at disse designkoncepter var gode.

fig.2.11 Vi fandt først mock-uppen frem i sidste del af workshoppen således, at den ikke ville have indflydelse på de idéer deltagerne fik i Inspiration Card Workshoppen. Vi forklarede deltagerne hvad vores designforslag var ud fra interaktion med vores mock-up.

fig.2.12 Da vi havde præsenteret hvordan vores mock-up fungerede, bad vi de deltagende om at skrive tre positive samt tre negative ting ned til vores designforslag. Vi fik dem til at beskrive hvad de havde skrevet ned og ud fra deres kritik af vores designforslag ændrede vi vores mock-up så det passede bedre på hvad vores deltagere brød sig om.

Ændring af mock-up

I workshoppen fremviste vi vores mock-up for deltagerne, for at illustrere funktionen af vores designede skærm. Idéen var, at de skulle interagere med skærmen, så der blev dannet vandringe på akvariet, hvilket skulle skabe en rolig og meditativ stemning. De mente dog ikke, at det var en god idé at placere skærmen på akvariets glas, da de ikke brød sig om at røre ved dette og mente, at det ville forstyrre oplevelsen mere end det ville gavne den. Deltagerne kom selv med et forslag til ændring af mock-uppen, hvilket resulterede i, at vi tog plasticskærmen og det blå papir med fisk op fra vores mock-up og placerede det ved siden af for at illustrere en anden skærm, som man kunne interagere med. Deltagerne foreslog, at skærmen kunne placeres ude i indgangspartierne, så man på den måde fik en stemning af akvariet. Derved brugte vi papkassen fra mock-uppen til at illustrere en af indgangene og placerede plasticskærmen og det blå papir inde i siden af den (se fig.2.13). Deltagerne forklarede ud fra mock-uppen, at skærmene i indgangspartierne skulle være med til at skabe en stemning af ro og meditation, hvilket ville være med til at sætte de besøgende i den rette stemning til mødet med akvariet.

fig.2.13

Nyt digitalt designforslag

Fig.2.14

Ud fra vores workshop stod det os klart, at der var visse elementer ved vores designforslag, der ikke fungerede for vores målgruppe. Vi ville implementere den gennemsigtige interaktive skærm på akvariets glas, men vores deltagere mente, at den dette sted ville forstyrre mere end det ville skabe en afslappende stemning, da de bedre kunne lide akvariet i dets oprindelige form. Til gengæld mente vores målgruppe, at vores tænkte skærm fungerede godt, men skulle placeres et andet sted. Deltagerne mente, at skærmen kunne passe godt i indgangspartierne og her kunne fungere som en form for appetitvækker for det rigtige akvarie. Dog søgte vores målgruppe, at man ikke var nødsaget til at røre ved glasset for at aktivere sensorerne, men at det var nok at være i nærheden af skærmene. På baggrund af vores erfarede viden fra workshoppen, vil vi implementere skærmpartier i alle fire indgangspartier (se fig.2.14). Dette skal således fungere som en appetitvækker til akvariet, som vores målgruppe eftersøger.  Vi vil skabe en undervandsstemning i indgangspartierne for at give folk lyst til at betragte det rigtige akvarie og denne stemning skal skabes med skærmene. Skærmene skal med sensor-teknologi reagere på bevægelse i rummet således, at de giver en form for visuel feedback. For at skabe den rette stemning, vil vi implementere lyd og en ændret loftsbelysning i indgangspartiet. Lyden skal imitere undervandslyd og loftsbelysningen skal med blå-grønne farver give illusionen af, at man befinder sig under vandet. For at stemningen kan opbygges, skal indgangspartierne gøres længere, så oplevelsen i rummet bliver forlænget og giver folk lyst til at gå hen og slappe af ved akvariet. For at vores målgruppe kan slappe af ved akvariet, eftersøger de mere ro i området omkring og derfor vi implementere en lydmur (se fig.2.15), der adskiller akvariet fra legetårnet, så man i stille og rolige omgivelser kan betragte akvariet.

fig.2.15

Fremtidsscenarie

Fig.2.16 Erik er fredag ved middagstid ude for at handle ind til weekenden. Han har gjort sine indkøb og er på vej mod sin bil.

