det er virkelig lang tid siden jeg har skrevet noget herinde, men følte lige for at dele lidt. de sidste par dage har jeg været sygemeldt, for min ryg har gjort rigtig ondt, til det niveau hvor jeg ikke har kunnet noget som helst. jeg var til lægen igår for at få fornyet min recept på p-piller, så jeg kan stoppe når jeg ikke har så meget om ørene istedet for nu, da jeg ikke kan overskue hvordan min krop reagerer på stoppet. men jeg har allerede købt pessaret og glæder mig til ikke at skulle fylde mig med hormoner og alle de dumme piller. men lægen kiggede på min ryg, og åbenbart har jeg en kombi af ben i lidt forskellig længde, hypermobillitet og lidt mindre svaj i ryggen end normalt, som gør mig udsat for rygproblemer. jeg kan ikke gøre andet end at træne det,men det gør mig nervøs på forhånd, for hvor meget jeg kommer til at have problemer med det fremover, når jeg allerede nu har det.
ligenu arbejder jeg rigtig, rigtig meget. fuldtid på 37 timer i børnehave med 1 times transport hver vej og uendelig meget træthed og uoverskuelige dage. jeg skal arbejde fuldtid indtil februar og glæder mig allerede til at have fri lidt og kunne gå tilbage til tilkaldervikarjobs med et liv på sidelinjen.
jeg tror jeg søger ind på rucs journalistiklinje til sommer, men jeg har virkelig fået rystet i mine grundideer om det, jeg troede jeg skulle med mit liv. jeg har altid haft en forventning til mig selv om at jeg skulle uddannes med en kandidat fra KU, i en sikker uddannelse med sikre jobs, for det er det, der altid har været forventet af mig. alle omkring mig har altid forventet, at jeg skulle være akademiker, og jeg tror, jeg har undervurderet hvor meget de forventninger egentlig har påvirket mig. de sidste mange måneder har mit hoved været så blank for fremtidsplaner, at jeg har været nødt til helt seriøst at vende hver eneste sten. jeg har overvejet professionsbachelor, kreative uddannelser, alle KU’s uddannelser og så RUC. jeg tror det har været sundt at skulle genoverveje alt fra starten af.
det går virkelig godt med kæresten og jeg. vi kan kalde ham for bedstevennen, for det var jo det han var indtil vi blev mere, og nu kan jeg slet ikke forestille en fremtid uden ham. vi har snart været mere i et halvt år, og det har aldrig før føltes så rigtigt, rart og sikkert. han er så skøn og sympatisk, og han gør mig virkelig så glad.
alt i alt synes jeg hver dag forsvinder foran næsen på mig, uden jeg har tid til at lægge mærke til dem. alt tid forsvinder og jeg føler jeg spiller min tid, men jeg prøver virkelig at få styr på mit hoved.
