#undskyld

jeg ikke kan finde ud af at holde vores samtale kørende i bussen

jeg føler mig ensom når min bedste veninde ikke er i skole

når jeg skal gå ud at ryge alene

jeg føler mig ensom når jeg går ind i min klasse uden nogen så meget som ser på mig

eller siger hej til mig

jeg føler mig ensom når jeg prøver at sætte mig ved siden af dem jeg plejer at sidde ved siden af

som det nogle gange føles som om jeg bare er blevet sat sammen for at pudslespillet kunne falde på plads

jeg føler mig ensom når min anden gode veninde bare går når vi har fri

uden at sige farvel, uden at spørge om vi skal følges

selvom vi skal samme vej hjem

jeg føler mig ensom når jeg finder ud af, at hun i stedet bliver kørt til stationen af nogle andre veninder uden at jeg blev spurgt om jeg også ville med

der var plads til én mere, det så jeg

jeg føler mig ensom når jeg ser alle mine andre smukke veninder have mindst 10 komplimenter på hvert instagrambillede

og jeg sjældent får én, måske kun fra en gammel veninde langvejs fra

jeg føler mig ensom når det går op for mig at sådan noget som kommentarer faktisk betyder noget for mig, selvom jeg altid prøver at sige til mig selv det er ligegyldigt

og når det går op for mig at du nok har været den eneste der har kunnet få mig til at føle mig bare nogenlunde god nok. nu får jeg heller ikke dine komplimenter mere

jeg føler mig ensom når jeg i hver samtale jeg har med folk i ædru tilstand kan fornemme de er uinteressede i mig

eller at jeg keder dem. forståeligt nok

jeg føler mig ensom når jeg hver dag tænker på dig som ikke længere kan fjerne de følelser for mig

når jeg tænker på at skulle komme hjem til et tomt hus, alene med mine egne tanker

men jeg må bare gå alene hjem igen og trække vejret