Fig.2.17 Erik står nu på rullebåndet, og er et par meter nede. Her får han øje på det store akvariet, der er placeret i rummet.

Fig.2.18 Resten af vejen ned af rullebåndet betragter han det store akvarie på væggen, hvor han ser andre der ligeledes betragter akvariet.

Fig.2.19 Da Erik når ned til bunden af rulletrappen og er på vej ud til sin bil ser han skæret fra skærmene i indgangspartiet, og kommer i tanke om skærmene han så, da han var på vej ind i Storcenter Nord.

Fig.2.20 Han forsætter og ser nogle folk, der står og nyder undervandsillusionen i indgangspartiet.

Fig.2.21 Undervandslyden og synet af fiskene gør, at han selv får lyst til at se på akvariet.

Fig.2.22 Han går hen for at kigge på akvariet og nyder de rolige omgivelser, som det skaber.

Fig.2.23 Erik står og betragter akvariet i et par minutter, inden han vender hjem igen.

Fig.2.24 Han beslutter sig for at gå ud til sin bil, imens han nyder undervandsillusionen i indgangspartiet.

Fig.2.25 Han læsser sine varer ind i bilen og kører hjem.

Designforslag ift. interaktiv horisontal prototype

Vi forestiller os, at vi vil kunne lave en horisontal prototype ved at benytte os af en projektor samt højtalere til afspilning af lyd. Projektoren skal projektere en animation, som vi vil lave i Adobe Edge. Vi vil med denne animation illustrere hvordan vi har tænkt os, at skærmene skal reagere, når sensorerne opfanger bevægelse i indgangspartiet. Vi vil benytte os af metoden “Wizard of Oz” ( Rogers, Y., Sharp, H. & Preece, J, 2011, p. 395) for at give brugerne en illusion om, at deres bevægelse rent faktisk påvirker hvad der sker på skærmen. Lydsiden af prototypen skal designes i Ableton Live og skal være med til at underbygge undervandsstemningen.

Konklusion

Vi har ud fra analyse af VisitAarhus-skærmen fundet inspiration til at lave et designforslag til området omkring akvariet i Storcenter Nord. På baggrund af vores workshop med deltagere, som repræsenterede vores målgruppe, kom vi frem til, at vi skulle ændre vores designforslag sådan, at det passede bedre til deres behov. Efter udførelsen af vores workshop, har vi udarbejdet et designforslag, der passer bedre til de ønsker vores målgruppe har til området omkring akvariet i Storcenter Nord.  Vi forestiller os, at vi vil benytte os af Wizard of Oz-teknikken for at lave en horisontal prototype, hvilket kan give eventuelle brugerne en bedre forståelse af designforslaget.

__________________

Litteraturliste

Bloomberg, J, Giacomi J, Mocher, A, & Swenton-Wall, P. 1993. “Etnographic Field Metholds and Their Relation to Design” i Participatory Design: Principles and Pracitices, Ed. Schuler, D. & Namioka, A.

Ehn, P & Kyng, M. 1991. “Cardboard Computers: Mocking-it-up ot Hands-on the Future”. i Design at Work: Cooperative Design of Computer systems, Ed. Grrenbaum, J. & Kyng, M.

Halskov, K & Dalsgård, P. 2006. "Inspiration Card Workshops" i Proceedings of conference on Designing Interactive system, ACM, New York, NY, USA.

Krug, S. 2006. Don’t Make Me Think! A Common Sense Approach to Web Usability, Second Edition, New Riders Publishing, Berkeley, California USA.

Norman D. A. 1988. The Design of Everyday Things, Author of emotional Design.

Rogers, Y., Sharp, H. & Preece, J. 2011. Interaction Design: Beyond Human-Computer Interaction. Wiley, 3rd Edition.

Van Leeuwen, T.  & Jewitt C. 2001. Handbook of Visual Analysis, SAGE publications, London, Thousand Oaks, New Delhi.

