Leder du efter slidstærke møbler med lang levetid i stilrent, skandinavisk design? Sika Design producerer håndlavede, solide Rattan møbler af højeste kvalitet og med god komfort.
Læs om Sika Design historie Rattan er populært som aldrig før
Møbler i flettede naturmaterialer har været på mode talrige gange i løbet af de seneste århundrede – og oplever lige nu endnu en renaissance. Den danske møbeldesigner Arne Jacobsen designede f.eks. sit første møbel i naturmaterialet Rattan, som han modtog en sølvmedalje for i 1952 på en international Art-Deco-messe. De efterfølgende årtier blev plastik dog moderne i møbelproduktion, og møbler i naturmaterialer blev (for en stund) flyttet ud i udestuen, sommerhuset eller kolonihaven. I dag peger livsstilseksperter dog på en stigende trang hos det urbaniserede menneske efter at lukke naturen ind i hjemmet igen. Borde og stole i naturmaterialer – især Rattan – er derfor blevet højeste mode. Møbler i naturmaterialer kan nemlig skabe rammerne for en helt særlig stemning i hjemmet, ved at tilføje noget naturligt og ‘grønt’ til boligen. Slidstærke, håndlavede Rattan møbler
Kurvemøbler, manilla møbler, bambus møbler – kært barn har mange navne. Det rigtige navn er dog Rattan møbler. Mange forveksler Rattan med bambus. De to materialer er dog langt fra sammenlignelige. Hvad der gør Rattan specielt er, at det – modsat bambus – kan bøjes, og samtidigt er bemærkelsesværdigt slidstærkt. Rattan kan betragtes som regnskovens vinstokke, der vokser op ad palmer fra regnskovens bund. Efter afbarkning og forarbejdning kan Rattan bruges som et fleksibelt, stærkt og let materiale til møbelfremstilling. Idet palmerne ikke nedlægges i produktionen, er Rattan samtidigt et bæredygtigt materiale: efter afskæring, sætter planten blot nye rødder – der gror helt op til 30 cm om dagen. Læs mere om rattan Hos Sika Design er vi specialiserede i Rattan møbler. Vi anvender Rattan i alle vores håndlavede møbler på grund af materialets imponerende holdbarhed og kvalitet: det er modstandsdygtigt overfor henholdsvis varme, kulde, fugt og temperatursvinginger. Det gør møbler i Rattan velegnede til både indendørs og udendørs brug. Vi anbefaler dog at placere Rattan møbler til udendørs brug under halvtag for at bevare møblernes udtryk og farve længst muligt – og i vintertiden at rykke møblerne indenfor. Regnvejr og sne kan med tiden gøre det naturlige materiale gråligt og mindre fleksibelt. Enkelt, dansk møbeldesign siden 1942
Siden Sika Design så dagens lys i Skanderborg i 1942, hvor Ankjær Andreasen fik ideen at producere møbelelementer i naturmaterialer, har vi gradvist udviklet et varieret og omfattende sortiment med fokus på håndlavet, tidsløst dansk møbeldesign i højeste kvalitet og holdbarhed. Rattan er i denne sammenhæng et hovedelement i vores møbelproduktion. Fleksibiliteten og bøjeligheden ved Rattan betyder, at materialet kan formes til næsten alle tænkelige former. Rattan kan ligeledes tåle forskellige behandlinger – herunder olie, voks eller farve –, hvilket giver mulighed for at producere Rattan møbler i varierende stilarter. På vores hjemmeside finder du derfor en lang række kollektioner i Rattan, der omfatter alt fra spisebordsstole og havestole til lænestole og fodskamler til hængestole og gyngestole til sofaer og bartilbehør. Hertil kommer spejle, sengegavle, borde og kurve. Fordele ved Rattan møbler
Brug af naturmaterialet Rattan i møbelproduktion har mange fordele. Foruden at bidrage til fleksibilitet og komfort, er overfladen glat, (stor set) ridsfri og yderst robust. Modsat møbler i andre naturmaterialer, kræver møbler i Rattan mindre vedligeholdelse, og er samtidig utroligt lette, hvilket gør dem nemme at flytte rundt på. Ændringer i indretning bliver derved hurtigt og ubesværet.
Designermøbler i Rattan
Foruden selv at producere møbler i Rattan, forhandler Sika Design desuden Rattan møbler fra kendte designere, herunder Arne Jacobsen, Nanna Ditzel, R. Wengler og Viggo Boesen. Fællestrækket for designerne er en hyldest til det enkle, nordisk-inspirerede design, der tilfører en simpel elegance og tidsløshed til boligindretningen. Indretningstip: skab en naturlig følelse i hjemmet uden at det skriger kolonihavehus Hvis du er bange for, at for mange Rattan møbler i dit hjem giver associationer til et kolonihavehus, anbefaler vi, at du nøjes med få eller mindre elementer i Rattan, placeret rundt om i boligen. Et lille bord i Rattan kan f.eks. bruges som kaffebord eller sidebord på terrassen, imens små kurve i Rattan kan placeres på badeværelset. Du kan også vælge Rattan møbler i lysere farvenuancer. På den måde kan du give dit hjem en naturlig følelse, uden at naturmaterialet stjæler al opmærksomheden.