Legens logik i ler
Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret pĂĄ teateravisen.dk Teater Bliks ’Aftryk’ er en legende, sansende forestilling med ler i alle former, der undersøgende og nysgerrigt inkluderer sit unge publikum til UG og fĂĄr os voksne til at smile genkendeligt over børnelogikken i legens spilleregler Man bliver nysgerrig fra start over det fine scenerum i Teater Bliks forestilling 'Aftryk'. Der er spots pĂĄ diverse glasvaser, nogle fyldt med vand, andre tomme og i midten er placeret en kæmpe drejeskive med ler i forskellige former og nuancer – mørkt og lyst, grĂĄ og gult. Hvad skal alt dette mon bruges til? Aldersgruppen er sat til 0-4 ĂĄr, og det er let at forestille sig, hvordan de vil suge det hele til sig allerede inden forestillingen begynder. Legens forhandlingslogik Med et plask er vi i gang. VĂĄde bare tæer pĂĄ gulvet giver tydelige fodaftryk pĂĄ det sorte scenegulv. Legende, undersøgende, eksperimenterende og sanseligt gĂĄr legen videre med hĂĄndaftryk pĂĄ scenegulv og hud. SmĂĄ, bestemte kommandoer, dikteres undervejs; ’Mere!’, ’Stop!’, ’Nu!’, ’Giv mig den!’, ’Tak!’ og andre ting vi kender fra de mindstes leg. Ikke mindst ’Det er min!’ gĂĄr igen med stor effekt. Det er ikke altid let at blive enige om at dele leret eller fĂĄ aftalt regler for legen, der huer alle, og dette lege-univers fungerer fornemt. Store som smĂĄ nikker vi genkendende til udfoldelsen af legens forhandlingslogik. Vandpjask og lerværksted – rod og ballade De er to personer pĂĄ scenen. Maria Grønlund Malling og Simon Voigt har begge virkelig god kontakt til publikum. Begge er de i grĂĄ gevandter med deres lange hĂĄr samlet i en knold i nakken. Som forestillingen skrider frem ogsĂĄ med ler pĂĄ fingrene og diverse andre steder, som de leger løs med ler-aftryk pĂĄ hinanden. Han maler med ler pĂĄ hendes arm. Hun ruller legende en lerbold pĂĄ hans ryg og ned ad armen, indtil den med et plumb ryger ned i vandet. ’EJ!’ kommer det med hĂĄnden for munden hos en lille størrelse i publikum. De to fortsætter ufortrødent med at rulle lerbolde pĂĄ det sorte scenegulv – som at tegne, og lidt som at lave ballade, for det bliver noget rod pĂĄ det før sĂĄ ordnede scenegulv. De to fĂĄr nasset hinanden godt og grundigt til. Det er ren fryd for de mindste. Taktilt tilfredsstillende Selv for voksne er der noget taktilt tilfredsstillende i at se en hĂĄnd blive mast ned i en perfekt firkant ler pĂĄ drejeskiven. En stĂĄltrĂĄdsline ændrer ler-legen og glaslyde tilføjes. Dette udfoldes til en hel lille melodi imens leret skæres ud i forskellige former. Simon der ogsĂĄ har komponeret musikken, stĂĄr yderligere for lyden ved at nynne. Der er ikke tale om dygtige lerkunstnere her. Det hele handler om processen, at lege og undersøge. At turde og at rode! Noget de smĂĄ gyser af fryd over. Da Maria tilbyder publikum sin vĂĄde lerhĂĄnd, afstĂĄr langt de fleste. Man vil ikke selv nasses til. Grænsen overskrides pĂĄ fineste vis hos en af de smĂĄ, der fĂĄr et vĂĄdt prik pĂĄ sin pegefinger. Denne forsigtige kontakt med publikum, afløses af et voldsomt, kæmpe aftryk pĂĄ skulderen af Simon. ’EJ!’ kommer det igen fra salen. MĂĄ man virkelig det?! FĂĄr man ikke ballade for den slags? Ligger der underforstĂĄet i dette udbrud. Stemningsskift og voldsomhed Trommen skifter stemningen. Der trampes hĂĄrdt og leret kastes ned pĂĄ drejeskiven tungt og voldsomt. Begge dele giver en decideret rituel stemning. En lerfigur med øjne formes til rytmerne. Ved behændigt at smide det lille væsen op pĂĄ hĂĄndryggen har den med Ă©t fire finger-ben, og denne firbenede lille ler-alien fortryller, som Maria præsenterer den scenen rundt. Igen med fremragende kontakt til publikum.Som alt andet i forestillingen udvikler dette sig ogsĂĄ. De laver begge smĂĄ figurer, der følgelig hopper rundt pĂĄ scenen, snakkende, mjavende, animeret, brummende. Flyvende og sludrende. Meget passende flyver tankerne hen pĂĄ lydene fra ’Pingu’-modellervoksserien, som vi kender fra tv. Her leges igennem – leret skal bade, men det ender med smadder. Voldsomheden bliver komisk selv for de voksne. Simons store krokodillegab med skarpe tænder æder Marias lille lerdyr. ’SĂĄdan!’ lyder det bestemt. Men triumfen bliver kort. Det er lige nok for Maria, det her. Simon er gĂĄet over grænsen. Børnelogikkens legeunivers udspiller sig igen pĂĄ fornemmeste vis for os, og selv de mindste forstĂĄr sĂĄ udmærket. ´SĂĄdan!’ fĂĄr man lyst til at udbryde, som de gør det pĂĄ scenen. Denne anmelder skal ærligt indrømme sin sunde skepsis i starten, men undertegnede mĂĄ overgive sig til stykkets undersøgende, nysgerrige sanselighed. PĂĄ fineste vis evner ’Aftryk’ bĂĄde at være voldsom og stille, og fremfor alt fascinerer den med enkle virkemidler og store mængder nærvær.Â
FAKTA Teater Blik: Aftryk -Idé og instruktion: Gertrud Exner. Komponist: Simon Voigt. Medinstruktør: Catherine Poher. Medvirkende: Maria Grønlund Malling og Simon Voigt. Alder:  Børn fra 0-4 år og deres voksne. Varighed: 30 min. Turneforestilling. Set 20. juni 2021 på Aprilfestival i Holbæk. Kan også opleves 17. og 18. september på Horsens Teaterfestival. www.teaterblik.dk