_________________

Bilag 1

Program for workshop d. 1.11.2013:

Præsentation af os og hvad vi laver på DD + hvad vores projekt omhandler - præsenter domænet

Præsentation af hvad vores forskellige roller i workshoppen er

Forklare hvad planen for workshoppen er: tankekort-øvelse, Inspiration Card Workshop og præsentation af mock-up samt kritik af designforslaget

    Tid ca. 10-15 minutter

1. Del - Tankekort:

Vi præsenterer 4 kort for deltagerne og beder dem om at skrive tre punkter / tillægsord til hvert kort. 3 minutter til hvert kort + kort opsummering af hvert tankekort

    Tid ca. 20-25 minutter

2. Del - Inspiration Card Workshop:

Præsentation af alle kort; domænekort og teknologikort. (ca. 10 min.) - Kom med eksempler på konkrete skærme, så det er nemmere for deltagerne at forstå konceptet.

selve processen med udvælgelse af kort + hvordan de sammensættes. Der sidder én fra DD i hver gruppe til at hjælpe deltagerne hvis de er gået i stå. (ca. 20 min.)

Præsentation af koncepter (ca. 10 min.)

    Tid ca. 40 minutter

3. Del - Præsentation af mock-up, mulighed for “skuespil” (at de kan prøve skærmen)

tanker: måske ikke præsentere, at det er vores egen skærm

mulighed for at få deres holdning til vores skærm?

3 gode ting og 3 dårlige ting ved vores foreslag

Tid ca. 20-25 minutter

- (Stil ikke “ja/nej”-spørgsmål)

Denotation og konnotation Akvariet er på det denotative plan en beholder med saltvand, koralrev og tilhørende fisk. Akvariet har forskellige belysnings-settings, henholdsvis en varm og kold belysning. Det bliver beskuet af Storcenter Nords besøgende.  Der er et trin til lavere folk så de kan få overblik, kombineret med et gelænder som man kan læne sig på, hvormed berøring af akvariet bliver undgået.

Ser man på akvariet i Storcenter Nord på en konnotativ måde er det et symbol på liv, et eksotisk miljø, eksklusivitet og velvære. Akvariet udtrykker eksklusivitet i form af, at det er Nordeuropas største koralrevsakvarium og velvære i form af at skabe et miljø med fokus på afslapning, da man her har noget nærmest meditativt at kigge på. Samtidig sender akvariet også et signal om, at man har økonomisk overskud til at have netop dette. Den del af rummet hvor akvariet er, sender et signal om, at man her skal slappe af og, at rummets brug er derefter, f.eks. at man som bruger ikke hamrer på akvariets glas men snarere sætter sig på en bænk og beskuer det.

Bilen er på det denotative plan en metalbeholder med fire hjul til at fragte mennesker samt goder fra punkt A til punkt B. Den kan også benyttes for fornøjelsens skyld. De mennesker der benytter bilen er folk, der gerne vil kunne komme let og hurtigt frem og tilbage. Andre benytter den hvis de for eksempel har gangbesvær, mange varer eller småbørn der skal transporteres.

Ser man konnotativt på bilen kan den være et symbol på frihed, da man har muligheden for at benytte bilen når man vil, da man kan køre den hvorhen man vil og da man inden for rimelighedens grænser selv bestemmer hastigheden. I henhold til dette er bilen også et symbol på fart. Bilen kan også ses som et symbol for økonomisk standpunkt, da man kan udstråle rigdom ved at købe en stor bil, eller et specielt mærke. Samtidig kan man med en lille bil give udtryk for færre midler, eller at man er mere økonomisk bevidst. Det kan ses som et politisk standpunkt, idet en bil, der bruger meget brændstof giver et andet politisk statement end en bil der enten bruger mindre eller er drevet af mere miljøvenlige midler. Den kan være et symbol for stress f.eks. i situationer når trafikpropper opstår og når der mangler parkeringspladser og måske kan bilen endda ses som en repræsentativ faktor på hvor man er i sit liv, f.eks. da en hurtig sportsvogn sender andre signaler end en familiebil.

