NO P O I N T OF R E F E R E N C E

We fell in love, alone on the stage

In the reflective age

Will i see you on the other side?

på venners bøn til kvinner, mænd

i Nordens trenne lande.

(At Finlands folk blant dem er med

på sangen under Nørreled

må jeg med tak jo sanne.)

Jeg sender dem - og ser det nu:

de fleste har ej, hvad min hu

har stærkest følt og båret;

lidt er for flygtigt, lidt for kort,

lidt har på lagret dampet bort,

lidt er for ungt af året.

Jeg levde mere end jeg sang;

jog tanker, harm og jubel slang

omkring mig, hvor jeg gæsted;

at være, hvor det netop galdt,

det var mig næsten mer end alt,

som ved min pen blev fæstet.

Alt sant og stærkt har vokse-sted

og kanske også evighed,

om sværten ej det fanger,

og han, som tænker mindst derpå,

men tør i livets slingring stå,

blir bedste folke-sanger. -

Jeg hørte engang om en fest

i Spanien; en landsens hest

blev sluppen ind i ringen;

dernæst en tiger af sit bur; -

den gik en stund omkring på lur,

så la' den sig på bringen.

Og folket klapped, jubled, lo,

da tigern sprang og hesten slog,

men fik dog ej se blodet;

ti tigern tumled att og bag

for hestens landlig-plumpe slag

og lå en stund på hodet.

Da hujed, hidsed alle mand

og kvinner med; balkonens rand

de heldte sig udover.

De skreg, de tirred tigerns mod,

de vilde alle have blod, -

og atter frem den vover.

- Og folket jubled, klapped, lo,

da tigern sprang og hesten slog;

- men blod de fik ej skue;

ti lykken havde hesten kær,

og tigern kom den ikke nær,

men spæntes i en bue. -

Hvem vant tilslut, det ved jeg ej;

ti denne landsens hest er jeg,

og kampen har ej ende; -

men byen, hvor den foregår,

og dette klap og jubel får,

den tør du kanske kenne! -

Jeg kæmper helt foruden had;

det, som jeg elsker, gør mig glad,

skønt varm og vred tillige.

Det er mit blod, min sjæl, der går

i hver en linje, som jeg slår,

og derfor går den lige.

Men som jeg står her nu idag,

jeg har ej hævn, jeg har ej nag

mod nogen mand på jorden, -

giv så igen lidt hjærtelag

til den, som bare mente sag

og elsker hele Norden! -

Selv går jeg på min sanger-vej

med ærefrygt først ind til dig,

du største ånd i Norden,

som vred, profetisk varsled gry

bag Nordens tunge morgen-sky,

der skalv i lyn og torden; -

men siden blid bag hav og held

af sagas og af troens væld

på bondens sæd har spillet; -

nu sne-fjæld-hvid på nitti år

af tidens strøm tilbage får

dit eget høje billed.

Til dig så, i hvis sanger-vår

"de tusen sjøers" Finland står

og vemods-mægtig toner.

Vor stammes ånd i evig sus

går grænse-vagt i sangens brus

mod Østens millioner.

Men står jeg i vor egen gård,

et stjærne-billed øjet slår

med alt sit rige under.

Det lyser: Henrik Vergeland

ud over Norges blege land

i minnets klare stunder.

-------

For Nordens unge nutids-folk

er disse tre den største tolk,

som alt mit liv skal prise;

ti under deres tanke-kreds

jeg nynner modig og tilfreds

på Nordens fremtids-vise.

- Bjørnstjerne Bjørnson, 1879, Oslo