Signifier og signified

Man kan samtidig på både akvariet og bilen benytte Saussures teori om ‘signifier og signified’ hvilket i henhold til disse har ligheder med overstående analyse hvor Bathes’ teori om denotation og konnotation er benyttet.

Ser man på akvariet som en signifier er det en glasmontre implementeret i en hvid væg. Vælger man at se på akvariet som en signified er det f.eks. noget tropisk, et koralrev, et mikromiljø og indespærring af fisk samt koraller.

Ser man på bilen som en signifier er den skabt af et metal-chassis og glasvinduer samt gummihjul. Bilen som en signified er f.eks. et hjælpemiddel, fremdrifts-værktøj, fart, ulykker, uansvarlighed og miljøskadelig.

Man kan altså på både akvariet og bilen opstille positive og negative immaterielle betydninger alt efter med hvilket synspunkt man tager udgangspunkt i.

Konklusion

Vi har ud fra ovenstående analyse påvist, at både Barthes teori om denotation og konnotation samt Saussures teori om Signifier og Signified kan bruges til at skabe forståelse for Storcenter Nords akvarium samt vores ThinkToy, bilen,i henhold til deres tegn-betydning og symbolik.

__________________________

Jostein Gripsrud (2006): ”Semiotics: signs, codes and cultures” (p. 13,

Vi har valgt, ud fra den system teoretiske tradition, at designe en selvstyrende bil med fokus på effektivitet, maximering, rationalisering og kontrol. Bilen vil være udstyret med et computersystem som automatisk skal kunne styre bilens kørsel. Grunden til, at bilen skal være selvkørende er, at computeren skal kunne udregne den mest effektive og tidsbesparende rute fra A til B, samt være mere sikker i trafikken da der derfor ikke vil være menneskeskabte uheld. Bilen kører på diesel og med det automatiske computersystem kan bilen udregne hvilken hastighed samt hvilken rute der er mest brændstoføkonomisk og dermed køre langt på literen hvilket minimerer udgifterne på brændstof. Endvidere kan bilen komme uden om trafikpropper, ved at have adgang til satellitter og dermed kan brugeren spare tid. Der skal dog også være mulighed for at kunne styrer bilen manuelt f.eks. i nødstilfælde, og derfor er bilen udstyret med rat og pedaler samt automatgear. At der ikke er manuelt gear i bilen skyldes, at vi vil spare på ressourcerne.

Bilens udformning skal være streamlinet for at minimere vindmodstand samt brug af materialer ved produktionen. Bilen skal være nem at reparere, så man ikke skal vente lang tid på import af reservedele, og kan få bilen fikset på vilkårlige værksteder frem for ved specialister. Bilens computerdel kræver dog mere specialiseret arbejde, for at formindske risikoen for at systemet hackes.

Bilen har ikke nogen knapper ud over knapperne til elektronisk op- og nedrulning af vinduet, da alt andet er styret af computeren. Det er muligt at interagere med f.eks. aircondition og lydbibliotek via touch-screen.

Vores vision er at ændre miljøet omkring området ved akvariet i Storcenter Nord således, at rummet der nu benyttes af børn og børnefamilier, også kan omfange de ældre. Vi vil skabe mere liv i rummet og skabe et socialt og mindeværdigt sted for de ældre. Vi erkender gennem etnografisk inspirerede feltstudier, at mange ældre handlende ankommer til centret i bil og benytter rummet som et gennemgangssted, men ikke benytter det som et afslapningssted. Vi vil via teknologiske hjælpemidler, ændre de ældres oplevelse i rummet.

Analyse af rummet

Indgangen fra parkeringskælderen til centeret er med til at blødgøre kontrasten mellem larmen i parkeringskældering og det tilpas rolige indendørsmiljø i centerets kælderetage. Dette er opnået ved at lave en kort gang, hvori der er skydedøre lavet af glas. Effekten af, at skydedørene er gennemsigtige er, at man ved at benytte indgangen, er forberedt på hvad der venter på den anden side.  

Kommer man ind af indgangen fra parkeringskælderen til venstre for akvariet, vil det første man ser være rullebåndet i rummet, som straks vil føre den handlende op på første sal. På det repræsentative niveau virker det som om, at rummet opfordrer én til hurtigst muligt til at benytte rullebåndet og komme væk fra kælderetagen, da rullebåndet er placeret lige foran indgangen. Ud fra etnografisk inspirerede feltstudier er det observeret, at hovedparten af folk der benytter rummet, hovedsageligt benytter rullebåndet uden at orientere sig i det omgivende rum.

Benytter man rullebåndet fra første etage ned mod kælderetagen, agerer akvariet blikfang, da akvariet både udstråler lys, farver og bevægelse. Lys i form af belysningen i selve akvariet, farver i form af de tropiske fisk og bevægelse i form af livet i akvariet. Det bliver manifesteret, at akvariet skal agere blikfang i og med, at væggene oven- og nedenfor er malet hvide, og derfor får man per automatik øje på akvariet som noget af det første i rummet.

På det repræsentative niveau virker akvariet til at være en opfordring til, at man skal bevæge sig rundt i rummet og udforske det, fremfor blot at benytte udgangen så snart man når kælderetagen. Denne opfordring viser sig også i akvariets form, da akvariet er spredt horisontalt ud, modsat hvis det var vertikalt. At informationstavlerne befinder sig på begge sider af akvariet, opfordrer brugeren til at være aktiv og udforske rummet for at læse alt hvad der står omkring akvariet. Hvis alt information havde været samlet et sted, ville det nærmere opfordre til passivitet i rummet.

For Storcenter Nord kan akvariet være en mulighed for at kunne appellere til en større gruppe mennesker, da man har valgt at lave Nordeuropas største levende koralrevsakvarie. Man har med koralrevsakvariet valgt at appellere ikke blot til de yngste, men også til voksne, hvilket vises igennem informationstavlerne. Akvariet kan for Storcenter Nord være en måde at brande sig på og en måde at skabe omtale på, hvilket vises igennem de informationer de giver omkring akvariet. Med akvariet kan Storcenter Nord give de handlende en form for eksklusiv oplevelse, idet man som kunde gratis kan opleve og udforske akvariet, hvilket kan ses som en serviceydelse, og hvilket kan gøre, at de handlende har lyst til at vende tilbage til Storcenter Nord igen.

Selve rummet er symmetrisk, idet det er kvadratisk og har fire udgange, et i hvert hjørne. Denne symmetri brydes af valget af farver på de to sidevægge. De to valgte farver, henholdsvis blå og orange, er komplementærfarver. Netop valget af komplementærfarver udgør en harmonisk effekt da de to farver i rette mængder ophæver hinanden og skaber ro. Selvom de forskellige farver på væggene er med til at bryde symmetrien, er de altså med til at skabe en større helhedsfornemmelse i rummet. Ud over at skabe en helhedsfornemmelse, er farverne også brugt i et informationsmæssigt henseende, da farverne fortsættes ud i parkeringskælderen og dermed kan bruges til at orientere brugeren om sin placering i parkeringskælderen.

Analyse af vores ThinkToy

Vores ThinkToy er bilen, som er et transportmiddel. En bil kan bruges blot for at komme fra A til B, men kan også af brugeren benyttes for fornøjelsens skyld. Bilen kan bruges til at transportere varer, kan bruges til at transportere flere mennesker på samme tid, og kan samtidig bruges til at forenkle hverdagen, da man har mulighed for at komme hurtigere frem på sine egne præmisser. Bilen er et eksempel på aktiv transport, idet man som bruger har kontrol over hvilke bevægelser, bilen skal foretage. En bil kan udvide rumfornemmelsen, da den ændrer brugerens aktionsradius samt mulighed for at komme rundt på kortere tid(1).

På det repræsentative niveau udtrykker nogle biler fart og kraft, medens andre udtrykker funktionalitet og enkelthed. På det abstrakte niveau ser man hvordan formen følger funktionen, f.eks. er en sportsbil strømlinet og formen er lavet således, at der ikke er meget vindmodstand. Ser man på en bybil, som f.eks. en Smart er den lille, så den er nem at parkere og navigere rundt i byen med.

På det symbolske niveau er bilen nærmere symbolet for frihed til at komme hurtigt rundt, et symbol på en forenklet hverdag, et symbol for politisk standpunkt, et symbol for hvilken livsstil man har, samt et symbol for prestige. F.eks. kan en dyr bil give udtryk for en højere prestige og være et symbol for høj social status. Dog kan der også diskuteres imod bilen som et frihedssymbol, da bilen også kan associeres med traffikpropper, manglende parkeringspladser og myldretid (2).

Ser man på ThinkToy’et i forhold til konteksten, gør rummet ved akvariet det nemmere for folk i bil at benytte Storcenter Nord, da der her er ind- og udgange til parkeringskælderen hvor der her findes gratis parkeringsfaciliteter. Rummet med akvariet gør det enklere for handlende i biler at komme rundt med indkøbsvogne, da gangene er brede og der er en elevator samt rullebånd. Dette er også en hjælp til folk med gangbesvær eller andre handicap, da rummet er placeret nogenlunde i midten af Storcenter Nord hvilket gør, at det er let for brugere i bil, at komme ind og ud af centeret.

Nu-scenarie

1. En ældre handlende i Storcenter Nord er på vej mod sin bil, der holder i parkeringskælderen, med sine indkøbte varer

2. Da den ældre er omkring to meter nede af rullebåndet får han øje på klatretårnet.

3. Omkring fire meter nede af rullebåndet bliver hans blik fanget af akvariet på væggen, han betragter det resten af vejen ned af rullebåndet.

4. Han går straks fra rullebåndet mod bilen, da han skal hjem.

5. Ud af øjenkrogen får han øje på skiltet med de gule fisk.

6. Han fortsætter forbi skiltet ud til sin bil i parkeringskælderen.

Fokuspunkter

Folk stopper ikke op og kigger på akvariet, selvom de muligvis har tid. Ud fra etnografisk inspirerede feltstudier er det blevet observeret, at det er de færreste, der stopper op, og benytter skærmene langs akvariet. Mange bemærker akvariet og dets skærme på vej ned af rullebåndet, men vælger ofte at ignorere det, når de når bunden af rullebåndet, og bevæger sig hurtigt ud til parkeringskælderen. Dette er interessant, da vi antager at mange af de ældre ville have mulighed for at tage sig tiden til og have interesse for at læse, hvad der står på skærmene. I forhold til hvad intentionen virker til at være med rummet, bliver det benyttet minimalt. Intentionen med selve rummet kan være, at folk skulle mødes, interagere og slappe af. Hvad der er observeret er, at rummet i de fleste tilfælde bliver brugt som en gennemgang fra punkt A til B. Rummet benyttes af børnefamilier, da rummet er udstyret med legefaciliteter. Dog er der ikke i feltstudiet, blevet observeret mange børn, der gjort brug af disse tilgængelige faciliteter.

Når man går ind i rummet virker det ikke til, at man bliver opfordret til at benytte lokalet. Derimod bliver man på grund af rullebåndets placering nærmere opfordret til at benytte det med det samme, i stedet for at opholde sig i rummet ved akvariet. En af grundene hertil er, at rullebåndet har en dominerende placering i lokalet, cirka i midten. Rummet med akvariet er foruden rullebåndet forsynet med en almindelig trappe, men denne benyttes sjældent, da rullebåndets placering, samt komfort gør at flere mennesker vælger det.

Ind- og udgange i rummet er lavet for at ‘sluse’ brugeren ubesværet ind og ud af centeret. Det er formentlig også derfor, at dørene ud til parkeringskælderen er placeret i hjørnerne, og er hertil forsynet med en lille glasgang. Valget af glas samt de automatiserede døre er formentlig til for at gøre det mere brugervenligt, overskueligt og er med til at give et større helhedsbillede af rummet på den anden side. I det hele taget skal det være nemt for den almene bruger, at interagere i rummet ved akvariet i alle situationer. For eksempel hvis der skulle opstå brand eller andre ulykker, så kan brugeren hurtigt og nemt blive ‘sluset’ ud af adskillige lettilgængelige ind- og udgange i rummet.

Hvem er den tiltænkte målgruppe, og er det dem, der benytter det? Rummet ved akvariet virker i kraft af foretagede etnografisk inspirerede feltstudier som et meget børneorienteret rum med legetårn, forlystelser og akvarium. I forhold til dette virker det som om, at det er den tilegnede målgruppe der benytter det, dog ikke i det omfang som det antages, at der var tiltænkt rummet. Ud over børnenes brug af rummet benyttes det også af de handlende der ankommer i deres køretøjer, da rummet også fungerer som en lettilgængelig ind- og udgang til parkeringskælder-arealet. Desuden er det også gjort let for brugeren at komme frem og tilbage med indkøbsvogne både til og fra parkeringskælderen blandt andet i kraft af, at parkeringskælderen er udstyret med stativer til indkøbsvogne.

Konklusion

Ud fra vores analyse af rummet samt analyse af vores ThinkToy, har vi kunnet konkludere, at rummet ikke benyttes efter den antagede hensigt.

I analysen af rummet på det repræsentative niveau er vi kommet frem til, at rullebåndets placering i høj grad opfordrer brugerne til hurtigt at bevæge sig fra og til rummet, og derved bliver den tid som folk bruger i rummet med akvariet minimeret. Det medfører, at det er de færreste personer, der aktivt benytter interiøret i rummet, som for eksempel de forskellige informationsskærme langs akvariet. Analyserer man rummet på et visuelt niveau, er det opdelt i forskellige farver, hvilket gør rummet overskueligt og samtidig medvirker det til, at brugeren af rummet har nemmere ved at navigere rundt i det.

Vi har opsummeret de informationer vi fik i vores etnografisk inspirerede feltstudier i vores nu-scenarie, og forsøger herigennem at illustrere hvordan rummet benyttes på nuværende tidspunkt.

Vores ThinkToy er på det symbolske niveau blandt andet et udtryk for frihed, samt et hjælpemiddel som skal gøre hverdagen lettere for brugeren. I forhold til konteksten mellem rummet med akvariet og vores ThinkToy, så fungerer vores ThinkToy som et hjælpemiddel til nem og hurtig adgang til Storcenter Nord, da alle ind- og udgange fra parkeringskælderen fører til rummet med akvariet.

Litteraturliste

(1) Yi-Fu Tuan (1977): ”Space and Place: the perspective of experience” (s. 53)

Forskellige syn på stedet

Storcenter Nord kan ses på mange måder af mange forskellige mennesketyper. Storcenter Nord er et sted for dem der har travlt og kun handler af fornødenhed, for dem der har god tid og handler for fornøjelsens skyld og for folk i alle aldre. Børn kan opfatte Storcenter Nord som et legeland, hvor de kan gå på opdagelse både i form af akvariet og legelandet. Ældre mennesker kan opfatte Storcenter Nord som et tilgængeligt og indbydende sted, da der er taget forbehold for dårligt gående, i form af rulletrapper, store gang arealer samt en elevator. Akvariet kan ses på mange forskellige måder, alt efter hvordan det benyttes og hvem der benytter det. Akvariet kan for nogle blot være en dekoration for synet, medens det for andre kan for andre være et legested, hvor man både kan se, lære og opleve livet under vand.

Vores ThinkToy ’bilen’, har flere funktioner. Den kan benyttes til at komme fra A til B, benyttes til at kunne fragte tunge varer fra Storcenter Nord samt benyttes til at transportere flere på samme tid. Af andre kan bilen benyttes for fornøjelsens skyld og som noget sjovt at interegere med. Bilen kan være med til at højne menneskers komfort og gøre hverdagen enklere. Man har fra Storcenter Nords side også gjort det attraktivt for de besøgende at komme i bil, da parkering i centeret er gratis.

Hvordan rummet opleves

Af børn opleves vores ThinkToy ikke som noget særligt, bilen er for et barn et middel til at komme fra punkt A til punkt B, ikke meget andet, men derimod er området med akvariet for et barn præget af leg og læring. For et barn vil man kunne definere rummet ved akvariet som et place.